Syg og munter

På afgrunden til det sorte Hull

Da Hull ikke formåede at besejre Wigan i mandags var det endelig definitivt. West Ham rykker ikke ned. Det havde de nok ikke gjort ligegyldig hvad fanden Hull så havde fundet på at foretage sig mod Wigan. West Hams målforskel var overlegen; nogle-og-tyve mål - og alligevel var det først da sidste fløjt havde lydt på JJB Stadium at jeg fuldstændig fattede det. Det er trods alt West Ham vi snakker om. Hvis noget kan fuckes up på en fortvivlende, hjerteskærende og latterlig måde, så kan man altid regne med at West Ham vil gøre et ærligt forsøg på at gøre det.

Selvom det selvfølgelig allerede smagte af fugl (eller egentlig mere præcist af endnu et år i Premier League) da Scott Parker, den fuldstændig urimelig heroiske gigant af et menneske, hamrede 3-2 sejrsmålet ind bag Chris Kirkland og dermed, takket være Sunderlands samtidige sejr over Hull reelt set sikrede overlevelsen for næsten et par uger siden, i forrige spillerunde mod netop Wigan. Og fy for satan i helvede hvor var jeg da også glad den dag i slutningen af april. West Ham havde spillet en god kamp. Ved gud ikke en køn kamp, snarere tværtimod: Men en god og solid indsats, havde sikret en hårdt tiltrængt sejr. Holdet havde efter en (obligatorisk) elendig start (denne gang via et Jonathan Spector-selvmål efter imponerende 4 minutters spil) vendt et truende nederlag til en 2-1 føring, og selv da de for anden gang i kampen holdt gavebod efter hjørnespark og lukkede Wigan tilbage i kampen (2-2), overgav de sig ikke. Og ingen havde mere fortjent at score dét mål end Scotty Parker! Manden som i går gjorde rent bord ved klubbens End of the Season Gala og tog prisen som årets spiller kåret af både fans og spillere samt prisen for årets mål - et andet brag af et langskud - mod Chelsea på Stamford Bridge. Manden som i gennem hele sæsonen har været en lysende stjerne på en baggrund af bæ; en lille klar og ren iskrystal der har nægtet at smelte i en pøl af lunken tis; en evigt løbende, kæmpende, tacklende-med-hovedet-først, blokerende-afslutninger-med-kuglerne, indpiskende, selvopofrende sand leader of men! Det kunne ikke være andre - det skulle være Parker! Og jubelscenens ufiltrerede dedikation var blot endnu en tyk streg under at Scott Parker mere end nogen anden kan takkes for at en helt igennem rædselsfuld sæson trods alt ikke er endt med det værst tænkelige resultat.

Og fy for den lede, hvor kunne det let være gået galt. Selvom West Ham ofte har syntes uheldige i denne sæson, har de på den brede bane været ufattelig heldige. Heldige at Burnley og Hull har været fortvivlende dårlige, og at Portsmouths økonomiske cirkus for længe siden dødsdømte de stakkels sydenglændere. Heldige at klubben nu lader til at redde livet med en tangering af det laveste pointantal nogensinde for et hold som slutter over stregen.

De små marginaler osv

Kampen var også en påmindelse om, hvor små marginalerne er i fodbold. “Ja, ja - luk nu røven kliché-Franz” tænker den opmærksomme læser nu, og det er også ok. Men nuvel, opmærksomme læser. Klichéer er klichéer af en grund. Efter cirka en halv time fyrede Wigans James McCarthy kanonen af fra distancen - Robert Green baskede fortvivlet efter bolden og fik den akkurat vippet op på overliggeren med fingerspidserne. 31 minutter var spillet. Wigan kunne have bragt sig foran 2-0. Sammenbruddet var nær. Umiddelbart efter slap Carlton Cole i stedet stærkt igennem i den anden ende, fandt såre enkelt Ilan på midten som sendte bolden i kassen til 1-1. 31 minutter var spillet. Stadion eksploderede, nervøsiteten lettede - cirka 35.000 mennesker på tribunerne, på banen og på bænken lod til at udstøde et kollektivt “Nu skal det kræftedeme være!” - og det blev det heldigvis også. For den smukke lørdag ville West Ham ikke overgive sig. For en gangs skyld havde Parkers dedikation og fight smittet hele holdet og ikke bare et par vilkårlige mand.

I guder hvor var det vigtigt. Navnlig sammenholdt med den indsats der fulgte i sidste runde. Fulham var i den grad til at tale med. West Ham havde ikke tabt på Craven Cottage i noget der minder om 30 år. Roy Hodgson sparede et halvt hold efter Fulhams fantastiske bedrifter i Europa. Og West Ham spillede som så ofte før ganske nydeligt for så at komme bagud; faldt lidt sammen for så at komme yderligere bagud under uheldige omstændigheder - reducerede hurtigt, for så at smide den nye mulighed på gulvet på grund af en latterlig personlig fejl (og igen viser Jonathan Spector sig i historien!). At verdens bedste Franco så fik reduceret i overtiden ændrer ikke på, at West Ham endnu engang havde tabt en kamp de simpelthen ikke burde tabe. Story of the season. Og det er faktisk til at blive træt af. Sådan helt fysisk træt. Mat i sokkerne. Askegrå i ansigtet.

The not so great escape

Et eller andet sted er det sgu bare rart at sæsonen er slut. Ja, ja - der resterer stadig en kamp, og mon ikke også den bliver tabt? Manchester City har sandsynligvis noget at spille for på sidste spilledag, og kun guderne kan vide hvad Spector finder på når han skal forsvare mod Adebayor, Tevez og Bellamy i stedet for Wigans finest og Fulhams reserver. Men mareridtet er overstået, og selvom Wigan-kampen var forløsende er det hele lidt et antiklimaks. Sidst West Ham reddede sig fra nedrykning (for fortvivlende kort tid siden) var det the greatest escape ever! Aldrig havde et hold indhentet så mange point på så få kampe. 9 ud af sæsonens sidste 13 blev vundet kulminerende med en udesejr over de nykårede mestre fra Manchester United på sidste spilledag. Der var eufori og spænding i flere måneder. Det var fremragende. Holdet spillede eminent, hvis bare sæsonen var fortsat et par måneder havde West Ham spillet med om Champions League pladserne! (Ok - måske ikke, men det var sgu virkelig smukt!) The great escape var en flok mandfolk der hev sig op ved hårrødderne, frakastede sig nedrykningens tunge lænker, og rejste sig ranke og stolte til stor hyldest på sidste spilledag. Dette års variant af the escape har mere drejet sig om hvem af de tre gamle, skindøde idioter Hull, Burnley og West Ham der kunne holde sig fra at skide i bukserne et par timer længere end de andre. En udmattelseskamp som gudskelov blev vundet, men ikke desto mindre en konkurrence hvor selv sejren er et antiklimaks. West Ham er i Premier League næste år men med hvilke perspektiver?

