Syg og munter

Wolverhampton Wanderers: Kun én ulvetime i solen?

Stiftet: 1875 (som St. Lukes)

Stadion: Molineux Stadium (Kapacitet: 28.525)

Kælenavn: Wolves, Wanderers

Seneste tre ligaplaceringer: (07/08/09): 5 (ch)/7 (ch)/1 (ch)

Første fem kampe: 15/8 West Ham (H), 18/8 Wigan (U), 22/8 Man City (U), 29/8 Hull (H),
12/9 Blackburn (U)

Manager: Mick Mccarthy (Siden juli 2006).

Den tidligere irske landstræner er en træner af den gamle skole. Det er således klassiske britiske dyder som er på tapetet når McCarthys hold går på banen. Han er nok mest kendt i den brede befolkning, som manden der blev så voldsomt uvenner med Roy Keane, at denne blev smidt hjem fra den irske træningslejr forud for VM 2002. Med det in mente er det måske meget godt at Keano har taget turen ned til Ipswich i den næstbedste række, mens Mccarthy kan søge tilflugt i Premier League. Han førte Wolves til en sikker førsteplads i the Championship i sidste sæson – en placering de stort set havde fra start til slut. En bedrift han også opnåede med Sunderland i 2005. Året efter rykkede holdet ned med blot 15 point – det var på daværende tidspunkt det laveste pointantal nogensinde for et hold i Premier League.

Truppen generelt: Ungt og spændende; men kan de tage det næste skridt?

De helst store profiler for Wolves i oprykningssæsonen var angrebsduoen bestående af Sylvan Ebanks-Blake og (den absurd nok: tidligere Aarhus Fremad’er) Chris Iwelumo. Tilsammen lavede de herrer intet mindre end 39 mål i ligaen – ud af Wolves i alt overbevisende 80 kasser på vejen til liga-sejren. Ebanks-Blake blev endvidere divisionstopscorer med 25 kasser. Den irske højreback Kevin Foley er en stabil og populær spiller på Molineux, og Karl Henry; local lad – og vikariende anfører i Jody Craddocks nærmest kroniske skadesfravær – er en effektiv midtbaneslider. Desuden råder holdet over wingeren Michael Kightly, som både kan skabe chancer for andre og selv er målfarlig. Han er dog i øjeblikket på vej tilbage efter en skade, og er næppe fuldstændig klar til sæsonstart. Wolves råder i det hele taget over et spændende, rimelig ungt hold, nærmest udelukkende bestående af spillere fra de britiske øer som ikke før har været testet på allerhøjeste niveau – heraf er en del er fra klubbens eget akademi.

Væsentlige transfere: Wolverhampton Cosmopolites

Den britiske dominans er dog foreløbig blevet brudt af tre eksotiske transfere over sommeren. Den amerikanske veteranmålmand – og heavy metal entusiast – Marcus Hahnemann er blevet hentet som konkurrent til unge Wayne Hennessey. Til midtbanen den serbiske spilfordeler Nenad Milijaš blevet hentet fra Røde Stjerne, hvor han har vist sig som en talentfuld og overordentlig målfarlig herre; i sidste sæson lavede han hele 22 mål for Beograd-klubben. Tredjemand i det internationale trekløver er den franske centerback Ronald Zubar som er kommet til for et sted i omegnen af 22 millioner kroner fra Marseille. Han var i sin tid i Arsene Wenger søgelys, da han i 2006 i stedet valgte den franske havnebys hold. 23-årig Zubar har repræsenteret Frankrigs ungdomslandshold på samtlige alderstrin, men var ved at løbe sur i karrieren i Marseille, og skal altså nu prøve kræfter med engelsk fodbold. Den største investering foreløbig er dog den irske landsholdsangriber Kevin Doyle, som er blevet tilknyttet på fra Reading i en for Wolves rekordstor transfer. Doyle har som en af de få spillere i truppen prøvet kræfter med Premier League før, og særligt hans første sæson med Reading i det fine selskab var en succes. Desuden er Sunderlands altmuligmand Greg Halford og Southamptons sydafrikanske midtbanespiller Andrew Surman kommet til.

