Premier League 2009-10: Nr. 20: Burnley FC
fredag, juli 31st, 2009Burnley FC: Kan kun overraske positivt
Stiftet: 1882
Stadion: Turf Moor (Kapacitet: 22.546)
Kælenavn: Clarets
Seneste tre ligaplaceringer: (07/08/09): 16 (ch)/13 (ch)/5 (ch)
Første fem kampe: 15/8 Stoke (U), 18/8 Man Utd (H), 22/8 Everton (H), 29/8 Chelsea (U), 12/9 Liverpool (U)
Manager: Owen Coyle (Siden november 2007).
Coyles bedrifter med Burnley har været intet mindre end voldsomt imponerende. Coyle har i sin korte tid i klubben ikke blot ført holdet til oprykning via play-off, han har endvidere ført holdet igennem et meget respektindgydende liga cup run i sidste sæson, hvor klubben var ganske få minutter fra en finaleplads inden Jermain Defoe og Roman Payluchenco vendte nederlag til sejr og sikrede Tottenham pladsen mod Manchester United. Undervejs havde Burnley dog allerede elimineret såvel Fulham som Chelsea (på udebane), ligesom de var det første hold fra de lavere rækker som havde held med at ekspedere et Arsene Wenger-ledet Arsenal-hold ud af en cup.
Truppen generelt: Et bæst på kassen og langt mellem snapsene
I danske medier får keeper Brian Jensen selvfølgelig meget opmærksomhed, men hvis man derudover kigger på de navne, som skal slås for hæder og ære til Turf Moor, så er indtrykket ikke just skræmmende. Faktisk er den totale mangel på profiler det mest påfaldende i en gennemgang af Burnleys trup. Anføreren Graham Alexander med det karakteristiske fuldskæg er en solid og sympatisk forsvarsstyrmand (og straffesparksskytte i øvrigt), i forsvaret har Alexander selskab af den tidligere Newcastle og skotske landsholdsspiller Steven Caldwell, som ligeledes spiller en central rolle i Burnleys defensiv. Det irske midtbanetalent Chris McCann er en lovende og målfarlig box til box spiller som kan få et gennebrud i det fine selskab, og angriberen Martin Paterson lavede 18 mål sammenlagt i sidste sæson hvilket foruden klubbens topscorerværdighed også indbragte ham æren som årets spiller. Han bliver spændende at følge på allerhøjeste niveau. Man er dog tilbøjelig til at tro, at han bliver endnu en i rækken af lovende britiske angribere, som ikke kan tage skridtet fra næstbedste til allerbedste række. Ellers er der et par kuriosa i truppen i form af en række gamle kendinge af dansk fodbold; Remco Van Der Schaaf, Beshart Berisha og nyindkøbte Richard Eckersley – bror til Adam Eckersley, som i sin tid kom til Brøndby sammen med Mark Howard – er alle pt at finde i truppen. De to førstnævnte ser dog ikke umiddelbart ud til at figurere nævneværdigt i Owen Coyles fremtidsplaner.
Væsentlige transfere: Lidt har også ret - men næppe nok…
Burnley har været en af de mest aktive aktører på transfermarkedet foreløbig, men de indhentede navne er ikke prangende. Foruden ovennævnte Eckersly har klubben hentet fire nye navne. Den store angriber Steven Fletcher er blevet hentet i Hibernian, hvor han har spillet hele sin hidtidige karriere. Fletcher har tidligere vakt interesse hos de skotske giganter fra Celtic, men til sidst blev det altså the clarets som løb med den engelskfødte skotske landsholdsspiller. Den 22-årige er Burnleys dyreste køb nogensinde, og får et stort pres på sine skuldre, når holdet skal forsøge at lirke forsvar op hos det fine selskab. Derudover er den tidligere West Ham og Derby-back Tyrone Mears blevet hentet hjem efter et relativt succesfuldt ophold i Marseille, hvor han blandt andet sendte scorede sejrsmålet mod Ajax og dermed sendte franskmændene i UEFA-cup kvartfinalen. Ligeledes er to forsvarstalenter er blevet hentet; canadiske David Edgar fra Newcastle på fri transfer og Brian Easton fra de skotske oprykkere Hamilton Academical for omkring £ 300.000.
Forventninger: Op, op, op, op og atter op ad bakke…
Det er stort for Burnley FC at være rykket op i Premier League. Man sidder lidt med en fornemmelse af, at de ikke selv havde regnet med det, og nu ikke rigtig ved hvordan de skal gribe situationen an, og man kan ikke lade være at lade sig rive lidt med af fodboldeuforien i en by som ikke har været i den bedste række i mere end 35 år. Det har klubbens chairman også gjort, og givet gratis sæsonkort til alle som havde købt sæsonkort inden sæsonstart sidste år for at belønne deres loyalitet. Byen Burnley er en af mange britiske byer som har lidt en krank skæbne de sidste 20-30 år. Fra i årevis at have været et af storbritaniens tekstilcentre, er byen i dag hårdt ramt af at stort set al industri er lukket, med deraf følgende arbejdsløshed, butiksdød, generel trøstesløshed, ghettodannelse, misbrug og kriminalitet. Derfor er fodboldholdets succes er en sjælden succes for et hårdt prøvet lokalsamfund – det sidste af klubbens to mesterskaber blev vundet i 1959.
Ikke desto mindre får Burnley svært ved at overleve i Premier League næste år. Owen Coyles umiddelbart formidable motivationsevner, og holdets evne til at skabe overraskelser kommer til at skulle strækkes til det yderste, og så skal de holde hovedet koldt, hvis den seriøse kælling af et startprogram de har fået tildelt resulterer i et par røvfulde. Den allerførste kamp mod sidste sæsons store overraskelse – Stoke – bliver hurtigt en nøglekamp, da Burnley realistisk set ikke henter et eneste point i de næste fire. Netop Stoke kan passende være rollemodel for Burnley, for de skal finde inspiration i the Potters tilgang til livet på toppen af engelsk fodbold. De skal ganske enkelt stå sammen, gå hårdt til den og kæmpe som minimum røven og det nederste af ryggen ud af bukserne, hvis de vil overleve. Burnley kan kun overraske positivt, og dette er måske deres største fordel. For hvis man undervurderer dem, kan de være rigtig farlige. Bare spørg Arsenal eller Chelsea.
Ellers kommer Burnley i hvert fald til at bidrage med noget helt unikt, idet de rent faktisk som nogen af de eneste mennesker i verden orker at have en holdning til Blackburn. Rovers er nemlig deres forhadte lokalrivaler. På den anden side; når sæsonen går i gang har Sam Allardyce haft en hel preseason til at banke sin fodboldfilosofi ind i Lancashire-klubben, så inden længe vil der være mange der deler Burnleys holdning…
Tip: Forventet placering: Nummer 20 Supersæson: Nummer 17 eller derover.