Ejerne vil ikke bakke træneren op, mens spillerne lader til at elske ham. Manden har vist store svagheder i årets løb, og guderne må vide, at det kan synes fristende at erstatte ham. Men med hvem? Grahame Souness? Bryan Robson? Glenn Hoddle? *GYS* På den anden side kan man forsvare at lade manden tage sine dyre læretimer i West Ham nu han alligevel er i gang. Det kan nærmest ikke blive værre end det har været i år… Eller kan det?

Matthew Upson ligner en mand der er på vej væk - og good riddance, så kan Parker forhåbentlig blive anfører. Hvis han da på nogen måde gider blive. Det er egentlig svært at se, hvad der skulle motivere ham, med mindre hans bromance med Zola stikker virkelig dybt. Behramis evighedsflirt med Palermo kan også meget vel manifestere sig i en længe ventet kontraktlig 69′er med mafia-klubben. Carlton Cole spillede i hele foråret som en mand der rent faktisk havde skidt i bukserne, men bliver sikkert alligevel solgt lidt for billigt til Tottenham som øjensynlig aldrig har angribere nok. Robert Green rygtes for tredivte transfervindue i træk til Arsenal, hvor Wenger også har sine lokkefingre ude efter James Tomkins, hvis man skal tro diverse rygter.

Til gengæld bliver det sikkert kropumuligt at komme af med alt vraggodset - Kieron Dyer og Danny Gabbidon bliver åbenbart hverken nogensinde skades - eller kontraktfri - Jonathan Spector skal sikkert være fast mand i målet næste år for at finde en plads, hvor han er mere malplaceret end på venstre back, Herita Ilunga fortsætter velsagtens sit forsvindingsnummer fra i år, tykke, tykke Benny McCarthy får sikkert to år ekstra på sin i forvejen to år for lange kontrakt og så fucking videre og videre og atter videre.

På den anden side ville man ikke kunne holde ud at være West Ham supporter, hvis ikke man var vant til at vende selv de mest håbløse situationer til noget positivt. Måske har Gullivan noget i ærmet? De siger faktisk at de vil bruge flere penge på spillere end de vil sælge for. De er allerede begyndt at byde lidt på unge, spændende profiler fra the Championship. Måske har de den helt rette mand klar i kulissen til at overtage holdet? Måske finder de fælles fodslag med Zola, når først røgen har lagt sig, og tilsammen kan deres fornuftige investeringer og hans mandskabspleje skabe fremgang og succes beyond belief? Nej, ok. Den er sgu nok for tyk. McCarthy-tyk.

Sommerpausen kommer på det helt rigtige tidspunkt. Jeg får ikke set sæsonens sidste kamp, da min gamle far skal fejre fødselsdag. Gudskelov er West Hams skæbne beseglet, så jeg ikke skal fake et rabiesanfald for at komme væk derfra til kick off. Jeg lever faktisk ok med at der går lidt tid inden masochisme-karussellen West Ham United FC begynder at køre igen. Det har sgu været hårdt i denne her omgang. Der er jo også et VM at glæde sig til. Og solskin. Og øl og et lavere blodtryk, sorgløse lørdage. Og stangtennis, sommerpiger, lyse nætter, lugten af grill, smagen af softice med guf, fornemmelsen af sand mellem tæerne - og pludselig, mon ikke, et sted midt i al denne herlighed et stænk af melankoli når man lykkelig og fuldemandssentimental i de bedst mulige venners lag tager sig i at møde morgengryet ved stille at nynne bubbles og argumentere lidt for helhjertet for at 2010/11 sæsonen er SÆSONEN hvor Jonathan Spector bliver ligaens bedste højreback!

There’s always next season, ynder de vist at sige ovre på de der britiske øer. Og gudskelov for det.

Endnu engang formåede finalisterne i Last Man Standing at undgå at finde en vinder, og da vi nu nærmer os Premier League-sæsonens afslutning må der mere drastiske metoder i brug for rent faktisk at nå at finde en vinder. Således vil der i denne runde indføres en tiebreaker såfremt der igen spilles “uafgjort”.

Sidste runde forløb således:

Birmingham City Vs Burnley 2-1
Manchester City Vs Aston Villa 3-1
Portsmouth Vs Wolverhampton Wanderers 3-1
Stoke City Vs Everton 0-0
Tottenham Hotspur Vs Bolton Wanderers 1-0
Liverpool Vs Chelsea 0-2
Fulham Vs West Ham United 3-2
Sunderland Vs Manchester United 0-1
Wigan Athletic Vs Hull City 2-2
Blackburn Rovers Vs Arsenal 2-1

Da begge deltagere havde hængt deres hat på Wigan blev der altså som nævnt ikke fundet en afgørelse, og vi må derfor fortsætte med næste - og forhåbentlig sidste - spillerunde, hvor kampene ser ud som følger:

Søndag d. 9/5:
Arsenal Vs Fulham 17.00
Aston Villa Vs Blackburn 17.00
Bolton Vs Birmingham 17.00
Burnley Vs Tottenham 17.00
Chelsea Vs Wigan 17.00
Everton Vs Portsmouth 17.00
Hull Vs Liverpool 17.00
Man Utd Vs Stoke 17.00
West Ham Vs Man City 17.00
Wolves Vs Sunderland 17.00

For at sikre en afgørelse i denne runde vil deltagerene ikke blot skulle gætte på et hold fra deres pulje af tilbageværende hold; i stedet bedes om en prioriteret liste på 5 hold fra puljen, hvor det øverste er det man tror mest på kan vinde, det næstøverste er det man tror næstmest på og så fremdeles. Det er ikke tilladt at placere to hold fra samme kamp på sin liste. De to deltagere har følgende pulje af hold tilbage:

Fælles: Burnley, Everton, Fulham, Portsmouth, Sunderland, West Ham, Wolves
MortenOlsensSøster: Bolton
Sondergaard5: Hull

Tiebreaker 1: Konkurrencen afgøres nu på denne måde: Hver placering på deltagernes lister udgør en runde i Last Man Standing. Nummer 1 på listen er første runde, nummer 2 er anden osv. Det vil altså sige, at i det øjeblik en deltager har et vinderhold på en given placering på listen (læst oppefra) mens den anden ikke har, så er konkurrencen slut.

Tiebreaker 2: I tilfælde af at denne metode heller ikke kan placere hæder, ære og præmie bedes finalisterne endvidere udfylde en tipskupon for rundens kampe, hvor der gættes på tipstegn (1X2) og resultat (0-0, 1-0, 5-3 etc). Et rigtigt tipstegn giver 1 point, mens et korrekt gættet resultat giver 2 point. Denne konkurrence kommer først i spil, i det tilfælde at tiebreaker 1 ikke forårsager en afgørelse. Summen af point fra samtlige kampe afgør hvem der vinder tiebreaker 2.

