Premier League 2009-10: Nr. 8: Aston Villa
Skrevet d. 19. august, 2009 af sygogmunter
14
Stemmer
Kommentarer
AnmeldAston Villa: Den gamle Villas lidelser
Stiftet: 1874
Stadion: Villa Park (Kapacitet: 42.640)
Kælenavn: Villa, Villans, Lions
Seneste tre ligaplaceringer (07/08/09): 11/6/6
Første fem kampe: 15/8 Wigan (H), 18/8 West Ham (U) (udsat), 22/8 Liverpool (U), 29/8 Fulham (H), 12/9 Birmingham (U)
Manager: Martin O’Neill (Siden august 2006)
Aston Villas nyere historie har så sandelig sine op og nedture. I 1982 vandt Birmingham-klubben det største trofæ i klubfodbold, da Europa Cupen for mesterhold blev hentet til Villa Park med en finalesejr over Bayern Munchen. Fem år senere rykkede klubben ud af den bedste engelske fodboldrække, og siden har traditionsklubben (som er det hold som har tilbragt næstflest sæsoner i den bedste række i England - 98 i alt) undtagen et par gode sæsoner hist og pist været en kronisk skuffelse for de stadig mere frustrerede fans.
Graham Taylor rykkede ganske vist holdet tilbage i det fine selskab i slutningen af firserne, og formåede at slutte på en andenplads i ligaen i 1990. Taylor blev derefter engelsk landstræner, og huskes i dag mest for i dette job at være blevet sammenlignet med en kålroe af et større engelsk dagblad. Slovakiske Josef Venglos fulgte ikke særlig succesfuldt op på det gode forarbejde fra Taylor, og ind trådte Big Ron Atkinson som førte Aston Villa ind i Premier League æraen. Med en angrebsduo bestående af Dean Saunders og Dalian Atkinson sluttede Villa lige efter Manchester United i kampen om det allerførste Premier League trofæ, men siden har holdet ikke formået at bejle så seriøst til titlen igen. Klubbens ejer Doug Ellis forsøgte op gennem 90′erne med såve Brian Little som John Gregory på trænerbænken, men førstnævnte slog ikke til, og sidstnævntes fine resultater blev ikke belønnet med den økonomiske opbakning, som måske kunne have bragt Villa tilbage i den absolutte top. I det nye årtusinde fik Graham Taylor chancen igen uden succes, inden den tidligere Leeds-træner David O’Leary forsøgte sig med en lovende sæson efterfulgt af en række kiksede transfere og braste drømme til følge i de næste år. I 2006 kom den tidligere mirakelmager fra Leicester og succestræner fra Celtic Martin O’Neill til klubben. Lidt mere end en måned senere blev Doug Ellis købt ud af klubben efter 23 års ejerskab. Amerikaneren Randy Lerner overtog, og siden har Lerners positive ejerstil givet Martin O’Neill glimrende rammer til at forsøge at bryde the big fours dominans.
I sidste sæson startede den sympatiske skottes bud på et Villa-mandskab sæsonen rigtig godt, og blandede sig i topstriden langt ind i sæsonen. Efter 25 kampe var Villa således på tredjepladsen. Den resterende sæson blev dog en skuffelse, og Villa måtte affinde sig med en 6. plads. Ikke desto mindre er drømmene om endelig at genskabe klubbens plads i toppen af engelsk fodbold nok mere livagtige end længe i den claret and blue del af Birmingham.
Truppen generelt: Stærkt og britisk
O’Neill lavede et regulært røverkøb, da han hentede veteranen Brad Friedel i Blackburn før sidste sæson. Foran sig har amerikaneren glæde af en backkæde med en række strenge at spille på: Curtis Davies og Carlos Cuellar kan udgøre et udemærket centerforsvar, omend sidstnævnte stadig mangler at overbevise efter sit skifte fra Rangers. På højrebacken kan den tidligere Charlton-anfører Luke Young gøre et stabilt job (ligesom han kan vikariere i den anden forsvarsside), alt imens Nicky Shorey er en glimrende, spillende venstreback, omend han ikke har formået at genskabe den form som fik ham ind omkring landsholdet da han spillede for Reading. Wilfred Bouma som er ved at være tilbage efter en lang skadespause er et populært alternativ til venstrebacken.
På midtbanen er O’Neills gamle favorit fra Celtic-tiden, bulgarske Stylian Petrov, nyudnævnt anfører, og har efterhånden definitivt taget springet fra niveauet i Skotland til at være fuldbyrdet spilstyrende Premier League spiller. Den centrale midtbane kan desuden bemandes af Steve Sidwell og floppet Nigel Reo-Coker. Venstrekanten tilhører klubbens måske største stjerne - Ashley Young - som med høj fart, teknik på højt plan og målfarlighed er en spiller af rigtig høj klasse. Unge Young mangler måske en smule stabilitet, men har tiden for sig. På den anden kant er James Milner meget undervurderet og arbejder stenhårdt i tillæg til at være en rigtig god spiller.
