Syg og munter

Bolton Wanderers: Hvad skal man sige…

Stiftet: 1874 (som Christ Church FC)

Stadion: Reebok Stadium (Kapacitet: 28.723)

Kælenavn: Trotters, Wanderers, Whites

Seneste tre ligaplaceringer (07/08/09): 7/16/13

Første fem kampe: Sunderland (H), Arsenal (U), Hull (U), Liverpool (H), Portsmouth (U)

Manager: Gary Megson (Siden oktober 2007)

Gary Megson var ikke længe om at få tilnavnet Gary Mugson i Bolton. Ganske vist vekslede han holdets bundplacering til yderligere et år i Premier League da han ankom, men de succesfulde år under Sam Allardyces regime har gjort supporterne på Reebook Stadium forvænte, og de er ikke tilfredse med holdets placeringer i den nedre halvdel af Premier League. Allardyce var manden som førte Bolton tilbage i den bedste række i denne omgang, da han i 2001 førte holdet til play off sejr mod (de evige play off tabere) Presten North End. Allardyce var også manden som førte dem til en liga cup finale, og tre sæsoner med top-10 placeringer. Mest mindeværdigt blev det til en 6. plads i 2005. Ligeledes indstiftede Sam Allardyce en type fodbold i Bolton, som diplomatisk talt var hård og effektiv, og ærlig talt ofte tangerede vold mod såvel modspillere som tilskuere. Det gik i korte træk ud på at tiltvinge sig en masse dødbolde, så man kunne smide en masse spillere ind i feltet for at skabe forvirring. Ideelt set skulle manøvren slutte med at Kevin Davies eller Kevin Nolan skulle sparke virkelig hårdt til bolden i retning af målet. Hvis man gjorde det nok gange i løbet af en kamp kunne man ret tit ende med at gå hen at vinde den. Også spillere som Youri Djorkaeff og Jay-Jay Okocha fik absurd nok lov til at tage del i løjerne.

Efter 8 år i Bolton havde Big Sam imidlertid fået nok. Han ville vinde trofæer inden karrieren løb ud, og den populære Fred Flintstone-lookalike tog til Newcastle (hvor han i øvrigt naturligvis prompte blev fyret). Hans assistent – som naturligvis har en slående lighed med Flintstones joviale nabo Barney – Sammy Lee blev ansat og floppede totalt. Da Barneys manglende kompetencer som boss stod klart, vendte Bolton sig først mod Steve Bruce, som takkede nej. Dernæst fik Chris Coleman chancen, og valgte at sige nej. Dernæst meldte Graeme Souness ud at han i hvert fald ikke ville være Bolton-træner; helt uden nogen havde tilbudt ham jobbet. Til sidst blev den rejsende svend Gary Megson headhuntet fra en stilling i Leicester. Megson formåedet at vende skuden efter Sammy Lee havde sat kurs mod nedrykning, og fulgte i sidste sæson op på præstationen med en respektabel 13. plads. Oven i købet er det siden Megsons mellemkomst blevet observeret at Bolton lejlighedsvis har forsøgt sig med adskillige på hinanden følgende pasninger langs jorden. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og Megsons fodboldfilosofi minder på mange måder om den store fede Sam gjorde Bolton berømt og berygtet for.

Truppen generelt: Er du her endnu?

Jussi Jaaskelainen har igennem mange sæsoner vist sig at være en god og sikker sidste skanse. Dog er finnen et stykke fra den form, som for et par år siden gjorde ham til en af ligaens bedste. Det er de dog nok ligeglade med i Bolton, hvor han nyder stor popularitet, og faktisk har en realistisk chance for at gå efter rekorden som den spiller der har optrådt flest gange for wanderers. På lørdag markeres hans tiår i klubben med en testimonial mod Hibernian. I forsvaret fik 23-årige Gary Cahill sit store gennembrud i sidste sæson, hvilket blev belønnet med en udtagelse til landsholdstruppen. I centerforsvaret får det tidligere Villa-talent selskab af rutinerede Andrew O’brien. Ellers består bagkæden af endu en tidligere Villan Jlloyd Samuel på venstrebacken og den voldsomt populære Gretar Steinsson på højrebacken. Steinsson er foruden sit kompromisløse spil populær fordi, han som en af meget få Bolton-spillere rent faktisk har fundet lyst til at bosætte sig i byen.

