Syg og munter

Indrømmet. Undertegnede er ikke just fast seer på TV3’s Champions League sendeflade (men derfor har jeg selvfølgelig en mening alligevel…). For det første fordi West Ham ikke just er fast inventar i denne “Europas fornemmeste klubturnering”, og for det andet fordi TV3 ofte prioriterer nogle kedelige kampe med storholdene frem for at vise turneringens mere interessante opgør. Så hvis det endelig bliver til Champions League er det ofte en engelsk transmission som foretrækkes.

Dog har jeg i de senere år (sikkert som en af få) været ganske imponeret af TV3’s dækning. Den har haft internationalt format. Nuvel, jeg er heller ikke altid imponeret over Per Frimann og Carsten Werges udgydelser, men studieaspektet har typisk været fedt. Konceptet med simpelthen at samle de bedste danske fodboldspillere nogensinde, og så ellers lade dem ævle om fodbold besidder en eller anden form for troværdighed. At spillerne faktisk har været der, og gjort det, som man har siger, har givet deres ord en form for tyngde. Man har lettere kunne accepteret Schmeichels lettere kluntede talestrøm, fordi manden for fanden har løftet det trofæ de andre snakker om. Og sådan har det været vejen rundt. Jan Mølby, Preben Elkjær og Laudrup-brødrene (og FAXE!) er ikke hr. Hvemsomhelst, og derfor er det rasende ligegyldigt, om de har skærmtække, gået til talepædagog, stylist og jeg ved ikke hvad. De er de bedste bud på danske eksperter til den form for analyse som knytter sig til kanalens koncept: Det er ikke videnskabeligt højt niveau eller højtragende analyser (hvad det måske burde være?), og netop derfor har det været befriende at slippe for repræsentanter for den typisk ræderlige danske journalist-stand.

Det er trods alt mere interessant at overvære spekulation om hvordan spiller X føler om situation Y, når det kommer fra folk, som rent faktisk har oplevet noget tilsvarende, og har nogle forudsætninger at tale ud fra. Og så har jeg i øvrigt nydt den voksende accept af, at værter og eksperter gerne må have favoritter: At Schmeichel holder med Man Utd, Mølby med Liverpool og Elkjær med dem der har tættest tilknytning til Italien. Det er sgu fair nok, når de selv har fortjent deres striber i de givne klubber og lande. Det varmer nærmest at de stadig har følelser i klemme. Det er sgu lidt hyggeligt på en meget tjekket måde…

Derfor er det med trist mine, at man konfronteres med nyheden om at Überflødebollen over dem alle; Jes fucking Dorph skal til at være vært på Champions League-transmissionerne. Manden der repræsenterer alt hvad der er vammelprovinsielt, og giver ordet “folkelig” en konnotation af lavloftethed og laveste fællesnævner emmer ikke just af klasse, skarpe analyser og fodboldhistoriens vingesus. Til gengæld kan vi givetvis imødese den “gode jyske grundreportage” (selvbestaltet TV2-hofdisciplin) gør sit indtog i den danske CL-dækning.

Føj for pokker - godt West Ham ikke er kvalificeret…

Besøg bloggen på sygogmunter.dk

Bliv fan på facebook

Eller tjek sygogmunter ud på twitter

Det er utroligt, hvad den teknologiske udvikling har gjort fra mennesker. For ikke mere end et årti eller to siden aftalte man præcist og punkligt, hvor og hvornår man skulle mødes med nogen. Hvis man altså skulle mødes med nogen. “Klokken 17.30 på hjørnet ved kiosken, der sælger øl til mindreårige”, aftalte man for eksempel. Hvis man så stod der, og glanede indtil 17.40, så var fanden løs. I Laksegade velsagtens. For der ligger sikkert en kiosk, som sælger øl til mindreårige, når nu det ligefrem er der, at fanden som regel er løs, når han ellers er det. I dag aftaler man den slags møder væsentlig mere casual over nogle sms’er. Løse aftaler om at skrives ved, hvis man ellers lige er i området. Ellers kan man jo bare snakkes ved. Og det virker sgu det skidt. Man kan lige give et praj, hvis man er et kvarter forsinket uden at venskaber og familierelationer bryder sammen af den grund.

Det var også dengang raske skoledrenge kunne få jern på af at bladre i kuponnyhederne. De par gange om året den ret obskure publikation med tilbud på VHS-film, håndvægte, slankesåler (!) og jubilæums-mønter (som ingen nogensinde har forstået, hvad går ud på!) dumpede ind af brevsprækken, rejste det sig synkront i bukserne på tusindevis af prepubertære drenge landet over. Der var billeder af damer i frækt undertøj i de skide kuponnyheder, da denne form for erotisk æggende beklædning øjensynlig også lod sig rekvivere via kupon. For slet ikke at glemme den dejlige dame i reklamen for kupon-prævention, som af uransaglige årsager stod og talte i telefon kun iført et håndklæde, som oven i købet var gledet ned, så det akkurat blottede det ene bryst. Bevar mig vel! Hun var velsagtens i færd med at bestille præservativer over telefonen. Selvom det selvfølgelig negerer hele kupon-reklame-konteksten. Ikke desto mindre gjorde hun indtryk. Uudsletteligt. Måske var hun der kun for at få safterne til at stige i hormonhærgede kroppe med dun på overlæben. Hvem ved?