På toppen trækker Villa store veksler på norske John Carew, som lader til endelige at have fundet en længerevarende fodboldlykke i Birmingham. Han suppleres af O’Neills protege fra Leicester-dagene, Emile Heskey, som blev hentet til klubben fra Wigan i januar. Derudover råder Villa over unge, lynhurtige Gabriel Agbonlahor, som i sidste sæson sammen med Carew blev delt klubtopscorer med 11 mål. Angrebet fuldendes af et andet tidligere West Ham flop - Marlon Harewood, og af unge og talentfulde Nathan Delfounso kan meget vel stå over for sit gennembrud i denne sæson.
Væsentlige transfere: 4 ud, 4 ind
Før sidste sæson modstod Villa med næb og klør en række meget nærgående tilnærmelser fra Liverpool mod anfører Gareth Barry. Denne sæson lykkedes det ikke at modstå, og Barry spiller nu bold på Manchester Citys midtbane. Samme vej er reservekeeper Stuart Taylor taget, alt imens den defensive knoldesparker Zat Knight er taget til Bolton. Sidst men sandelig ikke mindst har danske Martin Laursen sørgeligt nok måtte indstille karrieren efter virkelig overbevisende at have taget dirigentstokken i forsvaret i sin sidste sæson for Villa.
Ind er til gengæld kommet højrebacken Habib Beye fra Newcastle, som også kan vikariere i centerforsvaret. Veteranmålmanden Andy Marshall er hentet som reserve for Friedel - men er en decideret vårhare med blot 34 år i forhold til Friedels 38. Sluttelig er offensiven blevet styrket med købet af Middlesbrough Stewart Downing og kæmpetalentet Fabian Delph.
Forventninger: Sidste sæson bliver svær at overgå
Aston Villa har en stærk trup. De har flere gode alternativer til mange pladser, og ikke mindst en dygtig træner med oceaner af erfaring, og en dokumenteret evne til at vinde trofæer. Det er derfor fuldstændig indiskutabelt, at Villa bør slutte i top 10. Dette er imidlertid næppe nok for den ambitiøse klub, som vil ønske at overgå forrige sæsons sjetteplads. Dette bliver vanskeligt af flere grunde. Navnlig fordi holdet i sommerpausen har sagt farvel til et par meget svært erstattelige spillere.
Ganske vist er Friedel og bagkæden bedre end de fleste i Premier League, men forsvaret mangler en lederfigur, hvilket blev tydeliggjort af holdets defensive formdyk da Martin Laursen gik i stykker i sidste sæson. Beye er en god spiller, men om han kan blive en decideret forsvarsstyrmand er tvivlsomt.
På midtbanen ser de offensive muligheder rigtig spændende ud, og Young, Milner, Downing og Delph er en flok unge, sultne, engelske spillere som de fleste klubber i ligaen ville elske at have. Imidlertid er der et meget stort spørgsmålstegn ved om nogen kan løfte arven efter Gareth Barry som i de seneste år er blevet en konstant mere central del af Villas hold.
Helt fremme kan Carew og Heskey give de fleste grå hår i hovedet, mens Agbonlahor er en interessant og giftig spiller, som kan blive meget bedre. Købert af Downing kunne desuden indikere at Young skal bruges mere centralt end tilfældet hidtil har været.
Ikke desto mindre spår jeg at Villa får svært ved at gentage sidste sæsons flotte præstation. Dette skyldes ikke mindst at holdene umiddelbart the big four ser ud til at være stærkere end længe. Manchester Citys indkøbsvanvid er allerede meget omtalt, alt imens også Tottenham ser rigtig giftige ud. Tabet af Laursen og Barry kan meget vel blive afgørende for at Villa ikke kan bide skeer med disse hold.
Tip: Forventet placering: Nummer 8 Supersæson: Top 5.
* Se også den foreløbige gennemgang af de øvrige hold:
Tags: Andy Marshall, Ashley Young, Brad Friedel, Carlos Cuellar, Curtis Davies, Emile Heskey, Fabian Delph, Gabriel Agbonlahor, Gareth Barry, Habib Beye, James Milner, John Carew, Luke Young, Marlon Harewood, Martin Laursen, Nathan Delfounso, Nicky Shorey, Nigel Reo-Coker, Steve Sidwell, Stewart Downing, Stuart Taylor, Stylian Petrov, Wilfred Bouma, Zat Knight