Tiebreaker 3: Hvis også den anden tiebreaker skulle gå hen og ende uafgjort bedes der endvidere gættes på i hvilket minut rundens første mål scores. Den deltager der er tættest på minut-tallet vinder.

Hvis tiebreaker 3 heller ikke giver forløsning må quiz-mesteren i tænkeboks/på nervesanatorium/på antabus.

Send jeres bud på alle tre kategorier til sygogmunter@gmail.com senest på søndag klokken 16.59.

Held og lykke - og må en eller anden mand vinde!

Heller ikke i andet forsøg lykkedes det de to resterende deltagere i Last Man Standing at afgøre konkurrencen, og en tredje runde må til efter en Runde 11, hvor West Ham reddede livet i Premier League (hvilket ikke blot udløste total eufori her i huset, men samtidig vandt undertegnede en gang flæsk ad libitum, men det er nok en helt anden historie), og hvor kampene i øvrigt faldt ud som nedenfor:

Manchester United Vs Tottenham Hotspur 3-1
Bolton Wanderers Vs Portsmouth 2-2
Hull City Vs Sunderland 0-1
West Ham United Vs Wigan Athletic 3-2
Wolverhampton Wanderers Vs Blackburn Rovers 1-1
Arsenal Vs Manchester City 0-0
Aston Villa Vs Birmingham City 1-0
Burnley Vs Liverpool 0-4
Everton Vs Fulham 2-1
Chelsea Vs Stoke City 7-0

Da hverken MortensOlsensSøster eller sondergaard5, med bud på henholdsvis Hull og Bolton (mon ikke hr Sondergaard er pænt træt af Aruna Dindane i disse tider?), formåede at ramme et af de vindende hold må vi altså på den igen i Runde 12, der tager sig ud som følger:

Lørdag d. 1/5:
Birmingham City Vs Burnley 13.45
Manchester City Vs Aston Villa 16:00
Portsmouth Vs Wolverhampton Wanderers 16:00
Stoke City Vs Everton 16:00
Tottenham Hotspur Vs Bolton Wanderers 16:00

Søndag d. 2/5
Liverpool Vs Chelsea 14:30
Fulham Vs West Ham United 16:00
Sunderland Vs Manchester United 17:00

Mandag d. 3/5
Wigan Athletic Vs Hull City 14:30
Blackburn Rovers Vs Arsenal 18:00

Foreløbig er følgende bud brugt:
MortenOlsensSøster: Liverpool og Manchester City, Manchester United, Blackburn, Aston Villa, Chelsea, Arsenal, Tottenham, Stoke, Birmingham, Hull
Sondergaard5: Blackburn, Chelsea, Manchester United, Manchester City, Aston Villa, Liverpool, Arsenal, Tottenham, Stoke, Birmingham, Bolton

Spilstop er lørdag d. 1/5 klokken 13.44.

Lad os så få det afgjort!

Det skal åbenbart ikke være let. Faktisk skal det øjensynlig være pissebesværligt, hvilket efterhånden er ved at være temmelig trættende. Det er - hvis man skal tale lige ud af posen og frit fra leveren, kalde en spade for en spade og en bøsse for noget man går på jagt med ( for nu at låne en vending fra Richard Møller Nielsen uden nødvendigvis af den grund at tillægge sig Richardos i sandhed mærkværdige cirkus-dialekt) – rent ud sagt til at brække sig over. Altså virkelig brække sig. Ikke i overført betydning; men rent faktisk lige til at lade indholdet af sin mavesæk vælte ud af munden. Så store halvfordøjede stykker kartoffel i mavesyresovs hamrer ud af munden akkompagneret af uappetitlige lyde mens panden hviler mod et frelsende svalt wc-sæde. Faktisk ville selv et sådant scenarie fremstå attraktivt sammenlignet med det man måtte udstå mandag aften. Ja. Jeg taler naturligvis igen om den, grænsende til det socialt uacceptable, perverse, masochistiske tilbøjelighed, som det at holde med West Ham retfærdigvis kan reduceres til.

Why do birds suddenly appear?

Der var ellers lige begyndt at være tendenser til forår, fuglesang og stænk af solskin, da Zola langt om længe lod sin løjerlige insisteren på at spille en gumpetung 4-3-3/4-5-1/4-1-1-1-1-1-1 falde overbord, og i stedet gik over til noget så simpelt og kompakt som en 4-4-2, hvor spillerne oven i købet ikke længere lod til at frygte sanktioner implicerende korporlig afstraffelse, hvis de søgte mod baglinjen eller i det hele taget smækkede et indlæg af sted. Dette skifte betød nemlig et opsving i resultaterne efter den rædselsfulde række på uoverskueligt mange nederlag i træk, hvor bunden blev nået med et brag af en maveplasker imod Wolverhampton og et efterfølgende hjemmenederlag til Stoke.

Næste udekamp mod Everton gav imidlertid et totalt uventet point i en kamp med stærk fight, hvor den tykke egyptiske turist Mido endda tillod sig at brænde et straffespark i processen, som kulminerede med den tvivlsomme brasilianer Ilans kraftfulde, udlignende hovedstødsmål på Fauberts eminente indlæg fire minutter før tid. Et stærkt svar på tiltale, efter at Everton så ud til at have lukket kampen med målet til 2-1 minuttet før. Personligt så jeg desværre ikke kampen, men den personbil jeg befandt mig i var nær forulykket da det udlignende mål blev bekendtgjort i sport på 3’eren. Faktisk både det til 1-1 og det til 2-2.

Ugen efter befandt jeg mig ikke i bil, men i stedet på en større herretur til Amsterdam, hvor blandt andre Litteraten med Fremskridtshåret, Socialdemokraten og jeg overværede en herligt, hårdt fightet, ved gud ikke køn omgang engelsk fodbold af den gamle skole da Ilan igen kom på tavlen, efter et klassisk kick and rush angreb med Carlton Cole som næstsidste station, og dermed blev matchvinder mod Sunderland. At sejren endda kom i hus uden giganten Scott Parker, hvis fravær knap mærkedes efter en pragtpræstation af såvel Noble som Behrami gjorde blot fuglesangen og solens placering på himlen højere. At vi så havde fornøjelsen af at se kampen på en rædselsfuld “irsk” pub hvor (den egentlig overraskende glimrende) musik blev prioriteret frem for lyden fra kampen gjorde blot glæden større da vores store, fælles helt Franco lavede et smukt mål til 2-0. Stor var skuffelsen da målet åbenbart blev annulleret. Mindre var den, da vi i stedet genkaldte os at Franco kort tid forinden havde klappet en ung, stor og ophidset modstander på kinden i bedste Godfather-stil uden oprindeligt at have haft nogen andel i episoden der fik temperamentet i vejret. Hvis bare alle var som Franco, så ville kvalmen ikke være så massiv som den alligevel blev mandag aften…

Bring me back to ’63

Liverpool var ellers for en gangs skyld til at tale med. Holdet har haft en på alle fronter skuffende sæson, de skulle med bus til UEFA-cup-kamp i Madrid og spille allerede torsdag aften, hvilket betød at flere spillere blev sparet – og de var uden topscorer og superstjerne Torres. Men det lod West Ham sig ikke mærke med. Tværtimod. Efter en fin indledning besluttede forsvaret sig kollektivt for ikke med nogen midler at forsøge at forsvare mod indlæg, og efterfølgende lavede Liverpool tre inderligt ligegyldige og undgåelige mål. Med til historien hører, at West Ham på intet tidspunkt efter 1-0 scoringen så ud til at mønstre noget der mindede om interesse eller tro på at kunne ændre kampens udfald. Skuffende. Ynkeligt. Kvalmende. Eneste opløftende indslag var de 1500 medrejsende fans som kampen igennem hørtes højt og tydeligt.

