I starten af januar stillede 188 mand til start i en tipskonkurrence om Premier League her på bloggen. Nu - 13 runder senere - er 187 deltagere væltet omkuld, og der er en enkelt stående mand tilbage, som kan modtage folkets hyldest og et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk (sponsoreret af bold.dk) for sine anstrengelser.
For at sikre at der blev fundet en vinder i ligaens sidste spillerunde, skulle de to finalister sondergaard5 og MortenOlsensSøster ufærdige en prioriteret top fem, hvor hver placering på listerne fungerede som en tiebreaker. Endvidere var der adskillige andre tiebreaker-muligheder, som imidlertid aldrig blev aktuelle.
13. rundes kampe endte således:
Arsenal Vs Fulham 4-0
Aston Villa Vs Blackburn 0-1
Bolton Vs Birmingham 2-1
Burnley Vs Tottenham 4-2
Chelsea Vs Wigan 8-0
Everton Vs Portsmouth 1-0
Hull Vs Liverpool 1-1
Man Utd Vs Stoke 4-0
West Ham Vs Man City 1-1
Wolves Vs Sunderland 2-1
Begge deltagere havde valgt at hænge hatten på Everton som deres første bud, og det viste sig jo også ganske rigtigt. På andenpladsen faldt afgørelsen til gengæld: sondergaard5 valgte at satse på en Sunderland-sejr, mens MortenOlsensSøster satsede butikken på en hjemmesejr til Bolton. The trotters leverede varen og sikrede dermed MortenOlsensSøster sejren i Last Man Standing med alt hvad der følger af sødme, prestige, glamour, penge, damer, hurtige biler og jobs som gæstebartender i provinsen!
Tillykke til MortenOlsensSøster med sejren, skulderklap til sondergaard5 for en heroisk indsats (som West Ham-fan har jeg lært at værdsætte at ærefulde nederlag faktisk er bedre end sejre - eller det prøver jeg hele tiden at overbevise mig selv om, og jeg synes at sondergaard5 skal gøre det samme) og tak til alle som deltog.
16
Stemmer
Kommentarer
Anmeld
2010-05-12 00:04:22
Fandme meget arbejde du har lagt i det..
FLOT!
2010-05-12 10:18:53
stort tillykke til MortenOlsensSøster med sejren flot gået.
samt stor tak til sygogmunter for flot arbejde igennem hele denne konkurrence