Ballon d’Or og justitsmord!!!1
tirsdag, december 7th, 2010I sin vanlige anti-West Ham-bias har alverdens medier ensidigt fokuseret på Barcelona-trioen Xavi/Iniesta/Messi, samt Christiano Ronaldo og Wesley Sneijder i dækningen af udskilningsløbet i forbindelse med uddelingen af den prestigefyldte Ballon d’Or. Det er vist fransk og betyder noget i retning af: Den gyldne bold. Eller. Det vil sige, jeg aner det faktisk ikke, men det mener jeg bestemt at have læst engang. Det har jeg læst, og så at den er prestigefyldt. Og så må det jo være rigtigt.
Nå men for at vende tilbage til kandidaten som på det skammeligste blev forbigået, og (totalt chokerende) end ikke var blandt de oprindelige 23 nominerede til denne glohede ære, som tildeles ingen ringere en VERDENS ! BEDSTE ! FODBOLDSPILLER ! (!): Jonathan Michael Spector. Født 1. marts 1986 i Chicago-forstaden Arlington Heights i the US of A. Manden som besidder så uanede mængder råt talent for sport, at han frit kunne vælge om karrieren skulle handle om fodbold eller basketball (som var bedstefar Art Spectors metier for Boston Celtics i årene 1946-50). Manden der som 17-årig blev spottet af ingen ringere end Sir Alex Ferguson! Manden som kan spille alle pladser i backkæden lige overbevisende! Manden som var en afgørende bestanddel i det amerikanske landshold, der overraskede alt og alle, og nåede finalen i det sande verdensmesterskab Confederations Cup 2009! Samme landshold som med Specs i startopstillingen vandt den glorværdige CONCACAF Gold Cup i 2007 efter at have besejret fodboldgiganter som Guatemala, El Salvador og Trinidad og Tobago i et sandt triumftog, hvor først Panama og siden Canada blev ekspederet overbevisende ud knald eller fald kampe med to gange læsterlige klø på 2-1, inden naboerne fra syd, de mexicanske favoritter blev send hjem med en lussing på 2-1! Men den triumf betyder åbenbart ingenting for de høje herrer i FIFA, hr. Sepp Blatter og de andre kumpaner! Bare fordi den efterhånden ligger et par år tilbage i tid!
Ej heller var der nogen respekt for at Spector optrådte 27 gange for et West Ham mandskab der reddede sig fra nedrykning i sidste sæson, og var helt og aldeles konsekvent og stabilt elendig, og endvidere tilkæmpede sig plads på bænken for USA ved samtlige af deres kampe ved sommerens VM-Slutrunde!
Man skulle ellers tro, at så simpel og klart defineret en udmærkelse som “Verdens Bedste Fodboldspiller” kunne tildeles ud fra fuldstændig videnskabelige og objektive kriterier, men sådan spiller klaveret desværre ikke. Ingen nominering til Jonathan Spector - manden om hvem Alan Curbishley efter en menneskealder i gamet sagde: ‘ Der er nok kun en spiller jeg vil karakterisere som intelligent, og det er den amerikanske landsholdsspiller Jonathan Spector. Han er den eneste spiller jeg nogensinde rent faktisk så læse Financial Times; de andre fokuserede kun på side 3 i The Sun.” Men næ, nej. Gode avisvaner betyder åbenbart ingenting, når deherrer smagsdommere rundt omkring kan himle op om yoga bonito, pokaler, medaljer og sprøde indersideafleveringen. Må man efterhånden bede om sine himmelblå!?
Så jeg tror nok, at der var røde øre rundt omkring i de små fodboldforbund, da Specs satte det hele på plads, her sidste tirsdag. Efter at have optrådt hele 2 gange allerede i denne sæson som indskifter for et West Ham-hold, som har taget patent på den attraktive 20. plads i turneringens første mange runder, fik amerikaneren tilkæmpet sig en plads i startopstillingen i Liga Cup kvartfinalen mod Manchester United. På den centrale midtbane af alle steder. Ganske vist var der ikke rigtig andre der var skadesfri og kunne spille, men det behøvede de så sandelig heller ikke da Spector satte trumf på. Med sine første to mål nogensinde i karrierens godt 160 seniorkampe sikrede han således West Ham en 2-0-føring ved pausen. To mål der i øvrigt blev garneret af en fuldstændig (for Spector) absurd god præstation, hvor arbejdsiver, gode pasninger, og adskillige, let kluntede farlige dribleture gik op i en højere enhed(!).
2-0-føringen blev i øvrigt fordoblet efter pausen af Carlton Cole, og dermed blev en sensationel 4-0 sejr realiseret. Den største West Ham-sejr over Manchester United i 80 år. En sejr der fik hele den rød-mancurianske del af internettet til at eksplodere af dårlige undskyldninger, mens de fremmødte Man Utd-fans på Upton Park tacklede situationen noget mere humoristisk ved at synge til hjemmeholdet “You’re just a shit Barcelona” med henvisning til de tre Ballon d’Or-tyveknægte og deres holdkammeraters nedsabling af Real Madrid dagen før. Også West Ham-træner Avram Grant så tydelige paralleller: “Jeg tror at Spector så Barcelona i går, og tænkte: “Det kan jeg da også gøre!”"
Jeg tror Grant har ret. Sikkert er det i hvert fald, at Specs formåede at få mig til at råbe, skrige, skraldgrine og tabe næse og mund; mere end nogen anden nomineret har formået i forbindelse med denne mere eller mindre pointeløse prisuddeling. Og det på trods af, at næsen og munden altså kun blev tabt i overført betydning. Og det er sgu godt nok til mig.
Dermed føler jeg at have ført tilstrækkeligt BEVIS for, at Jonathan Spector er den retmæssige vinder af Ballon d’Or! Hvem sagde justitsmord!?
Næste år vinder Specs efter at have domineret alverdens fodboldbaner fra sin nye plads som midtbanegeneral! Og hvis ikke han gør, kan man altid trøste sig med, at diskussioner om, hvem der er verdens bedste fodboldspiller, i tåbelighed kun overgås af diskussionen om, hvem der var bedst af Pele og Maradona.