Mig bekendt eksisterer kuponnyhederne ikke længere. Allerede da jeg mindre end et årti efter min egen kuponnyhedsåbenbaring havde fornøjelsen af at undervise nogle raske drenge i kuponnyhedsalderen i den danske folkeskole, fremstod det ret tydeligt at tiden vist var løbet for denne hæderkronede institution indenfor ungdommens seksuelle vækkelse. Disse knægte i 4-5-klassesalderen lød til at vide mere om sex end jeg gjorde. “Kan man blive gravid af analsex?” ville de vide. Man behøver vist ikke være fremtidsforsker for at udtale sig om, hvilken indflydelse den teknologiske udvikling havde haft på det spørgsmål.

Men for at komme frem til det, som denne blog jo egentlig i hovedsagen burde handle om: Den teknologiske udvikling har i allerhøjeste grad ændret den gennemsnitlige fodboldentusiasts mulighed for at dyrke sin lidenskab. Hvor man dengang var heldig, hvis der var en fodboldkamp eller to om ugen på tv, lidt sporadiske højdepunkter hist og her præsenteret af Kent Nikolajsen samt lidt stof i aviserne, kan man nu mere eller mindre bruge døgnets samfulde 24 timer på at beskæftige sig med fodbold, fodbold og atter fodbold. Man kan se utallige kampe hver uge på tv, og endnu flere kan streames ad mere lyssky kanaler. Man kan læse alverdens mediers omtaler, diskutere udviklingen i boldens verden med internetkrigere på et hav af messageboards, man kan købe merchandise online, spille penge på russisk skolefodbold hos en asiatisk bookmaker og så videre og så videre og så fucking videre, indtil man er helt blå i hovedet. At tænke sig at man for blot 15 års tid siden kunne blive helt blå i hovedet af at høre kuponnyhederne ramme dørmåtten i entreen. Fagre nye verden.

Internettet i sin inkarnation 2.0 (hvis den da stadig hedder det? Det går jo så hurtigt, og er så svært at følge med) har endvidere muliggjort, at man nu kan følge de rent faktiske fodboldspilleres gøren og laden på allertætteste hold via de meget omtalte sociale medier. Således har flere spillere gjort sig uheldigt bemærket ved at skrive mere eller mindre velovervejede udgydelser på small-talk-monstret twitter, og efter at have stødt på fænomenet besluttede jeg mig for at tjekke det ud. Siden da har mit liv ikke været det samme.

Nedenfor følger en liste over øjenåbnende oplevelser med fodboldspillere i cyberspace.

- En af mine absolutte yndlingsaversioner fra fodboldens verden, Boltons tank-angriber Kevin Davies, var en af de første spillere jeg faldt over på twitter. Nu kunne jeg rigtig ved selvsyn konstatere, hvordan det dumme svin ville opføre sig dumt og svinsk. Jeg blev slemt skuffet. Det viser sig at Davies holder usædvanlig højt niveau (altså i forhold til andre fodboldspillere på twitter). Ikke nok med at manden hovedsagligt tweeter om sine forskellige velgørenhedsprojekter med unge mennesker i Bolton, han lader faktisk også til at være en hengiven og humoristisk far og mand, ligesom manden rent faktisk kan stave (så nogenlunde) og ikke bruger sms-sprog.

- West Hams tidligere - og Aston Villas nuværende - forsvarsklippe James Collins, bekræftede en fordom eller to om rødhårede menneskers temperament, da han blev tøsefornærmet og forlod netværket med en salve af eder efter for mange dumme bemærkninger fra pøblen. Flot.

- Evighedstalenterne Freddy Adu og Jozy Altidore lader til at sige godmorgen og godnat nærmest på timebasis. Ligesom de lader til at være flyttet til nye lande, byer og klubber cirka lige så regelmæssigt. Det kører vist ikke rigtig for dem. Gudskelov lader de ikke selv til at have opdaget det.

- Jody Morris lever for det første endnu, spiller for det andet for St. Johnstone i Skotland og er for det tredje - efter alt at dømme - stadig, hvad briterne vanligvis referer til som en stor, fed, utiltalende cunt.

- Rio Ferdinand lader til at være online mere eller mindre konstant, og ynder at synkronkommentere fodboldkampe med banale, uvedkommende betragtninger. Min gamle helt er fallen from grace. Må den stakkels mand dog snart blive skadesfri. Så slipper vi andre da for ham på twitter så længe…

- Rory Delap og James Beattie spillede en del X-box sammen, da de begge var i Stoke. Gad vide om de også tonser når de spiller Fifa?

- Jack Wilshire og Wojciech Szczesny er tydeligvis værelseskammerater i Arsenal. Sidstnævnte glemmer tydeligvis at lukke sin computer ned, når han forlader værelset, hvilket resulterede i, at den polske keepers profil sprang ud som bøsse i en halv times tid ved Wilshires mellemkomst. En halv time, hvor den lyserøde målmandstrøje ellers pludselig gav mening.

- Alle fodboldspillere elsker at poste cheesy motivational slogans. Virkelig cheesy. Sådan noget som det her: “To be afraid is a priceless education.” Jesus Christ. Det eneste de elsker mere er faktisk at poste shit om netop Jesus. Og vejret, for helvede. Hold da kæft, hvor kan de godt lide at tweete om det. Og om hvad de ser på tv. De ser virkelig, virkelig dårligt tv. Jersey Shore, Gossip Girl, Eastenders.

Det er egentlig ret deprimerende. De her mennesker tjener mere om måneden end jeg kommer til at tjene hele mit liv. Med andre ord er twitter mest af alt et stort fucking spild af tid. Men hvorfor så dette blog-indlæg spørger den frustrerede læser nok. Fortvivl ej.

