Save our Season
onsdag, november 24th, 2010En sejr hver anden måned!
Siden november 2009 har West Ham vundet 7 ligakampe. Det er altså 7 sejre på 12 måneder. Hvis man går helt tilbage til september sidste år, vil antallet af sejre i ligaen være det samme, men det er ligesom ikke så mundret. Til gengæld giver det en sejr hver anden måned i snit. Derudover er det - retfærdigvis - blevet til lidt sejre i cup’en, samt en ganske fin preaseason. Der er også blevet spillet temmelig meget uafgjort. Det er under alle omstændigheder ikke godt nok. Man har i denne periode ikke vundet en udekamp i ligaen. Af de 7 sejre er tre kommet mod hold som senere rykkede ned - Pompey, Burnley og Hull. De resterende fire er kommet mod Aston Villa, Birmingham og Wigan i sidste sæson, samt Tottenham i denne. Jeg har ikke set West Ham vinde en kamp siden 24. april, idet min svigerfar naturligvis skulle fejre en rund fødselsdag da Tottenham blev besejret d. 25 september.
Jeg hørte i det mindste liga cup sejren i Sunderland på BBC Radio London…
Den evige Scotty Parker
Det har edderrødme været et langt år. Der er kommet nye ejere, ny træner, ny struktur og snak om et nyt stadion. En del af spillerne er nye, men den helt og aldeles stilsikre taberkultur er bare blevet stærkere og stærkere. P.t. ligger man på en overbevisende sidsteplads, med 9 point for 14 kampe, og fem point op til den gode side af nedrykningsstregen. Det er stadig kun Scott Parker, som leverer hver eneste gang. Det er fandeme synd for den mand. Rygter siger, at han vil væk, hvis situationen er uændret til januar. Det skal sgu være ham vel undt. Om han så skifter til Tottenham. Eller Millwall, for helvede. Scotty Parker har gjort mere for West Ham i de seneste år end nogen anden spiller i mange, mange år. Hvis han bliver hængende til sit karrierestop fortjener han den yderst eksklusive betegnelse “legende”. Det må være ensomt at være den eneste kompetente person på sin arbejdsplads. Måske han skulle kontakte Per Stig Møller, og trække på dennes erfaringer fra diverse ministermøder i de sidste 9 år?
Klyng ham op!
Naturligvis kræver mange nu træneres hoved på et fad, hans kønsorganer kappet af og brændende tændstikker stukket op under hans forhud. Sandsynligvis i omvendt rækkefølge for maksimal smerte-påførelse. Og det giver da også mening: I stedet for den usikre, ukarismatiske jøde (som, heldigvis for ham, sandsynligvis slet ikke har forhud - skal tændstikkerne så proppes op under neglene?), der har gjort det til sit speciale i West Ham at smide føringer og blive bortdømt i afgørende situationer, skal man have en rutineret, kompetent træner. En der kan få styr på defensiven, spille sprudlende angrebsfodbold, og bruge de sparsomme ressourcer i januar på kvalitetsspillere, som kan gå direkte i start-elleveren og gøre et job i Premier League. Og så skal han også helst se godt ud og håndtere pressen på en charmerende måde, hvor der aldrig hersker tvivl om hvem der bestemmer, ligesom han naturligvis skal skabe ro i omklædningsrummet. Og så skal han i øvrigt være indstillet på at arbejde for et ret lille løn, med et par ejere som elsker at udtale sig til pressen, og en fanbase, som sandsynligvis vil ønske at forulempe ham fysisk efter 14 kampe. Det lyder som en skudsikker plan. Han skal bare lige hentes på den sydhavsø, hvor han p.t. residerer med Julemanden, Tandfeen og Påskeharen. Indtil da må vi nok nøjes med Grant. Ellers kan man selvfølgelig ansætte Alan Curbishley, lade ham stabilisere holdet på 10.-pladsen til evig tid, og presse ham ud af klubben efter et par år, når supporterne i ramme alvor hævder at de hellere vil slås om nedrykning end se på Curbs’ røvsyge spillestil. Der er masser af attraktive alternativer, ikke sandt? Ikke dermed sagt at resultaterne har været gode nok. Navnlig ikke de seneste 4 kampe, der gav 3 point, hvor der mindst burde have været 7.
Bye, bye Zeljko!