Sidst West Ham vandt på Anfield scorede Geoff Hurst og Martin Peters målene i en 2-1 sejr (altså tre år inden deherrer gentog kunststykket og lavede 4 tilsammen da West Ham (med lidt hjælp fra andre klubber) slog Vesttyskland i VM-finalen på Wembley). Sidst West Ham vandt på Anfield var ingen af holdets nuværende spillere var født. Beatles havde endnu ikke haft en nummer 1 single i USA, men toppede den britiske hitliste med She Loves You. Stanley Matthews var stadig aktiv i den bedste engelske række, hvor Everton nys havde overtaget mesterskabstrofæet fra Ipswich. Vietnamkrigen var nærmest lige begyndt, Esbjerg var forsvarende tredobbelt Danmarksmester, månelandingen lå mere end fem år ude i fremtiden, Viggo Kampmann var Statsminister i Danmark, John F. Kennedy blev skudt et par måneder senere, Lev Yashin havde lige vundet Ballon d’Or, kvinder havde ikke stemmeret i Schweiz, Mimi Jakobsen var 15 år gammel… Jeg kunne blive ved. Længe. Så kort sagt: Det er rigtig, rigtig, rigtig længe siden West Ham har vundet på Anfield. Utrolig længe. Det er til at få lange nosser af. Rigtig lange. 100-meter-nosser. Og heller ikke i år skulle det være.

Regnskabets time?

Det skal det til gengæld i morgen (lørdag) – altså være. Aldrig har vendingen “nu eller aldrig” syntes mere relevant – trods den omstændighed, at jeg efterhånden mange gange har brugt den om West Hams kampe i denne sæson. Kampen mod Wigan ser imidlertid ud til at kunne blive definitivt udslagsgivende i den nedrykningskamp, som potentielt ser ud til at kunne resultere i, at et hold overlever med et rekordlavt antal point. Rekorden er 34 – sat af West Bromwich i 2005. Lige nu er der tre kampe tilbage, og West Ham har med 31 point tre ned til Hull under stregen. West Ham er med andre ord heldige, at der er usædvanlig mange dårlige hold i Premier League i år. En sejr mod Wigan er nemlig sandsynligvis nok: Pt. Ser tabellen således ud (hold/kampe/sejr/uafgjort/nederlag/mål for/mål imod/målforskel/point):

14    Bolton                  35    9     8    18    38    63    -25    35
15    Wigan                   35    9     8    18    33    66    -33    35
16    Wolverhampton    35    8    10   17    28    51    -23    34
17    West Ham             35    7    10   18    41    60    -19    31
18    Hull                      35    6    10   19    32    72    -40    28
19    Burnley                 35    7     6     22    37   74    -37    27
20    Portsmouth           35    6     6    23    29    62    -33    15

Portsmouth er rykket ned - Burnley er meget tæt på at tage turen med, efter en væsentlig bedre fight end mange (inklusiv undertegnede) havde forestillet sig, og den sidste plads ser umiddelbart ud til at blive et anliggende mellem West Ham og Hull omend både Wolves, Wigan og Bolton principielt kan komme i problemer, hvis alting går vanvittigt til i slutfasen. Holdenes resterende kampprogrammer er som følger:

Bolton: H Portsmouth, U Tottenham, H Birmingham
Wigan: U West Ham Utd, H Hull City, U Chelsea
Wolves: H Blackburn, U Portsmouth, H Sunderland
West Ham: H Wigan, U Fulham, H Manchester City
Hull: H Sunderland, U Wigan Athletic, H Liverpool
Burnley: H Liverpool, U Birmingham, H Tottenham
Portsmouth: U Bolton, H Wolves, U Everton

Portsmouth kan sagtens drille Bolton og Wolves, men vil nok bruge flere kræfter på at forberede sig til FA-cup-finalen mod Chelsea, som er et fint plaster på såret til de hårdtprøvede og loyale fans fra Fratton Park. Burnley får det ualmindelig svært, og har alt at vinde i hjemmekampene mod Liverpool og Tottenham, mens kampen mod Birmingham i hvert fald skal vindes, hvis ikke the clarets skal være at finde i Championship næste år. Og det skal de nok, når alt kommer til alt.

Bolton og Wolves bør kunne hente et point eller to i deres resterende - overkommelige kampe - alt imens det hurtigt står klart at Wigan er det hold som får mest at skulle have sagt i forhold til at afgøre nedrykningskampen: Udfaldene af en udekamp mod West Ham efterfulgt af en hjemmekamp mod Hull kan meget vel blive det som bestemmer, hvilket af disse hold der rykker ned. Hvis de vinder den ene og taber den anden, står det hold der får point mod Wigan med gode kort på hånden. Hvis de vinder dem begge har Hull pludselig meget travlt med at finde de 3 point + 1 point for West Hams overlegne målforskel. Med andre ord: En West Ham-sejr over Wigan giver sandsynligvis overlevelse. Det samme gør et Hull-nederlag til Wigan. I kraft af chok-sejren over Arsenal i sidste runde er Wigan sandsynligvis reddet, selv hvis de skulle tabe begge kampene.

Den gode, den onde og den grusomme

Der er altså masser af scenarier der sikrer, at West Hams kamp mod Manchester City på sidste spilledag kan få en lykkelig udgang. Men der er også nogle  modeller der ikke tegner lykkelige. De kan opdeles - med min ven Socialdemokratens ord - i en god, en ond og en grusom.

Den gode forudsætter at West Ham er reddet fra nedrykning, og at Manchester City har sikret sig Champions League fodbold på bekostning af Tottenham. Sidste spilledag bliver en dag med karnevalsstemning, og Carlos Tevez laver et mistænkeligt selvmål der hyldes af hele stadion.

Den onde forudsætter at både City og West Ham måske skal have point for at klare deres målsætning. Imidlertid taber Hull stort, og hele stadion jubler da Carlos Tevez sender Manchester City i Champions League på bekostning af Tottenham.