Nedenfor følger en top-2 liste med de spillere på twitter, som gør det hele værd at følge:

- Nr. 2: Carlton Cole: West Hams store angriber er relativt ny på twitter. Men han er awesome. Han har billeder af Superman som sin baggrund derinde. Han poster sine umiddelbare reaktioner på West Hams præstationer, sine overvejelser om stort og småt, samt en række links til “sjove” billeder. Han lader til at være et stort barn. Tidligere i dag postede han for eksempel: “Whoever’s got a problem with me has got to get past my security 1st! I warn ya he loves a scrap! http://plixi.com/p/84661528”

I går fik han en vækkelse og begyndte at prædike sund livsstil for at undgå cancer: “ I’m tired of people telling me it aint gonna happen to me! Wait a minute, Who do ya think u are? Superman? Idiots! It can happen to anyone!“ Et par timer senere kom han i tanker om, at han havde set en pige, som lignede en fra Avatar. Engang i sidste uge postede han et billede af Luis Boa Morte med et kæmpe falsk overskæg! Og så bruger han 8-taller når han skriver great og 2-taller når han skriver to. Med andre ord er han en blanding af en voksen mand, en 10-årig knægt og en 15-årig skolepige. Tjek det ud!

Nr 1: Mikael Forssell: Ja - han laver sgu også endnu. Han varmer bænk i Hannover, elsker Nutella og snacks i det hele taget. Han spiller masser af konsol og læser Paulo Coelho for at virke intellektuel. Og så taler han hele tiden om at “bange in some goals.” Foreløbig i sæsonen står han noteret for 1 kamp fra start, 9 som indskifter og 0 mål. I det hele taget prøver han at tale som en kulsort gangsterrapper fra det dybeste NYC. Hans profiltekst er det bedste jeg nogensinde har læst: “ One man army in football…trying to pay the bills with skills! Respect, 1Love.” I kid you not.

Det er utvivlsomt et syndigt spild af tid, og jeg er hooked. Jeg kan kun anbefale og fraråde, at i bliver det samme.

Hengivne hilsner,

twitter.com/sygogmunter

- One man army in bloggin’, trying to pay da billz with skillz! Respect, 1love.

I sin vanlige anti-West Ham-bias har alverdens medier ensidigt fokuseret på Barcelona-trioen Xavi/Iniesta/Messi, samt Christiano Ronaldo og Wesley Sneijder i dækningen af udskilningsløbet i forbindelse med uddelingen af den prestigefyldte Ballon d’Or. Det er vist fransk og betyder noget i retning af: Den gyldne bold. Eller. Det vil sige, jeg aner det faktisk ikke, men det mener jeg bestemt at have læst engang. Det har jeg læst, og så at den er prestigefyldt. Og så må det jo være rigtigt.

Nå men for at vende tilbage til kandidaten som på det skammeligste blev forbigået, og (totalt chokerende) end ikke var blandt de oprindelige 23 nominerede til denne glohede ære, som tildeles ingen ringere en VERDENS ! BEDSTE ! FODBOLDSPILLER ! (!): Jonathan Michael Spector. Født 1. marts 1986 i Chicago-forstaden Arlington Heights i the US of A. Manden som besidder så uanede mængder råt talent for sport, at han frit kunne vælge om karrieren skulle handle om fodbold eller basketball (som var bedstefar Art Spectors metier for Boston Celtics i årene 1946-50). Manden der som 17-årig blev spottet af ingen ringere end Sir Alex Ferguson! Manden som kan spille alle pladser i backkæden lige overbevisende! Manden som var en afgørende bestanddel i det amerikanske landshold, der overraskede alt og alle, og nåede finalen i det sande verdensmesterskab Confederations Cup 2009! Samme landshold som med Specs i startopstillingen vandt den glorværdige CONCACAF Gold Cup i 2007 efter at have besejret fodboldgiganter som Guatemala, El Salvador og Trinidad og Tobago i et sandt triumftog, hvor først Panama og siden Canada blev ekspederet overbevisende ud knald eller fald kampe med to gange læsterlige klø på 2-1, inden naboerne fra syd, de mexicanske favoritter blev send hjem med en lussing på 2-1! Men den triumf betyder åbenbart ingenting for de høje herrer i FIFA, hr. Sepp Blatter og de andre kumpaner! Bare fordi den efterhånden ligger et par år tilbage i tid!

Ej heller var  der nogen respekt for at Spector optrådte 27 gange for et West Ham mandskab der reddede sig fra nedrykning i sidste sæson, og var helt og aldeles konsekvent og stabilt elendig, og endvidere tilkæmpede sig plads på bænken for USA ved samtlige af deres kampe ved sommerens VM-Slutrunde!

Man skulle ellers tro, at så simpel og klart defineret en udmærkelse som “Verdens Bedste Fodboldspiller” kunne tildeles ud fra fuldstændig videnskabelige og objektive kriterier, men sådan spiller klaveret desværre ikke. Ingen nominering til Jonathan Spector - manden om hvem Alan Curbishley efter en menneskealder i gamet sagde: ‘ Der er nok kun en spiller jeg vil karakterisere som intelligent, og det er den amerikanske landsholdsspiller Jonathan Spector. Han er den eneste spiller jeg nogensinde rent faktisk så læse Financial Times; de andre fokuserede kun på side 3 i The Sun.” Men næ, nej. Gode avisvaner betyder åbenbart ingenting, når deherrer smagsdommere rundt omkring kan himle op om yoga bonito, pokaler, medaljer og sprøde indersideafleveringen. Må man efterhånden bede om sine himmelblå!?