Forventninger: En god start er afgørende

Wolververhampton var suveræne i førstedivision, men, som Mick Mccarthy allerede ved, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at livet i Premier League ikke bliver meget vanskeligt for traditionsklubben. Holdet lavede i sidste sæson masser af mål, og holdet skal sætte sin lid til at Ebanks-Blake kan finde formen, og at Kevin Doyle viser sig at være pengene værd. Alt i alt får Wolves det dog svært. Holdet skal blive bedre til at lukke af bagtil, meget få af deres spillere kender niveauet i den bedste række, og selvom ungdommeligt gåpåmod kan kompensere for meget, kan den manglende rutine blive dyr når først nedrykningskampen spidser til. Holdet har dog et relativt taknemmeligt startprogram, og med et par gode resultater i – de absolut winnable – kampe mod West Ham og Wigan kan det unge hold få et vigtigt boost selvtillid, og ramme jorden løbende, som man vist siger derovre.

Tip: Forventet placering: Nummer 18 Supersæson: Nummer 17 eller derover.

Så er vi den saftsusemig ved at være der! Tøm sparegrisen, find de heldige underbukser, nervepillerne og listen med dårlige undskyldninger for at undgå familiefrokoster lørdag eftermiddag frem. Hank op i drengene, mind kæresten om at hun er græsenke en dag om ugen, og ring ned til puben og få bartenderen til at have en Guiness og en stol med udsyn til skærmen klar. Den endeløse sommer er snart ovre - Premier League sæsonstarten er snublende nær! Nærstuder kampprogrammet, book en flybillet, tag pilgrimsturen til dit forjættede stadion, drik dig fuld i ale og snav med en ligbleg, fregnet essex-girl! Lige nu kan alt lade sig gøre! Bolden er rund, der er elleve mand på hvert hold, de har to ben hver osv, øllet er koldt, solen skinner og måske – fucking måske – er dette sæsonen to rule them all. Den sidste ventetid er lang; men fortvivl ej: Hjælpen er nær! De følgende uger vil bloggen tage en syg og munter tur rundt i det engelske fodboldlandsskab og vurdere perspektiverne for sæsonen for høj og lav – fra de forsvarende mestre aka. De røde sataner, over deres nyrige lyseblå naboer og Gary Megsons tonser-trotters, til de på forhånd udnævnte claret’n’blue prygelknaber fra Burnley. Enhver sten vil blive vendt med kærlighed, skepsis og fuldstændig subjektive fikse ideer som det metodiske fundament.

Nedenfor gennemgås ligaens forskellige grupperinger, som de ser ud i en syg og munter fortolkning, og sidenhen vil de tyve hold blive gennemgået i individuelle blogposter - links til disse vil også kunne findes i bunden af dette indlæg efterhånden som de kommer til.

Roll on næste sæson!

Nedrykningskampen: This is the road to hell…

Det er efterhånden en kliché af de store, at der ikke findes lette kampe i Premier League. Som de fleste andre klicheér, har også denne opnået sin kliché-status, fordi den indeholder en ikke ringe grad af sandhed. Premier League er i sandhed en række, hvor de fleste hold kan snuppe point fra hinanden og lave overraskelser. Ikke desto mindre er det ligeså sandt, at langt de fleste hold inden sæsonstart kan være tæt på sikre på, hvad deres reelle ambitioner kan tillade sig at være. Ganske få hold har en realistisk chance for at vinde mesterskabet. Lidt flere kan med en god sæson bejle til Champions League-pladserne. Meget få kan fuldstændig fraskrive sig muligheden for pludselig at befinde sig i det beskidte, rå og modbydelige morads af hold som kæmper om at undgå de frygtindgydende nedrykningsplaceringer. Ingen er for store til at rykke ned – bare spørg i Newcastle.