Den grusomme implicerer naturligvis at West Ham rykker ned, og at Carlitos scorer målet der forårsager det. Den engelske presse, Neil Warnock, Dave Whelan, Kevin McCabe, Shaun Bean, voldsforbryderen Chris Morgan, hele Daily Mirrors redaktion og mange flere står på skuldrene af hinanden for at udpensle “at retfærdigheden er sket fyldest” og filofosere over “skæbnens ironi”, “nemesis” osv. Mens en grædende Tevez trøstes af sine jublende holdkammerater efter slutfløjtet kommer der nyt fra Turf Moor, hvor Tottenham har scoret et mål der sender dem i Champions League på bekostning af City. Hele stadion græder.

For at undgå den grusomme vil det nok være en god ide at starte med en sejr mod Wigan i morgen. Jeg kan nærmest ikke vente. Sidst jeg havde det sådan vandt Wolves 3-1 over et elendigt og modløst West Ham. Kom nu Irons, please…

I den forgangne runde af Last Man Standing stod blot to deltagere tilbage, og en afgørelse syntes således svimlende nær. Imidlertid kunne MortenOlsensSøster og sondergaard5 ikke adskilles i første forsøg, idet begge deherrer valgte at satse på samme hold, nemlig Birmingham City. Dette sats skulle vise sig at være held i uheld idet det ellers forkerte gæt ikke fik den potentielt fatale betydning (da der kun er en præmie, må der også findes en definitiv vinder) i en runde, hvor de øvrige kampe faldt ud som nedenfor:

Manchester City vs Manchester United 0-1
Birmingham City vs Hull City 0-0
Blackburn Rovers vs Everton 2-3
Fulham vs Wolverhampton Wanderers 0-0
Stoke City vs Bolton Wanderers 1-2
Sunderland vs Burnley 2-1
Tottenham Hotspur vs Chelsea 2-1
Wigan Athletic vs Arsenal 3-2
Portsmouth vs Aston Villa 1-2
Liverpool vs West Ham United 3-0

Derfor skal de to finalister prøve lykken igen i næste runde, som allerede løber af stablen i weekenden (jeg beklager den sene opdatering - jeg har ligget depressiv, syg og munter i spritlage siden West Hams totale tøsse-præstation på Anfield) - men der skal altså vælges et hold i en af nedenstående kampe i en fart:

Lørdag d. 24/4:
Manchester United Vs Tottenham Hotspur 13:45
Bolton Wanderers Vs Portsmouth 16:00
Hull City Vs Sunderland 16:00
West Ham United Vs Wigan Athletic 16:00
Wolverhampton Wanderers Vs Blackburn Rovers 16:00
Arsenal Vs Manchester City 18:30

Søndag d. 25/4:
Aston Villa Vs Birmingham City 13:00
Burnley Vs Liverpool 16:00
Everton Vs Fulham 16:00
Chelsea Vs Stoke City 17:00

Deherrer har foreløbig spillet som følger:
MortenOlsensSøster: Liverpool og Manchester City, Manchester United, Blackburn, Aston Villa, Chelsea, Arsenal, Tottenham, Stoke, Birmingham
Sondergaard5: Blackburn, Chelsea, Manchester United, Manchester City, Aston Villa, Liverpool, Arsenal, Tottenham, Stoke, Birmingham

Tilmelding til runde 11 sker per mail til sygogmunter@gmail.com: Skriv boldbrugernavn og det hold der bydes på i emnefeltet - senest klokken 13.44 lørdag d. 24/4. Hvis begge deltagere gætter rigtigt eller forkert fortsættes spillet indtil der findes en vinder.

Held og lykke.

Antallet af deltagere i Last Man Standing efter sidste rundes resultater er nu nede på blot to deltagere:

Manchester United Vs Chelsea 1-2
Arsenal Vs Wolverhampton Wanderers 1-0
Bolton Wanderers Vs Aston Villa 0-1
Portsmouth Vs Blackburn Rovers 0-0
Stoke City Vs Hull City 2-0
Sunderland Vs Tottenham Hotspur 3-1
Burnley Vs Manchester City 1-6
Birmingham City Vs Liverpool 1-1
Fulham Vs Wigan Athletic 2-1
Everton Vs West Ham United 2-2

Deltagerne havde spillet som følger:

Blackburn (1): spanky
Everton (1): crilz_ab
Stoke (2): MortenOlsensSøster, sondergaard5

Altså er de eneste tilbageværende deltagere nu MortenOlsensSøster og sondergaard5, der i 10. runde skal dyste om følgende kampe:

Lørdag d. 17/4:
Manchester City vs Manchester United 13:45
Birmingham City vs Hull City 16:00
Blackburn Rovers vs Everton 16:00
Fulham vs Wolverhampton Wanderers 16:00
Stoke City vs Bolton Wanderers 16:00
Sunderland vs Burnley    16:00
Tottenham Hotspur vs Chelsea 18:30

Søndag d. 18/4:
Wigan Athletic vs Arsenal 14:30
Portsmouth vs Aston Villa 17:00

Mandag d. 19/4:
Liverpool vs West Ham United 21:00

Deherrer har foreløbig spillet som følger:
MortenOlsensSøster: Liverpool og Manchester City, Manchester United, Blackburn, Aston Villa, Chelsea, Arsenal, Tottenham, Stoke
Sondergaard5: Blackburn, Chelsea, Manchester United, Manchester City, Aston Villa, Liverpool, Arsenal, Tottenham, Stoke

Bemærk: Tilmelding til runde 10 sker per mail til sygogmunter@gmail.com: Skriv boldbrugernavn og det hold der bydes på i emnefeltet - senest klokken 13.44 lørdag d. 17/4. Hvis begge deltagere gætter rigtigt eller forkert fortsættes spillet indtil der findes en vinder.

Held og lykke.

