Lettere forsinket som en konsekvens af en kombination af dårligt helbred, alt for aktivt arbejdsliv og en travl tid på hjemmefronten bringes endelig Syg og Munters sagnomspundne nytårskur for året 2012.
Indlægget er samtidig det første aktuelle West Ham-relaterede indlæg i umindelige tider. Det skyldes en kombination af ovennævnte historisk travle år i den syge og muntre kalender, og den omstændighed, at et velfungerende langdistanceforhold med et fodboldhold er tragisk tæt sammenknyttet med muligheden for at kunne følge holdet på fjernsyn eller stream. Dette har ikke været muligt siden den bitre, ynkelige og maveplaskende nedrykning sidste forår. Man må derfor nøjes med enkelte livebilleder, med BBC radio, messageboards og neglebiden foran tekst-tv i tillæg for resten. Derfor er en opsamlende nytårskur mere relevant, og mindre velargumenteret end nogensinde!
The Davids
West Ham er fortsat ejet af de to grosserer-typer og pornografi-baroner David og David - Gold og Sullivan. D’herrer trak fingeren vel sent ud i to sammenhænge i sidste sæson: Først og fremmest blev spillertruppen ikke styrket rettidigt, dernæst blev Avram Grant (hvem undertegnede konsekvent og fejlagtigt bakkede op til det sidste…) fyret for sent.
Ikke desto mindre er helhedsindtrykket omkring de tidligere Birminghamejere stadig overvejende positivt. Man holdt ikke ophørsudsalg i forbindelse med nedrykningen. En vigtig del af truppen blev fastholdt, og der blev givet frie tøjler og nogle ressourcer til at Sam Allardyce kunne rydde fundamentalt op i den rodebutik som har ageret seniortrup i West Ham United FC de senere år. Gullivan har endvidere indikeret, at ingen er til salg i januar, og at der måske vil blive købt forstærkninger for egne midler for ikke at overbebyrde klubben med yderligere gæld. Jungletrommerne slår om så forskellige navne som Vedran Corluka og Huddersfield-angriberen Jordan Rhodes… Den store tragedie i horisonten relaterer sig stadig til sagaen om det olympiske stadion, som i undertegnedes optik lyder som en værre og værre ide, som tiden skrider frem.
Big Fat Sam: 4-5-1 eller 4-3-3?
Sam Allardyce gjorde hvad han kunne for at smelte supporterhjerter, da han blev ansat. Det skyldes nok, at manden var klar over sin status som samfundets fjende nummer 1 i Østlondon pga. sin berygtede spillestil fra Bolton-dagene, og dens skærende kontrast til West Hams tradition for poleret fodbold.
Allardyce virkede overbevisende. Han argumenterede for at resultater var vigtigere end stil, og at the West Ham way ikke havde eksisteret i mange år. Han havde jo nok ret. At han oven i købet gik til opgaven med krum hals (plus et betragteligt mindre korpus en øgenavnet antyder), og ryddede gevaldigt op i truppen, forstærkede billedet af, at West Ham igen blev leddet af en rigtig fodboldmanager. Nu skulle der videnskabelighed i træningspassene, disciplin og stenhård struktur til! West Ham skulle genrejses og tromle the Championship! Mistanken blev forstærket i pre-season, hvor særligt forsvaret lignede en veltrænet enhed på en måde, som man skulle tilbage til Curbishley-tiden for at matche.
Det blev ikke værre af, at alle omkring klubben blev fremstillet jublende entusiastiske omkring den nye mand i den varme stol. At disse fremstillinger primært kom fra Pravda (aka. whufc.com), var ikke noget problem. Det hele begyndte imidlertid at blive besværligt, da der pludselig blev spillet om point, og West Ham med største selvfølgelighed tabte ligapremieren til Cardiff med 0-1 på et mål i tillægstiden efter en personlig fejl… Siden er det bumlet derudaf.
Kaptajn Kevin og Co.
Som nævnt agerede Allardyce prompte som en person, der lige har valgt hold i Football Manager, da han blev ansat i West Ham. Halvdelen af truppen blev skippet ud, en masse nye folk kom ind, og de unge talenter blev sendt ud på lån.
En mængde løntunge spillere forsvandt på frie transfers (Kieron Dyer ikke mindst - men også Matthew Upson, Danny Gabbidon, Jonathan Spector og Thomas Hitzlsperger), Scott Parker blev solgt, Demba Ba smuttede i en mudret transfer (vist desværre på fri transfer), mens også vraggods som Radoslav Kovac, og Manuel Da Costa blev skibbet ud i tillæg til de unge Junior Stanislas og Zavon Hines, der begge søgte nye udfordringer i Burnley. Mon de kommer tilbage og bider os i røven Bullard-style? Endvidere skred bl.a. Wayne Bridge og Robbie Keane hjem fra lån. En udmattende liste af spillere alt i alt, og chokerende få har været savnet (Parker + Ba)!
Ind kom først og fremmest Kevin Nolan, som det helt store navn, men også etablerede spillere som Abdoulaye Faye, Matt Taylor, John Carew, Papa Boupa Diop, George McCartney, Joey O’Brien, David Bentley og Henri Lansbury er blevet tilknyttet. Alle spillere med Premier League-erfaring, og et niveau som burde placere West Ham i toppen af the Championship. Endvidere er Sam Baldock hentet i MK Dons i tredjebedste række, og Guy Demel i tysk fodbold.