Så jeg tror nok, at der var røde øre rundt omkring i de små fodboldforbund, da Specs satte det hele på plads, her sidste tirsdag. Efter at have optrådt hele 2 gange allerede i denne sæson som indskifter for et West Ham-hold, som har taget patent på den attraktive 20. plads i turneringens første mange runder, fik amerikaneren tilkæmpet sig en plads i startopstillingen i Liga Cup kvartfinalen mod Manchester United. På den centrale midtbane af alle steder. Ganske vist var der ikke rigtig andre der var skadesfri og kunne spille, men det behøvede de så sandelig heller ikke da Spector satte trumf på. Med sine første to mål nogensinde i karrierens godt 160 seniorkampe sikrede han således West Ham en 2-0-føring ved pausen. To mål der i øvrigt blev garneret af en fuldstændig (for Spector) absurd god præstation, hvor arbejdsiver, gode pasninger, og adskillige, let kluntede farlige dribleture gik op i en højere enhed(!).

2-0-føringen blev i øvrigt fordoblet efter pausen af Carlton Cole, og dermed blev en sensationel 4-0 sejr realiseret. Den største West Ham-sejr over Manchester United i 80 år. En sejr der fik hele den rød-mancurianske del af internettet til at eksplodere af dårlige undskyldninger, mens de fremmødte Man Utd-fans på Upton Park tacklede situationen noget mere humoristisk ved at synge til hjemmeholdet “You’re  just a shit Barcelona” med henvisning til de tre Ballon d’Or-tyveknægte og deres holdkammeraters nedsabling af Real Madrid dagen før. Også West Ham-træner Avram Grant så tydelige paralleller: “Jeg tror at Spector så Barcelona i går, og tænkte: “Det kan jeg da også gøre!”"

Jeg tror Grant har ret. Sikkert er det i hvert fald, at Specs formåede at få mig til at råbe, skrige, skraldgrine og tabe næse og mund; mere end nogen anden nomineret har formået i forbindelse med denne mere eller mindre pointeløse prisuddeling. Og det på trods af, at næsen og munden altså kun blev tabt i overført betydning. Og det er sgu godt nok til mig.

Dermed føler jeg at have ført tilstrækkeligt BEVIS for, at Jonathan Spector er den retmæssige vinder af Ballon d’Or! Hvem sagde justitsmord!?

Næste år vinder Specs efter at have domineret alverdens fodboldbaner fra sin nye plads som midtbanegeneral! Og hvis ikke han gør, kan man altid trøste sig med, at diskussioner om, hvem der er verdens bedste fodboldspiller, i tåbelighed kun overgås af diskussionen om, hvem der var bedst af Pele og Maradona.

Ikke et ord om Suaréz…

Røgen har lagt sig efter endnu et VM. Det var gennemgående småkedeligt, skæmmet af den dumme bold og de endnu dummere vuvuzelaer. Præget af uspektakulære præstationer af de spillere der var knyttet størst forventninger til. Spanien vandt til sidst fordi de var umulige at tage bolden fra, og Flemming Tofts orgasme er sikkert stadig i gang. England skuffede naturligvis. Tyskland og Holland byttede roller. Dunga var klædt som en skibsreder, men kunne alligevel ikke drive Brasilien til succes. El Diegos flødeskumskagefodbold bragede naturligvis sammen, men han må tage prisen for VM’s absolut blankeste jakkesæt. Og så skete der en helt masse andet, som allerede er analyseret ihjel i alle kropsåbninger af alle mulige og umulige selvbestaltede eksperter i diverse sammenhænge.

Personligt var jeg (sikkert som mange andre) meget begejstret for Uruguay. Der var fight og drama, klasse og kynisme smukt sammenvævet i deres kampe. Holdet i sig selv en fin blanding af naturligt talent og benhård struktur og arbejdssomhed. Deres flag minder om noget fra Tintin i Soltemplet, og Tabarez må til hver en tid få diktatorstolen i en hvilken som helst bananrepublik, hvis man spørger mig (hvad man nok ikke gør). Bedst af alt var det nok, at Uruguay qua deres lille befolkning altid var tiltænkt en rolle som underdog, hvilket nok, ærlig talt, appellerer temmelig meget til undertegnede. Det er nok naturligt at placere sin sympati hos den undertippede, når man er dansker og holder med West Ham. Det ligger ligesom lige til højrebenet. Og så i øvrigt ikke et ord om Luis Suaréz, og Ghanas episke fald i kvartfinalen.

“TYPISK DANSK!!!”

Et betragtelig mindre episk - ja nærmest ynkeligt fald - tegnede Danmark sig for. Ja - det var sgu, som deloverskriften antyder “typisk dansk”. Eller det i hvert fald hvad man vil få at vide, hvis man spørger min gamle vestjyske far. Han er generelt en mand af den gamle skole. Han har set et og andet. Sejlet på de syv have, men aldrig forladt den jyske muld med sine fødder - i overført betydning forstås. Han foretrækker kartofler frem for pasta; en prisvenlig buffet frem for avanceret cuisine. Han køber gerne sko i Kvickly eller Føtex, mest - har jeg ham nogle gange mistænkt for - for at fortælle alt og alle om, hvor mange penge han har sparet. Derudover klæder han sig gerne i skovmandsskjorter og ensfarvede sweatshirts - og cowboybukser naturligvis (ikke jeans!). Han kører gerne på omlasteren eller i Bauhaus i weekenderne, selvom ingen helt begriber, hvordan han kan akkumulere så store mængder affald og nye byggeprojekter. Han er skaldet, skægget og altid mere eller mindre overvægtig. Han mener at de mange kvindelige pædagoger og skolelærere, gør at drenge ikke bliver rigtige mænd i dagens Danmark (og hans søn er nok ret beset et udemærket bevis på denne teses holdbarhed…). Han bliver ukomfortabel af sex-scener i film og rømmer sig febrilsk indtil de er overstået. Han klukler af Basserne, og mener, at man i dag ikke kan slå en fis i en elevator uden at samtlige af de øvrige passagerer skal tilbydes krisehjælp. Og det er for galt vel at mærke (det er der i øvrigt mange ting der er): I gamle dage så overlevede folk det der var værre uden at brokke sig! Han er nærmest forelsket i John Wayne og læser dusinvis af bøger om anden verdenskrig. Han er naturligvis også småforelsket i Churchill, men hvem er ikke det?