Mens West Ham bare bliver ved og ved med at tabe, går det noget bedre for en lille men ekslusiv skare af deltagere i Last Man Standing, som nu kan se frem til deltagelse i Runde 9 efter nedenstående resultater:

Birmingham vs Arsenal 1-1
Chelsea vs Aston Villa 7-1
Hull vs Fulham 2-0
Tottenham vs Portsmouth 2-0
West Ham vs Stoke 0-1
Wolves vs Everton 0-0
Bolton vs Man Utd 0-4
Burnley vs Blackburn 0-1
Liverpool vs Sunderland 3-0
Man City vs Wigan 3-0

Fire mand gættede rigtigt:

Tottenham (4): MortenOlsensSøster, sondergaard5, Spanky, Crilz_ab

Mens en enkelt må gå den tunge gang ud i sorg og undergang:

Arsenal (1): Ronnykat

De resterende fire skal forsøge at fortsætte den imponerende stime i Runde 9, hvor nedenstående kampe er på tapetet:

Lørdag d. 3/4:
Manchester United Vs Chelsea 13:45
Arsenal Vs Wolverhampton Wanderers 16:00
Bolton Wanderers Vs Aston Villa 16:00
Portsmouth Vs Blackburn Rovers 16:00
Stoke City Vs Hull City 16:00
Sunderland Vs Tottenham Hotspur    16:00
Burnley Vs Manchester City 18:30

Søndag d. 4/4:
Birmingham City Vs Liverpool 16:00
Fulham Vs Wigan Athletic 16:00
Everton Vs West Ham United 17:00

De fire sidste har foreløbig gættet på følgende hold:

Crilz_AB: Manchester United, Liverpool, Burnley, Manchester City, Arsenal, Chelsea, Wigan, Tottenham
MortenOlsensSøster: Liverpool og Manchester City, Manchester United, Blackburn, Aston Villa, Chelsea, Arsenal, Tottenham
Sondergaard5: Blackburn, Chelsea, Manchester United, Manchester City, Aston Villa, Liverpool, Arsenal, Tottenham
Spanky: Chelsea, Manchester City, Manchester United, Fulham, Aston Villa, Liverpool, Arsenal, Tottenham

Spilstop er lørdag d. 3/4 kl. 13.44 - enten via svar som kommentar til dette indlæg, eller endnu bedre: per mail til sygogmunter@gmail.com ved at skrive “boldbrugernavn: Bud på hold” i emnefeltet.

Held og lykke!

Mig og Fogerty down by the schoolyard

For efterhånden et par år siden sad jeg i et større selskab af gentlemen og nød et par kølige pilsnere på en beværtning af den brune slags. Musikken spillede, som den jo gerne gør den slags steder, lystigt på en jukebox, og med et fyldtes vore øregang af Creedence Clearwater Revivals udødelige klassiker “Bad moon Rising”. Det var lige  omkring den tid, at min kære ven, Litteraten med Fremskridtshåret, havde overgivet sig hovedkulds og stormfuldt til netop denne gumpetunge, kompromisløse rock (en vej også mit eget slagne postmoderne ego siden selv har taget, men det er en helt anden historie ) - og navnlig forsanger John Fogertys evigt hæse vokal. “DEN HANDLER OM DOMMEDAG!” proklamerede Litteraten (og har givetvis stjålet en cigaret i samme øjeblik). Og det så jeg ingen grund til at betvivle. Navnlig da Socialdemokraten - som altid har set rocklyset i CCR - ikke protesterede. Så sad vi ellers der og rockede til rockmusik om apocalypsen.

Satans til ulvetime

Episoden er blevet genkaldt i min erindring umiddelbart efter West Hams katastrofale, horrible og dybt, dybt uacceptable 3-1 nederlag til Wolverhampton tirsdag aften. For allerede tirsdag morgen havde der været noget i luften. Noget uldent. Det blæste ad helvedes til og himlen var grå som Bertel Haarders ansigtskulør. Og hvis jeg da bare allerede der havde haft mine tanker hos Fogerty (et sted som de fleste burde placere deres tanker i videre omfang), så ville jeg sikkert ikke føle mig så tom indvendig som tilfældet er nu. For så havde jeg nok ihukommet Fogertys ord og sammenkoblet dem med de dommedagsbibelprofetier jeg rablede om i mit seneste indlæg. Jeg ville have tolket tegnene på himlen som: “[...] the bad moon arising [...] trouble on the way [...] earthquakes and lightnin’” og ikke mindst “[...]bad times today.”

For guderne må vide der var bad times på alle hylder den aften omkring bordet, ved skærmen, på puben. Wolves spillede ganske vist kløgtigt, velorganiseret og skarpt. De fortjente 100 % deres 3 point, og kan glæde sig over at det umiddelbart er nok til at klubben også er at finde i Premier League næste år. Men West Ham må også tage noget credit, for vi gav dem plads og selvtillid, og fik dem på forunderlig vis til at fremstå som et hold på niveau med FC Barcelona, hvad jeg vel næppe fornærmer nogen, ved at hævde at de ret beset ikke er. James Tomkins foræring til 1-0 målet var  symptomatisk for indsatsen denne aften.

Scott Parker var naturligvis en kæmpe, Faubert, Behrami og Daprela kan med lidt god vilje se sig selv i spejlet. Franco var et kæmpe lyspunkt i det kvarter han fik på banen, og han kunne med lidt held have scoret et mere. Diamanti prøvede, men skulle måske have ladet være, når man tager mængden af boldtab det forårsagede i betragtning. Resten af holdet dumpede med et brag. De virkede rådvilde, umotiverede og fuldstændig opgivende. At holdets formodede anfører, landsholdsaktuelle Matthew Upson, som i  øvrigt føler sig for god til at forny sin kontrakt, dagen efter bebuder “at nu er det måske på tide at begynde at spille som et hold” bliver man oprigtig bekymret for, hvad fanden de egentlig foretager sig på træningsbanen på Chadwell Heath. Strikker slumretæpper? Sælger pileflet på Ebay? Drikker bajere og lægger arm? Har de haft John Terry som teambuilding coach?!

Åh, ja. Man skulle have lyttet til Fogerty. Være blevet hjemme. Spist bolsjer og set Paradise Hotel: “Don’t go around tonight, Well, it’s bound to take your life, There’s a bad moon on the rise.“  Og jeg er sgu bange for at han ret - den hæse mand. Da jeg var vendt hjem og ligbleg og sammensunket børstede tænder slog det mig (dog uden, at jeg på det tidspunkt vidste, hvem jeg skyldte denne indsigt): “Jeg overlever simpelthen ikke, hvis vi rykker ned.”

Quite prepared to die?

Men her et par dage efter begynder månen alligevel at glide lidt væk fra West Ham-himlen, hvor boblerne ellers står bristefærdigt stille i luften. For heldigvis er der andre hold i ligaen som i disse dage hører Fogertys “voice of rage and ruin” - og følgelig må se realiteterne i øjnene: “..the end is coming soon.” Burnley har været afsindig dårlige siden Owen Coyle smuttede til Bolton, og Hulls mærkværdigt timede fyring af Phil Brown og efterfølgende endnu mere mærkværdige ansættelse af  Ian Dowie lader ikke til at have haft noget der minder om en positiv effekt på holdets kamp mod nedrykning. (Og Portsmouth tager selvfølgelig den ene plads efter de fik fratrukket point.)

West Ham har stadig tre point ned til disse to hold. Desuden har the irons en overlegen målforskel, og kan dermed sandsynligvis tillade sig at tage fire point mindre end disse hold i løbet de resterende runder i årets Premier League. Hull mangler 8 kampe, Burnley mangler, ligesom West Ham, 7:

Burnley: H Blackburn, H Manchester City, U Hull City, U Sunderland, H Liverpool, U Birmingham, H Tottenham

Det burde blive til nederlag mod Man City, Liverpool og Tottenham, mens udekampene mod Birmingham og Sunderland kan blive pointgivende, da disse holds sæsoner lader til at fuse ud omkring nu. Blackburn er aldrig lette at spille mod, men bliver en kamp der skal vindes for Burnley, alt imens det interne nedrykningsbrag mod Hull City selvfølgelig bliver en absolut nøglekamp.