Ikke desto mindre er der en gruppe hold, som umiddelbart ser ud til at må påtage sig rollerne som favoritter til at skulle udkæmpe den beskidte krig i bunden af tabellen. Ikke overraskende placeres samtlige oprykkere i denne gruppe; Wolverhampton, Birmingham og Burnley, ligesom de to overlevende af sidste sæsons oprykkere – Stoke og Hull kan ventes af få en svær andensæson. Det såkaldte andensæsonssyndrom har det med at ramme, og hold der har overpræsteret begynder at tro for meget på egne evner. (For Hulls vedkommende skete dette allerede omkring nytår). Endvidere vil jeg argumentere for at såvel Portsmouth som Wigan kommer til at få det mere end almindelig svært i den kommende sæson.

Ingenmandsland: Midterholdenes klæge grød

Den næste gruppe hold bør realistisk set være så stærke, at frygten for nedrykning relativt komfortabelt kan distanceres. Fælles for disse hold er dog, at de bestemt ikke er for store til at ligge ned, og følgelig skal kigge sig over skulderen, hvis skaderne begynder at hobe sig op eller formen bliver rigtig skidt i en periode. Ikke desto mindre bør såvel Blackburn og Fulham som Bolton, West Ham og Sunderland - hvis tingene tilnærmelsesvis lykkes for dem - kunne udnytte deres på papiret stærkere hold til at jagte en placering i den bedste halvdel – og måske – som Fulham havde held med i sidste sæson – en Euro League plads med det yderste af neglene.

The best of the rest: Jagten på the big, fat four

Denne gruppe hold kommer til at udkæmpe slaget om femtepladsen; alle med den fælles drøm om endelig at bryde “the big four”s dominans i ligaen. Aston Villa var tæt på sidste år men er umiddelbart svækket af Gareth Barrys afgang, Tottenham ser spændende ud under Harry Redknapp og hvis duoen Crouch og Defoe finder melodien kan de blive giftige, og David Moyes bliver ved med at lave mirakler i Everton, og de kan derfor ikke afskrives. Men frem for alt kommer Manchester City til at kunne lave voldsom ravage i de faste mønstre i toppen af rækken. Med milliarder af oliepenge i hånden har holdet forstærket sig ekstremt, og hvis Mark Hughes får de blå fra Manchester banket sammen til en enhed er der ikke grænser for, hvad holdet kan opnå.

Mesterskabskampen: The big ZZZZ…

Manchester United, Chelsea, Liverpool og Arsenal fordelt de tre topplaceringer imellem sig de seneste 11 år. Kun Leeds og Newcastle har formået at bryde dominansen med en enkelt tredjeplads hver (og se hvor de er i dag). Trods Manchester Citys nye status af selvbestaltet mesterskabs-aspirant føler undertegnede sig ganske sikker på, at top-tre også i år bliver tegnet af the big four. Dog kommer Arsenal til at skulle slås for at the big four ikke fra næste sæson har en ny konstellation – eller er blevet udvidet til the big five. At Man Utd har mistet et par enorme profiler, gør kampen om mesterskabet mere åben end længe, og Liverpool må slikke sig om munden med udsigten til måske endelig at hente mesterskab nummer 19, hvis ikke Ancelotti viser klassen og får Chelsea-maskinen helt til tops.

* Generelt for samtlige vurderinger gælder det naturligvis, at det må tages som forbehold at transfervinduet endnu er åbent, og at alle hold følgelig kan købe eller sælge sig til bedre eller værre udgangspunkter.

Links til de inviduelle optakter:

• 14. Portsmouth FC
• 15. Stoke City
• 16. Wigan Athletic
• 17. Birmingham
• 18. Wolverhampton
• 19. Hull
• 20. Burnley