Han er alt i alt en af mand af få ord, der ikke ligefrem kyler sine følelser rundt i lokalet. Med få undtagelser. For det danske fodboldlandshold (herre-holdet naturligvis, for som min far siger, så er “livet for kort til kvindefodbold”) kan få hans pis i kog. Han kan blive totalt indebrændt. Gå fuldstændig bananas. Naturligvis i det omfang en vestjysk strømer fra efterkrigsgenerationen rent faktisk kan gå bananas.

“HVIS DER ER FRISPARK DÉR, SKULLE DER HAVE VÆRET RØDT KORT FØR!”

Først får dommeren typisk en tur. Kritikken vil - hvis ikke der rent faktisk har været seriøst tvivlsomme kendelser - som regel centrere sig omkring dommerens nationalitet. Nærmest ligegyldig hvor denne er fra, vil min far kunne finde en grund til at mistænkeliggøre ham. Hvis han er syd - eller østeuropæer vil han per definition fløjte for meget, belønne skuespil og generelt være en pestilens. Han vil derudover sandsynligvis være korrupt og lille. Min far bryder sig ikke om små mænd. De er magtbegærlige, selvhævdende og egocentrerede. Hitler og Napoleon var små mænd. Hr. Scwann er en latterlig lille mand. Små mænd er skyld i det meste af ulykke i verden. Hvis dommeren imidlertid er fra et land man kan stole på, vil kritikken snarere udformes som en skuffelse over sædernes forfald i stolte lande som England, Tyskland, (der trods et par svipsere hist og pist i historien stadig anses som kompetente og ordentlige mennesker, der kan arrangere tog til tiden), Sverige eller lignende.

Hvis den danske præstation imidlertid er så ræderlig, at end ikke dommeren kan pålæsses det fulde ansvar for fiaskoen begynder vreden at blive rettet mod - umiddelbart de 11 spillere på banen og træneren - men i bredere forstand mod selve danskhedens væsen. Hvis holdet spiller godt, men ikke får det nødvendige resultat, så er ineffektiviteten “typisk dansk”. Hvis de taber til et undertippet hold er det “typisk dansk”. Hvis de brænder straffe, scorer selvmål, pådrager sig udvisninger, glemmer at markere, skifter de forkerte spillere ind eller ud, spiller for offensivt eller for defensivt - ja, så er det mere eller mindre altsammen - trods de åbenlyse kontradiktioner - “typisk  dansk”. At Martin Jørgensen af uransagelige årsager startede inde imod Japan vil utvivlsomt være “typisk dansk”. Og når fiaskoen er en realitet er der ingen der tager ansvar. “De holder hånden over hinanden! Spillerne beskytter træneren og træneren beskytter spillerne!”. Den slags kammerateri er typisk dansk. At tabe 3-0 til Japan er typisk dansk. At have en anfører og “stjerneangriber”, der end ikke kan score på et straffespark, er i den grad typisk dansk…

Og hvad så nu?

Og et langt stykke hen af vejen er jeg vel enig med min far. Når man ser reaktionerne på Danmarks triste VM-exit kan man let få det indtryk, at der faktisk er rigtig mange der er enige med min far. Endog en del som virker mere rabiate. Træneren og alle spillerne skal have skåret pikken af, og lægges i benlås af det dyrepoliti, som vi skal have, NU! Og så skal vi ansætte en eller anden dodgy hollænder som skal gøre en generation af boldflyttere til verdensstjerner. Og det er der sikkert meget rigtigt i. Danmark har en mængde spændende spillere, som med den rette kombination af held, dygtighed og de rigtige karrierebeslutninger kan blive gode mænd for det danske landshold fremover.

Måske vi om 4 eller 8 år kan emulere Uruguays bedrifter fra Sydafrika? Lukke kæften på den irriterende (typisk danske!) lillelandsmentalitet, hvor man bare skal være stolt over at have kvalificeret sig. Men hvis ikke det lykkes. Hvis Jon Dahl stadig jagter sit rekordmål i 2018, og Simon Poulsen scorer sit selvmål nummer 32 på landsholdet og gør det til 0-4 i en gruppekamp mod Belgien, mens Daniel Jensen varmer op på sidelinjen, til at spille sit første landskamp i halvandet år efter en grim knæskade; ja, så vil far og jeg kigge på hinanden. Og til den tid vil mit blodtryk sikkert også have sprængt alle fornuftige standarder, og sammen vil vi med gråden dårlig skjult bagerst på stemmebåndet med sammenpressde læber umelodisk og hakkende synge: “DAN-MARK ER ET TEG-NE-SE-RIE-HOLD! TEG-NE-SE-RIE-HOLD! TEG-NE-SE-RIE-HOLD!!!” For det gør far, når alle andre protestmuligheder er udtømt. Når man igen er blevet såret af det danske herrelandshold i fodbold. Det er dog en gestus der er reserveret til særligt slemme stunder. En gang hvert 5-8 år. Der er ingen grund til at blive pjanket.