Hull: H Fulham, U Stoke City, H Burnley, U Birmingham, H Aston Villa, H Sunderland , U Wigan Athletic, H Liverpool

Hull har umiddelbart et appetitligt program, hvor hjemmekampe mod Fulham, Sunderland og naturligvis Burnley bliver afgørende. Udekampe mod Stoke og Birmingham er heller ikke umulige, alt imens Aston Villa og Liverpool bør være for store mundfulde - hjemmebane eller ej.

West Ham: H Stoke City, U Everton, H Sunderland, U Liverpool, H Wigan Athletic, U Fulham, H Manchester City

Og så har vi selvfølgelig West Ham. Mindst to af de tre kampe mod Stoke, Sunderland og Wigan skal vindes. Udekampen mod Fulham kan give point på kontoen mens Everton, Liverpool og Manchester City næppe giver ved dørene. Når man sammenligner med Hulls kampprogram, samt den omstændighed at the irons nu har tabt fem kampe i træk - hvoraf to har været mod hold i nedrykningsfare - så lover det ikke godt.

I dag udsendte West Hams delejer David Sullivan et brev til supporterne, hvori han udtrykte forståelse for den frustration holdet fik at føle i kampen mod Wolves. Samtidig opfordrede han alle til at støtte holdet med en masse fine historiske referencer. Ja. Der var skruet godt op for patos-knappen. Brevets pointe til spillerne kan opsummeres fint af John Fogerty - og så må Zola egentlig også bruge disse ord i sin teamtalk på lørdag mod Stoke City: “Hope you got your things together. Hope you are quite prepared to die. Looks like we’re in for nasty weather. One eye is taken for an eye.”

Personligt er jeg ikke 100 %  klar til at dø, så: Come on you irons, for helvede da også!

Litteratens frikadeller, midtugebranderter og desillussion

Den seneste tid her på bloggen har stået i Last Man Standing-konkurrencens navn. Og  det er nok når alt kommer til alt meget godt. Havde jeg i stedet forsøgt at beskrive min konstant mere ustabile mentale tilstand i forbindelse med West Hams præstationer på banen over de sidste par måneder, ville jeg sandsynligvis stå over for en retssag om forbrydelser mod menneskeheden. For I guder, hvor har det dog gennemgående været rædselsfuldt, desillusionerende og modbydeligt. Og det på trods af formildende omstændigheder som Litteraten med Fremskridtshårets aldeles glimrende frikadeller med stuvet hvidkål, kartofler og sovs der blev konsumeret med efterfølgende midtugebrandert oven i hatten i forbindelse med den latterligt unødvendig pointdeling på Fratton Park. En nulløsning mod Blackburn var selvsagt hverken nogen nydelse for krop eller sjæl, mens et grundlæggende ufortjent nederlag ude mod også nedrykningstruede Burnley efterlod mig skrigende, kapituleret med søvnunderskud og svigermor på trapperne foran en seriøst ustabil streamforbindelse. “NU ER VI KRÆFTEDEME RYKKET NED!” brølede jeg til fru SygogMunter som optrådte medfølende og utvivlsomt har stået med en stærk (og berettiget) følelse af deja vu.

En formiddag med adskillige sæt på værtshus kunne ikke opveje endnu et latterligt og helt igennem fortjent nederlag mod Bolton. Alverdens positive vibrationer, feng shui  og krystaltrylleri kunne ikke forhindre tre forudsigelige afklapsninger mod topholdene Manchester United, Chelsea og Arsenal. Dog var Litteratens sympatiske, østjyske gentleman-ven af en Arsenal-supporters næsten undskyldende tilgang til weekendens kamp en en kærkommen gestus af ømhed i en verden af pisk, afføring og blomsterløse tornekrat.

Ligeledes ledsagede undertegnedes ekstremt tunge Shepherds Pie et sted midt i forløbet en sjælden positiv oplevelse da sæsonens overraskelse, Birmingham blev sendt hjem med et 2-0 nederlag på et fremragende frisparksmål af evigt utilregnelige Diamanti suppleret af et stærkt gennemspillet mål af Carltonaldo. Den efterfølgende midtugebrandert var heller ikke at kimse af. Navnlig da Socialdemokraten valgte at give omgang med store fad og Arnbitter for Litteratens sidste kontanter. Den efterfølgende 3-0 afklapsning af fuldstændig modløse Hull gav håb om en mindre renæssance inden den essensielt set forudsigelige nederlagsrække mod fornævnte tophold og den evindelige onde ånd, som er et Kevin Davies-inspireret Bolton.

For katten da også. Tidligere på sæsonen var jeg skråsikker - Premier League er svag i år - selvfølgelig rykker West Ham ikke ned. Nu - efter en række resultater er svinget direkte ud på en bumlet vej til helvede, er jeg straks mere usikker, bitter, fordrukken og træt. De irriterende skader vedbliver at dukke op. Formstærke Faubert var pludselig væk og er ikke kommet tilbage endnu. Sæsonens suverænt bedste spiller - Scott Parker - kan kun spille cirka hver anden kamp. At han så spiller eminent hver gang gør ham blot mere savnet når han er væk. Sæsonens næstbedste spiller - Carlton Cole - kan spille endnu mindre. Sidste års - måske - bedste spiller, Herita Ilunga, er forsvundet fra jordens overflade og er først i de sidste par kampe endelig blevet ordentligt erstattet af den meget lovende Fabio Daprela. De panikindkøbte angribere, Benedict Mccarthy, Ilan og Mido har mildest talt ikke imponeret - den dyreste og umiddelbart stærkeste, Mccarthy, blev naturligvis skadet i sin debut og har først i weekenden gjort comeback fra bænken. Mido er tyk og relativt hårdtarbejdende - og Ilan har rent faktisk scoret et mål, men ellers ikke imponeret. Satan og helvede.

Dommedag, nu?