Foreløbig har man i stedet nøjedes med at fyre assistenttræner Zejlko Petrovic. Fire måneder fik den tidligere Boavista - og Waalwijk-træner (imponerende én sæson hvert sted!) som andenviolin på Upton Park. Han var vist ikke rigtig spillernes kop te. Til gengæld var Premier League øjensynligt heller ikke hans. Niveauet var chokerende lavt, og såvel Bundesligaen som Æresdivisionen (!) er åbenbart bedre. Sådan siger Petrovic. Hvis rygter er sande, og Petrovic rent faktisk brugte pausen imod Stoke til at klippe negle i stedet for at give instrukser til spillerne, da han vikariede for Yom Kippur-ramte Grant tidligere på sæsonen, så giver den udtalelse næsten mening på sin egen skøre måde. Kampen endte i øvrigt 1-1 efter West Ham havde ført ved pausen. Vi må håbe Petrovic ikke er omskåret, da jeg efterhånden løber tør for stedet at stikke tændstikker hen, når dommedag kommer.
Nu snakker man i ramme alvor om at hente galningen Paolo Di Canio ind som afløser. Hele ideen er fuldstændig vanvittig. Forstå mig ret. Han var en af de mest talentfulde spillere i West Ham i de sidste 30 år. Men han har i hele sin karriere vist, at han er fuldstændig ude af stand til at underordne sig et kollektivs bedste. Ellers ville en mand med et sådant talent aldrig have brugt nogle af sine bedste år i en så relativt lille klub, som den jeg hader at elske. Han har et alt, alt, alt for stort ego. Et problembarn er, hvad han er. I Di Canios hoved er ingen større end Di Canio - heller ikke klubben, og det er altså ikke så smart. Og så behøver vi slet ikke begive os ind i alt det mudrede om hans politiske overbevisning. Nu vil man sætte ham i en situation, hvor han både får autoritet og skal underordne sig? Nej, vel. På den anden side har Gullivan før vist store evner som populistiske agitatorer, så man kan nok desværre ikke udelukke noget. Di Canio er populær, og hans vanvid tolkes ofte (med en vis berettigelse) som udtryk for passion. Jeg tvivler da heller ikke på at han elsker West Ham. Men det gør Russel Brand, Ray Winstone og min ven Litteraten med Fremskridtshåret også, og dem vil jeg heller ikke have som assistenter i West Ham.
Der er dog også rygter om, at verdens grimmeste mand, den ærlige og hårdtarbejdende tidligere midtbaneslider, Steve Lomas (hvis navn altid var sammenkædet med formuleringen “håbløst undervurderet” i Goal-blade i midten af 90′erne) skal tilknyttes i en trænerkapacitet. Lomas har mere erfaring end Di Canio, qua en foreløbig et-årig cheftrænerkarriere hos St. Neots Town i noget der minder om den 10. bedste engelske række, så foreløbig fører han på (meget få) point hos undertegnede.
Save our season!
På lørdag møder West Ham Wigan hjemme på the Boleyn Ground. Der bliver solgt billige billetter, og kampen har fået overskriften “Save Our Season”. Der er sikkert en eller anden ulækker reklamemand der har hævet £ 10.000 for den strålende ide. “Lad os miste indtægter, bolle loyale sæsonkortholdere i røven og lægge yderligere pres på spillerne!!!” Ikke desto mindre er overskriften ikke helt skæv. Sådan skal det åbenbart være med kampe mod Wigan. Sidste år blev hjemmekampen vundet 3-2, og overlevelse blev definitivt sikret. Det var fandeme vigtigt. Solen skinnede den dag. Bagefter holdt min ven Kommuneforskerens kæreste fødselsdag. Der var både kaffe, lagkage og bajere. Og man kunne ryge smøger på en tagterrasse. Det var en god dag. Selvom Kommuneforskeren utvivlsomt har brugt en del tid på at ytre Petrovic-agtige synspunkter om Bundesligaen kontra Premier League. Han vil ikke rigtig acceptere, at jeg ikke betragter det som en konkurrence. Jeg holder med et hold der aldrig vinder. Hvorvidt de gode hold i ligaen, hvor mit hold aldrig vinder, er bedre end gode hold i Tyskland er jeg egentlig skideligeglad med. Nok om det. Det var i hvert fald den 24. april. Det var sidst jeg så West Ham vinde en fodboldkamp. Parker scorede et brag af et sejrsmål. I al ydmyghed vil jeg godt bede om en gentagelse på lørdag. Fik i den, fodboldguder?