Og nogle timer efter vil vi nok evaluere og konstatere, at det var typisk dansk. Og far vil fortælle om, hvordan vi var blevet verdensmestre i 86, hvis ikke Sepps stolthed havde budt ham at slå Vesttyskerne i den sidste gruppekamp, og dermed gav os en kamp mod Spanien og ikke Marokko i ottendedelsfinalen. Og jeg vil vrøvle om at Schmeichel stod for langt ude ved langskudsmålene mod Brasilien i 98, og at Marc Rieper for helvede ramte overliggeren til sidst! Og, hvis det er en god dag, vil vi komme ind på ‘92. Badeferiehold, McDonalds-besøg, en underlig lille (!) cirkus-mand som træner, uden verdensstjernen Michael Laudrup. Og så “baskede” vi sgu dem allesammen alligevel (når man virkelig får en god sejr,  så basker man nogen) . Og så endda mod “pølsetyskerne” i finalen. Og tæmmede giganten Vilfort den egentlig ikke med hånden i finalen, da han scorede? Vi vil kigge på hinanden og grine lykkeligt. Vi oplevede det! Jeg som en knægt i korte bukser og far som far. I ternet skjorte og sko købt på tilbud. Med istallerken balancerende på maven. Det var typisk dansk, vil far sikkert konkludere. Og jeg vil nikke. Klogere og enigere med årene.

I starten af januar stillede 188 mand til start i en tipskonkurrence om Premier League her på bloggen. Nu - 13 runder senere - er 187 deltagere væltet omkuld, og der er en enkelt stående mand tilbage, som kan modtage folkets hyldest og et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk (sponsoreret af bold.dk) for sine anstrengelser.

For at sikre at der blev fundet en vinder i ligaens sidste spillerunde, skulle de to finalister sondergaard5 og MortenOlsensSøster ufærdige en prioriteret top fem, hvor hver placering på listerne fungerede som en tiebreaker. Endvidere var der adskillige andre tiebreaker-muligheder, som imidlertid aldrig blev aktuelle.

13. rundes kampe endte således:
Arsenal Vs Fulham 4-0
Aston Villa Vs Blackburn 0-1
Bolton Vs Birmingham 2-1
Burnley Vs Tottenham 4-2
Chelsea Vs Wigan 8-0
Everton Vs Portsmouth 1-0
Hull Vs Liverpool 1-1
Man Utd Vs Stoke 4-0
West Ham Vs Man City 1-1
Wolves Vs Sunderland 2-1

Begge deltagere havde valgt at hænge hatten på Everton som deres første bud, og det viste sig jo også ganske rigtigt. På andenpladsen faldt afgørelsen til gengæld: sondergaard5 valgte at satse på en Sunderland-sejr, mens MortenOlsensSøster satsede butikken på en hjemmesejr til Bolton. The trotters leverede varen og sikrede dermed MortenOlsensSøster sejren i Last Man Standing med alt hvad der følger af sødme, prestige, glamour, penge, damer, hurtige biler og jobs som gæstebartender i provinsen!

Tillykke til MortenOlsensSøster med sejren, skulderklap til sondergaard5 for en heroisk indsats (som West Ham-fan har jeg lært at værdsætte at ærefulde nederlag faktisk er bedre end sejre - eller det prøver jeg hele tiden at overbevise mig selv om, og jeg synes at sondergaard5 skal gøre det samme) og tak til alle som deltog.

Endnu engang formåede finalisterne i Last Man Standing at undgå at finde en vinder, og da vi nu nærmer os Premier League-sæsonens afslutning må der mere drastiske metoder i brug for rent faktisk at nå at finde en vinder. Således vil der i denne runde indføres en tiebreaker såfremt der igen spilles “uafgjort”.

Sidste runde forløb således:

Birmingham City Vs Burnley 2-1
Manchester City Vs Aston Villa 3-1
Portsmouth Vs Wolverhampton Wanderers 3-1
Stoke City Vs Everton 0-0
Tottenham Hotspur Vs Bolton Wanderers 1-0
Liverpool Vs Chelsea 0-2
Fulham Vs West Ham United 3-2
Sunderland Vs Manchester United 0-1
Wigan Athletic Vs Hull City 2-2
Blackburn Rovers Vs Arsenal 2-1

Da begge deltagere havde hængt deres hat på Wigan blev der altså som nævnt ikke fundet en afgørelse, og vi må derfor fortsætte med næste - og forhåbentlig sidste - spillerunde, hvor kampene ser ud som følger:

Søndag d. 9/5:
Arsenal Vs Fulham 17.00
Aston Villa Vs Blackburn 17.00
Bolton Vs Birmingham 17.00
Burnley Vs Tottenham 17.00
Chelsea Vs Wigan 17.00
Everton Vs Portsmouth 17.00
Hull Vs Liverpool 17.00
Man Utd Vs Stoke 17.00
West Ham Vs Man City 17.00
Wolves Vs Sunderland 17.00

For at sikre en afgørelse i denne runde vil deltagerene ikke blot skulle gætte på et hold fra deres pulje af tilbageværende hold; i stedet bedes om en prioriteret liste på 5 hold fra puljen, hvor det øverste er det man tror mest på kan vinde, det næstøverste er det man tror næstmest på og så fremdeles. Det er ikke tilladt at placere to hold fra samme kamp på sin liste. De to deltagere har følgende pulje af hold tilbage:

Fælles: Burnley, Everton, Fulham, Portsmouth, Sunderland, West Ham, Wolves
MortenOlsensSøster: Bolton
Sondergaard5: Hull

Tiebreaker 1: Konkurrencen afgøres nu på denne måde: Hver placering på deltagernes lister udgør en runde i Last Man Standing. Nummer 1 på listen er første runde, nummer 2 er anden osv. Det vil altså sige, at i det øjeblik en deltager har et vinderhold på en given placering på listen (læst oppefra) mens den anden ikke har, så er konkurrencen slut.