På midtbanen huserer atter en spiller med en fortid på Villa Park; Gavin Mccann, som lidt uretfærdigt ofte reduceres til en ren tacklemaskine selvom hans pasningsspil bestemt ikke er ueffent. Han har selskab centralt af den store, stærke 21-årige Fabrice Muamba som kom til fra Birmingham inden sidste sæson. På venstrekanten kan man opleve Matthew Taylor, som mest er berømt for sit frygtindgydende hårde og præcise spark. Sidste sæson endte bolden i kassen ti gange når Taylor hamrede til den, omend mange nok stadig mest vil huske ham for det vanvittige mål for et par siden da han spillede i Portsmouth, og flugtede bolden i kassen fra midtercirklen mod Everton. Jamaicaneren Ricardo Gardner, der ligesom Jaaskelainen kan fejre ti års jubilæum i år, foretrækker også vestrekanten, men bruges i dag overalt på midtbanen. Stortalentet Mark Davies begyndte yderligere at banke på til en plads på holdet efter nytår.

Helt fremme er Kevin Davies troeligt på plads. Det er han også i toppen af listerne over flest begåede frispark i løbet af en sæson. Det store lokum er en meget vigtig spiller for Bolton, og sidste sæson var en af hans allerbedste for the Trotters, hvor det også blev til 11 mål. Davies har selskab af Johan Elmander, som før sidste sæson blev Boltons dyreste spiller nogensinde. Elmander havde da også en hæderlig første sæson, men mange håber på mere fra rekordsigningen i den kommende. De to skal modstå konkurrencen fra det portugisiske evighedstalent Ricardo Vaz Te, som missede hele sidste sæson med en skade, samt de relativt ubeskrevne blade Mustapha Riga, som fik en del kampe fra bænken sidste år uden rigtig at imponere - og det 19-årige stortalent Temitope Obadeyi.

Væsentlige transfere: Æslet og bowlingkuglen

Boltons trup er i skrivende stund fuldstændig intakt fra sidste sæson. Yderligere fire spillere er blevet føjet til. Det drejer sig om tre forsvarsspillere: Æslet Zat Knight (naturligvis fra Aston Villa), Sam Ricketts fra Hull og West Bromwichs anfører og venstreback bowlingkuglen Paul Robinson, som er blevet lånt for sæsonen. Afslutningsvis har man styrket midtbanen med Portsmouths Sean Davies.

Forventninger: Fugl eller fisk?

Det kan både blive fugl og fisk med Bolton i år. Det er et hold man slår sig på, de har mange glimrende fodboldspillere rundt omkring, og frem for alt ser det ud til at holdet kan holdes nogenlunde intakt fra den forgangne sæson, hvor det ganske vist blev til et 13-plads, men hvor kun målscoren adskilte dem fra 15. pladsen. Alligevel har jeg fidus til Bolton. Kevin Davies er en utrolig usympatisk fyr. Til gengæld kan han også være en boksspiller af virkelig høj klasse, og sidste sæsons præstationer fra angriberen synes jeg lover rigtig spændende for den nye sæson. Derudover forventer jeg mig meget af Johan Elmander. Manden skuffede nok mange, men det forekommer mig stadig at han er skabt til den engelske tilgang til spillet, og hvis han kommer godt igang, kan han blive en decideret profil.

Hvad jeg gerne vil frem til er altså, at selvom det er temmelig svært at argumentere overbevisende for, så tror jeg at Mugsons Bolton får efter omstændighederne god sæson. På den anden side vil jeg heller ikke blive voldsomt overrasket, hvis holdet kommer til at rode lidt rundt i nedrykningssuppedasen. Med sådan en klar udmelding kan jeg jo næsten komme i betragtning til et job som ekspert på tv…

Tip: Forventet placering: Nummer 12 Supersæson: Hvis mine overvejelser om Davies/Elmander partnerskabet viser sig at holde stik, så kan Bolton sågar mase sig ind i top-10.

* Se også den foreløbige gennemgang af de øvrige hold:

• 13. Fulham FC
• 14. Portsmouth FC
• 15. Stoke City
• 16. Wigan Athletic
• 17. Birmingham
  
• 18. Wolverhampton
• 19. Hull
• 20. Burnley

Hull City FC: Tandløse tigere

Stiftet: 1904

Stadion: KC Stadium (Kapacitet: 25.404)

Kælenavn: Tigers

Seneste tre ligaplaceringer: (07/08/09): 21 (ch) /3 (ch)/ 17

Første fem kampe: 15/8 Chelsea (U), 18/8 Tottenham (H), 22/8 Bolton (H), 29/8 Wolverhampton (U), 12/9 Sunderland (U)

Manager: Phil Brown (Siden oktober 2006).