På tirsdag venter en hjemmekamp mod Wolverhampton. Det kan nærmest ikke blive mere afgørende, six-pointer, nu-eller-aldrig, vind-eller-forsvind-agtigt. Lige nu ligger West Ham lige over stregen; 3 point foran såvel Burnley som Hull, 1 point efter Wolves; henholdsvis 4 efter Wigan og 5 efter Bolton - de to sidstnævnte har spillet en kamp mere. West Ham har den bedste målforskel af disse hold - en faktor som absurd nok allerede ser ud til at kunne blive afgørende. Hvis ikke nedrykningstoget kører endnu stærkere, og gør den slags omstændigheder ligegyldige…

West Hams resterende kampprogram ser ud som følger:
H Wolves, H Stoke City, U Everton, H Sunderland, U Liverpool, H Wigan Athletic, U Fulham, H Manchester City

Liverpool har man ikke besejret ude siden 1963 hvor Geoff Hurst og Martin Peters blev matchvindere. Everton er i form og Manchester City har sandsynligvis foruroligende meget at spille for på sidste spilledag. Stoke, Fulham og Sunderland kan derimod meget vel stå i relativt ligegyldige situationer, og derfor være til at tale med, alt imens kampene mod Wolves og Wigan er så vigtige, at jeg er ved at skide en lille smule i buskerne, hver gang jeg tænker på dem.

Ejerne Gold og Sullivan har beskrevet konsekvenserne af en potentiel nedrykning som “Armageddon”. Jeg går ikke ud fra de henviser til den middelmådige komet-film med Bruce Willis, men nok snarere til arenaen for det sidste store slag mellem godt og ondt ifølge biblens Johannes-åbenbaring. Det indebærer blandt andet, som skrevet står, at der “kom lyn og bulder og tordenskrald, og der blev et stort jordskælv, som der ikke har været mage til, siden der kom mennesker på jorden - så stort og vældigt var det jordskælv. Og den store by skiltes ad i tre dele og folkeslagenes byer styrtede sammen [...] og hver ø forsvandt og ingen bjerge fandtes mere. Og store centnertunge hagl faldt fra himmelen på menneskene…” (Joh. 18:21) Ja - og sådan kører det egentlig bare derudaf med velbeskrevet bibelsk pine, straf, blod, elendighed, undergang, skrigeri og momentvis basunspilleri af de retfærdige og frelste - som velsagtens er Liverpool eller Tottenham-fans, der sover med hænderne over dynen, og ikke tyer til onsdagsbranderter når the going bliver tuff.

Det er jeg ærligt talt ikke sikker på at jeg er rustet til…

Derfor; på tirsdag SKAL dommedag midlertidigt udskydes! For pokker, West Ham, skuf mig nu for en gangs skyld ikke! Jeg synes allerede, at jeg så rigeligt “pines med ild og svovl” (Joh. 14:10), uden at vi behøver tilføje nedrykning, ophørsudsalg og udekampe mod Scunthorpe og Blackpool til repertoiret…

* Afslutningsvis lidt reklame til interesserede hammers-entusiaster:

En facebookgruppe for danske irons:
Der inviteres lejlighedsvis til kampe på Kennedys Bar i København. Cheferne i gruppen holder begge af at rafle og drikke Fernet Branca.

Scandinavian Hammers: Det giver lidt sig selv - traditionsrig og velorganiseret fanklub, der er den største af sin slags uden for de britiske øer. Foreningen har egne sæsonkort og et skidegodt medlemsblad blandt andet med uddrag fra en helt udsædvanlig god dansk fodboldblog. Der er rigeligt med mulighed for øget dansk engagement og skandinavisk kulturudveksling.

7. runde af Last Man Standing tyndede yderligere ud i feltet af deltagere, som efterhånden har så lille et omfang, at enden synes nær. Resultaterne faldt således ud:

Aston Villa Vs Wolves 2-2
Everton Vs Bolton 2-0
Portsmouth Vs Hull 3-2
Stoke Vs Tottenham 1-2
Sunderland Vs Birmingham 3-1
Wigan Vs Burnley 1-0
Arsenal Vs West Ham 2-0
Man Utd Vs Liverpool 2-1
Fulham Vs Man City 1-2
Blackburn Vs Chelsea 1-1

Derfor resulterer gæt på Everton, Portsmouth, Tottenham, Sunderland, Wigan, Arsenal, Man Utd og Man City i avancement til 8. runde. Dette kommer blot 5 af de resterende ni deltagere til del:
Arsenal (3): MortenOlsensSøster, sondergaard5, Spanky
Everton (1): Ronnykat
Wigan (1): Crilz_AB

De fire yderligere tilbageværende deltagere måtte bøje nakken for Aston Villas pointtab hjemme mod Wolverhampton:
Aston Villa (4): colin368, ellebelle, Jen-se-rik, Jerikov

I den forbindelse bringes her Jerikovs uredigerede, forfriskende og indebrændte svada mod det Champions League-ambitøse Birmingham-hold: “Eder & Forbandelser fyger mod Birmingham og i særdeleshed Aston Villa og deres ækle spilledragt.

De er endnu engang kommet på tværs af mine planer om verdensherredømmet.

Den 26. maj 1982 fravristede de mig en hundredelap og ungdommelig stolthed pga Peter Withe og hans ækle højrefod.

Og nu dette.

Hadet er nu gået fra grænseløst til evigt, og der venter hele klubben en skrækkelig skæbne når mine planer gennemføres.

Men inden jeg splintrer min farfars ottoman med en brandøkse fra Hotel Hafnia, vil jeg hæve min tommel til S&M for en veludført,gennemført og hyggelig konkurrence.”

Bitterhed tilsat brændstof til Syg og Munters ego. Det er noget vi kan lide her på bloggen.

I næste runde skal de fem tilbageværende deltagere forsøge at gætte vinderen af en af følgende kampe:

Lørdag d. 27/3:
Birmingham vs Arsenal 16.00
Chelsea    vs Aston Villa 16.00
Hull vs Fulham 16.00
Tottenham vs Portsmouth 16.00
West Ham vs Stoke 16.00
Wolves vs Everton 16.00
Bolton vs Man Utd 18.30

Søndag d. 28/3
Burnley    vs Blackburn 13.00
Liverpool vs Sunderland 17.00

Mandag d. 29/3:
Man City vs Wigan 21.00

Foreløbig har deltagerne brugt følgende hold:
Crilz_AB: Man Utd, Liverpool, Burnley, Man City, Arsenal, Chelsea, Wigan
MortenOlsensSøster: Man City, Liverpool, Man Utd, Blackburn, Aston Villa, Chelsea, Aston Villa
Ronnykat: Man Utd, Liverpool, Birmingham, Man City, Aston Villa, Tottenham, Everton
sondergaard5: Blackburn, Chelsea, Man Utd, Man City, Aston Villa, Liverpool, Aston Villa
Spanky: Chelsea, Man City, Man Utd, Fulham, Aston Villa, Liverpool, Aston Villa

Svar indleveres senest lørdag d. 27/3 klokken 15.59. For at undgå defensivt taktisk spil anbefales svarene at falde per email til sygogmunter@gmail.com ved at skrive boldbrugernavn og det hold man ønsker at spille på i emnefeltet. Alternativt er det fortsat muligt at deltage ved at skrive sit bud i et svar til dette indlæg, hvis man af den ene eller anden grund skulle foretrække dette.

Held og lykke til de fire sidste!