Tiebreaker 2: I tilfælde af at denne metode heller ikke kan placere hæder, ære og præmie bedes finalisterne endvidere udfylde en tipskupon for rundens kampe, hvor der gættes på tipstegn (1X2) og resultat (0-0, 1-0, 5-3 etc). Et rigtigt tipstegn giver 1 point, mens et korrekt gættet resultat giver 2 point. Denne konkurrence kommer først i spil, i det tilfælde at tiebreaker 1 ikke forårsager en afgørelse. Summen af point fra samtlige kampe afgør hvem der vinder tiebreaker 2.

Tiebreaker 3: Hvis også den anden tiebreaker skulle gå hen og ende uafgjort bedes der endvidere gættes på i hvilket minut rundens første mål scores. Den deltager der er tættest på minut-tallet vinder.

Hvis tiebreaker 3 heller ikke giver forløsning må quiz-mesteren i tænkeboks/på nervesanatorium/på antabus.

Send jeres bud på alle tre kategorier til sygogmunter@gmail.com senest på søndag klokken 16.59.

Held og lykke - og må en eller anden mand vinde!

Heller ikke i andet forsøg lykkedes det de to resterende deltagere i Last Man Standing at afgøre konkurrencen, og en tredje runde må til efter en Runde 11, hvor West Ham reddede livet i Premier League (hvilket ikke blot udløste total eufori her i huset, men samtidig vandt undertegnede en gang flæsk ad libitum, men det er nok en helt anden historie), og hvor kampene i øvrigt faldt ud som nedenfor:

Manchester United Vs Tottenham Hotspur 3-1
Bolton Wanderers Vs Portsmouth 2-2
Hull City Vs Sunderland 0-1
West Ham United Vs Wigan Athletic 3-2
Wolverhampton Wanderers Vs Blackburn Rovers 1-1
Arsenal Vs Manchester City 0-0
Aston Villa Vs Birmingham City 1-0
Burnley Vs Liverpool 0-4
Everton Vs Fulham 2-1
Chelsea Vs Stoke City 7-0

Da hverken MortensOlsensSøster eller sondergaard5, med bud på henholdsvis Hull og Bolton (mon ikke hr Sondergaard er pænt træt af Aruna Dindane i disse tider?), formåede at ramme et af de vindende hold må vi altså på den igen i Runde 12, der tager sig ud som følger:

Lørdag d. 1/5:
Birmingham City Vs Burnley 13.45
Manchester City Vs Aston Villa 16:00
Portsmouth Vs Wolverhampton Wanderers 16:00
Stoke City Vs Everton 16:00
Tottenham Hotspur Vs Bolton Wanderers 16:00

Søndag d. 2/5
Liverpool Vs Chelsea 14:30
Fulham Vs West Ham United 16:00
Sunderland Vs Manchester United 17:00

Mandag d. 3/5
Wigan Athletic Vs Hull City 14:30
Blackburn Rovers Vs Arsenal 18:00

Foreløbig er følgende bud brugt:
MortenOlsensSøster: Liverpool og Manchester City, Manchester United, Blackburn, Aston Villa, Chelsea, Arsenal, Tottenham, Stoke, Birmingham, Hull
Sondergaard5: Blackburn, Chelsea, Manchester United, Manchester City, Aston Villa, Liverpool, Arsenal, Tottenham, Stoke, Birmingham, Bolton

Spilstop er lørdag d. 1/5 klokken 13.44.

Lad os så få det afgjort!

I den forgangne runde af Last Man Standing stod blot to deltagere tilbage, og en afgørelse syntes således svimlende nær. Imidlertid kunne MortenOlsensSøster og sondergaard5 ikke adskilles i første forsøg, idet begge deherrer valgte at satse på samme hold, nemlig Birmingham City. Dette sats skulle vise sig at være held i uheld idet det ellers forkerte gæt ikke fik den potentielt fatale betydning (da der kun er en præmie, må der også findes en definitiv vinder) i en runde, hvor de øvrige kampe faldt ud som nedenfor:

Manchester City vs Manchester United 0-1
Birmingham City vs Hull City 0-0
Blackburn Rovers vs Everton 2-3
Fulham vs Wolverhampton Wanderers 0-0
Stoke City vs Bolton Wanderers 1-2
Sunderland vs Burnley 2-1
Tottenham Hotspur vs Chelsea 2-1
Wigan Athletic vs Arsenal 3-2
Portsmouth vs Aston Villa 1-2
Liverpool vs West Ham United 3-0

Derfor skal de to finalister prøve lykken igen i næste runde, som allerede løber af stablen i weekenden (jeg beklager den sene opdatering - jeg har ligget depressiv, syg og munter i spritlage siden West Hams totale tøsse-præstation på Anfield) - men der skal altså vælges et hold i en af nedenstående kampe i en fart:

Lørdag d. 24/4:
Manchester United Vs Tottenham Hotspur 13:45
Bolton Wanderers Vs Portsmouth 16:00
Hull City Vs Sunderland 16:00
West Ham United Vs Wigan Athletic 16:00
Wolverhampton Wanderers Vs Blackburn Rovers 16:00
Arsenal Vs Manchester City 18:30