Evigt solbrune Phil Brown med lokumsbrætskægget er en mand som formår at skabe overskrifter. Først lykkedes det ham at rykke Hull City FC op i den bedste engelske række for første gang i klubbens 104-årige historie. På det tidspunkt var Hull den største by i England som aldrig havde haft et hold i det fornemme selskab. Dernæst ledede han holdet gennem en så succesfuld start på livet i Premier League, at han blev kåret til årets manager i september; blandt andet efter en imponerende sejr på 2-1 over Arsenal på Emirates. Siden blev livet noget hårdere for opkomlingene. Brown fik adskillige bøder for upassende adfærd når temperamentet løb løbsk, han gennemførte sin halvlegssnak til sine spillere på banen foran Hulls medrejsende fans mod Manchester City, han udtrykte ønske om at holdets ubestridte stjerne Geovanni skulle dumpe en dopingtest i et interview efter en kamp, og da Hull efter en miserabel afslutning på sæsonen trods alt redede livet i den bedste række; ja – så greb Phil Brown en mikrofon og skrålede en modificeret version af Beach Boys hittet Sloop John B for de måbende og glade hjemmetilskuere: “Leeeet me go hoooo-ooo-ooome”sang han. (Find klippet på youtube og krum tæer til de knækker.) Hvis ikke han gør sit arbejde overordentlig godt, så kan både han og Hull få ønsket opfyldt, og være så godt som hjemme i de lavere rækker ved juletid.

Truppen generelt: Nick Barmby?! Lever du endnu?

Da Hull umiddelbart efter oprykningen forrige sæson hentede Geovanni i Manchester City, hentede man også den primære årsag til holdets succes. Den brassilianske 10’er lavede otte mål i sidste sæson, og er alfa og omega for om holdet fungerer offensivt. Nummer to på holdets topscorerliste sidste år var store Marlon King, som tegnede sig for fem træffere. Generelt er Hulls trup heller ikke noget at råbe hurra for. Holdet faldt fuldstændig sammen i anden halvdel af sæsonen, og hvis der havde været et par runder mere ville de næppe stadig være at finde i den bedste række. Hull vandt ikke i sæsonens sidste ti kampe – og på sæsonens sidste 21 (!) kampe blev det blot til 9 af holdets i alt 36 point. Hvis man skal fremhæve nogen, så er kaptajnen Ian Ashbee en udmærket, fightende boldflytter, som desuden kan prale af at have scoret for Hull i samtlige af de øverste fire engelske rækker (ligesom han har haft den tvivlsomme ære, at blive hentet til klubben af Jan Mølby, dengang han huserede). Forsvareren Michael Turner spillede samtlige minutter for the tigers i deres første Premier League sæson, og gjorde det godt nok til at blive kåret til årets spiller for andet år i træk. Han sættes nu i forbindelse med en række andre klubber. Jimmy Bullard som blev hentet i januar fra Fulham, er som bekendt en rigtig god spiller, som både kan bidrage offensivt og defensivt, men ikke overraskende er hans tid i Hull blevet fyldt med skader. Afslutningsvis bidrager den tidligere Tottenham, Boro, Everton, Liverpool og Leeds-spiller Nick Barmby med noget 90’er nostalgi på KC Stadium.

Væsentlige transfere: Nobody wants to go to Hull

90’er nostalgi var der også masser af ved tudsegamle Dean Windass, som imidlertid er blevet skippet ud tillige med en håndfuld andre fyldspillere (herunder Michael Bridges!), som alle er røget til klubber i de lavere divisioner. Dog har også førstevalget på højrebacken, Sam Ricketts, forladt klubben til fordel for Bolton. Denne relativt store udskiftning vidner om at Brown godt kender den forestående udfordrings størrelse. Foreløbig er den eneste nye mand en franske forsvarer med det mundrette navn Steven Mouyokolo, men Hull linkes bestandigt med et hav af spillere. Senest har Bobby Zamora sagt pænt nej tak, for i stedet at sidde på bænken hos Fulham. Heri ligger Hull og smørtenoren Browns pt største problem. Hull er en lille klub i et temmelig usexet hjørne af England, og derfor bliver det svært at lokke profiler til. Man fristes til at kalde denne mekanisme for Wigan-syndromet…

Forventninger: Ud på røv og albuer

Som allerede nævnt talrige gange bliver det svært for Hull næste sæson. Holdet har som udgangspunkt allerede nedrykningsform, og såvel spillere som trænere og fans må have en temmelig slunken selvtillidsbeholdning. Holdet skal simpelthen hente en række forstærkninger – til snart sagt alle pladser - i løbet af det resterende transfervindue, og så skal de ellers gå til hver kamp, som gjaldt den liv og død. Og selv hvis de gør dette, får de det stadig svært.

Tip: Forventet placering: Nummer 19 Supersæson: Nummer 17 eller derover