Søndag d. 25/4:
Aston Villa Vs Birmingham City 13:00
Burnley Vs Liverpool 16:00
Everton Vs Fulham 16:00
Chelsea Vs Stoke City 17:00

Deherrer har foreløbig spillet som følger:
MortenOlsensSøster: Liverpool og Manchester City, Manchester United, Blackburn, Aston Villa, Chelsea, Arsenal, Tottenham, Stoke, Birmingham
Sondergaard5: Blackburn, Chelsea, Manchester United, Manchester City, Aston Villa, Liverpool, Arsenal, Tottenham, Stoke, Birmingham

Tilmelding til runde 11 sker per mail til sygogmunter@gmail.com: Skriv boldbrugernavn og det hold der bydes på i emnefeltet - senest klokken 13.44 lørdag d. 24/4. Hvis begge deltagere gætter rigtigt eller forkert fortsættes spillet indtil der findes en vinder.

Held og lykke.

Antallet af deltagere i Last Man Standing efter sidste rundes resultater er nu nede på blot to deltagere:

Manchester United Vs Chelsea 1-2
Arsenal Vs Wolverhampton Wanderers 1-0
Bolton Wanderers Vs Aston Villa 0-1
Portsmouth Vs Blackburn Rovers 0-0
Stoke City Vs Hull City 2-0
Sunderland Vs Tottenham Hotspur 3-1
Burnley Vs Manchester City 1-6
Birmingham City Vs Liverpool 1-1
Fulham Vs Wigan Athletic 2-1
Everton Vs West Ham United 2-2

Deltagerne havde spillet som følger:

Blackburn (1): spanky
Everton (1): crilz_ab
Stoke (2): MortenOlsensSøster, sondergaard5

Altså er de eneste tilbageværende deltagere nu MortenOlsensSøster og sondergaard5, der i 10. runde skal dyste om følgende kampe:

Lørdag d. 17/4:
Manchester City vs Manchester United 13:45
Birmingham City vs Hull City 16:00
Blackburn Rovers vs Everton 16:00
Fulham vs Wolverhampton Wanderers 16:00
Stoke City vs Bolton Wanderers 16:00
Sunderland vs Burnley    16:00
Tottenham Hotspur vs Chelsea 18:30

Søndag d. 18/4:
Wigan Athletic vs Arsenal 14:30
Portsmouth vs Aston Villa 17:00

Mandag d. 19/4:
Liverpool vs West Ham United 21:00

Deherrer har foreløbig spillet som følger:
MortenOlsensSøster: Liverpool og Manchester City, Manchester United, Blackburn, Aston Villa, Chelsea, Arsenal, Tottenham, Stoke
Sondergaard5: Blackburn, Chelsea, Manchester United, Manchester City, Aston Villa, Liverpool, Arsenal, Tottenham, Stoke

Bemærk: Tilmelding til runde 10 sker per mail til sygogmunter@gmail.com: Skriv boldbrugernavn og det hold der bydes på i emnefeltet - senest klokken 13.44 lørdag d. 17/4. Hvis begge deltagere gætter rigtigt eller forkert fortsættes spillet indtil der findes en vinder.

Held og lykke.

Mens West Ham bare bliver ved og ved med at tabe, går det noget bedre for en lille men ekslusiv skare af deltagere i Last Man Standing, som nu kan se frem til deltagelse i Runde 9 efter nedenstående resultater:

Birmingham vs Arsenal 1-1
Chelsea vs Aston Villa 7-1
Hull vs Fulham 2-0
Tottenham vs Portsmouth 2-0
West Ham vs Stoke 0-1
Wolves vs Everton 0-0
Bolton vs Man Utd 0-4
Burnley vs Blackburn 0-1
Liverpool vs Sunderland 3-0
Man City vs Wigan 3-0

Fire mand gættede rigtigt:

Tottenham (4): MortenOlsensSøster, sondergaard5, Spanky, Crilz_ab

Mens en enkelt må gå den tunge gang ud i sorg og undergang:

Arsenal (1): Ronnykat

De resterende fire skal forsøge at fortsætte den imponerende stime i Runde 9, hvor nedenstående kampe er på tapetet:

Lørdag d. 3/4:
Manchester United Vs Chelsea 13:45
Arsenal Vs Wolverhampton Wanderers 16:00
Bolton Wanderers Vs Aston Villa 16:00
Portsmouth Vs Blackburn Rovers 16:00
Stoke City Vs Hull City 16:00
Sunderland Vs Tottenham Hotspur    16:00
Burnley Vs Manchester City 18:30

Søndag d. 4/4:
Birmingham City Vs Liverpool 16:00
Fulham Vs Wigan Athletic 16:00
Everton Vs West Ham United 17:00

De fire sidste har foreløbig gættet på følgende hold:

Crilz_AB: Manchester United, Liverpool, Burnley, Manchester City, Arsenal, Chelsea, Wigan, Tottenham
MortenOlsensSøster: Liverpool og Manchester City, Manchester United, Blackburn, Aston Villa, Chelsea, Arsenal, Tottenham
Sondergaard5: Blackburn, Chelsea, Manchester United, Manchester City, Aston Villa, Liverpool, Arsenal, Tottenham
Spanky: Chelsea, Manchester City, Manchester United, Fulham, Aston Villa, Liverpool, Arsenal, Tottenham

Spilstop er lørdag d. 3/4 kl. 13.44 - enten via svar som kommentar til dette indlæg, eller endnu bedre: per mail til sygogmunter@gmail.com ved at skrive “boldbrugernavn: Bud på hold” i emnefeltet.

Held og lykke!