Taylor, O’Brien og Faye må alle regnes som gode transfere, selvom førstnævnte har været vel skadesplaget. O’Brien har til gengæld øjensynlig gjort en ende på flere års skadeshelvede, og lader til at elske livet som en britpop-lookende irer på højre back. Et stærkt udsædvanligt karriereforløb for en West Ham-spiller. Og nu har jeg nok jinxet det: Odds på karrieretruende knæskade til O’Brien inden månedens udgang: 1, 01.
Kaptajn Nolan har derimod været en blandet fornøjelse. Ikke mindst fordi hans ankomst blev imødeset med kolossale forventninger i lyset af Nolans rolle da Newcastle rykkede op, og i den nys overståede sæson, hvor han havde scoret flere mål end nogen anden midtbanespiller i Premier League. For West Ham har han vist en formidabel indstilling på banen. Han råber og skriger, og er i fjæset på mod -, medspillere og dommertrio, hvis han føler det nødvendigt. Derudover virker han ekstremt langsom og småkvabset. Karakteristika som umiddelbart ikke er særlig fede 25 kampe inde i sæsonen. Og slet ikke, når han ofte skal agere central midtbane med Noble og Diop, der ikke just kan karakteriseres som fartdjævle… Det er dog blevet til 7 kasser, hvoraf mange har været meget afgørende. Og så skal man selvfølgelig ikke underkende godt lederskabs betydning, men alt andet lige gruer man lidt for kaptajnens løn kombineret med hans form og kontraktlængde.
David Bentleys lån blev kortvarigt og uopsigtsvækkende. Han plejer nu en knæskade i Tottenham (held, the West Ham way…). Carew har scoret to mål, været meget skadet og ikke imponeret, Baldock har set lovende ud den ene uge og ligegyldig den næste, og står noteret for hæderlige 5 kasser for 14 optrædener, mens Demel har været skadet. Arsenal-talentet Lansbury debuterede formidabelt (foran bloggeren, udstationeret på Bobby Moore Lower) i en 4-3 sejr over Portsmouth med et mål og en assist. Siden har det været svingende og skadesplaget. McCartney har set ok ud i bloggerens øjne, når de har haft mulighed for at se ham, men sammenholdt med andre efterretninger er juryen ude.
Det er dog uomtvisteligt positivt, at Allardyce reagerede prompte på Herita Ilungas katastrofestart på venstrebacken, og ikke blot satte ham af holdet (noget selv Avram Grant havde overblik til at gøre), men oven i købet tilknyttede en rent faktisk venstre back i stedet for at gå the West Ham way og forsøge at omskole en middelmådig defensiv midt eller centerforsvarer. I de senere kampe har unge Danny Potts (17 år, nyligt kureret for leukæmi og søn af West Ham-helten Steve Potts) været et meget spændende bekendtskab i venstre side af forsvaret, hvor han har vikarieret så overbevisende, at det resulterede i en kåring som månedens spiller for december i klubben.
Af gamle kendinge har Robert Green og James Tomkins været sæsonens højdepunkter, mens også Carlton Cole har vist at niveauet næsten er for højt til the Championship. Mark Noble har været godt og vel godkendt, mens Jack Collison ikke har vist noget, der berettiger den hype mange hammers omgiver ham med. Julien Faubert har til gengæld vist rigtig god indstilling og fint spil, mens Freddy Piquionne har vist elendig indstilling og cirka samme præstationsniveau. Frank Nouble har til gengæld endelige scoret et mål, mens Winston Reid har været et andet lyspunkt, der indtil en skade kom på tværs faktisk agerede førstevalg som makker til Tomkins foran den rutinerede og bomstærke kolos, Faye. At Gary O’Neil nyligt har gjort comeback efter en meget lang skadespause er også et velkomment boost ved indgangen til 2012.
Gennemsnitskarakteren for truppen må under alle omstændigheder siges at være på det jævne.
Resultaterne: Top of the League! Besynderligt nok…
Med andre ord: Det har ikke været den håbede dans på roser og totale dominans, der har præget West Hams foreløbige visit i den næstfineste engelske fodboldrække. Hjemmebanestatistiken har været dodgy, mens West Ham har været et af rækkens bedste udehold. Endnu et solidt brud med the West Ham way…
Mere interessant er det måske at iagttage, at hvis man inddeler tabellen ud fra resultater mod de nuværende top-12 hold, så vil West Ham indtage 10. pladsen. Ift. resultater mod rækkens nederste 12 hold er West Ham imidlertid suveræn nummer 1. Der er altså noget at arbejde med for Sam i kampene mod de andre tophold. Positivt er det til gengæld, at West Ham både er et af rækkens mest scorende hold, og at de har lukket færrest mål ind. Trods en kedelig sekvens med to sejre og tre nederlag på seks kampe i december og januar, er disse omstændigheder nok til at placere West Ham på en delt førsteplads med Southampton, der ellers inden det famøst vanskelige juleprogram lignede et sikkert tophold. Begge hold har 47 point, og Cardiff og Boro lige i røven med 45 hver.
Alligevel er det hele lidt en flad fornemmelse. West Ham har i mange kampe været uoverbevisende. Det kan tolkes som en konsekvens af, at mange hold parkerer bussen, når modstanderen er the mighty irons, og at der derfor skal knokles for resultaterne. Det kan imidlertid også tolkes som, at Allardyces “jeg-kalder-det-4-3-3-men-alle-raske-mennesker-med-nogenlunde-fodboldforståelse-vil-kalde-det-4-5-1-da-Julien-Faubert-og-Matt-Taylor-ved-gud-ikke-er-angribere-så-det-er-i-virkeligheden-en-omgang-livrem-og-seler-og-sats-på-at-få-bolden-hen-i-positioner-hvor-der-procentuelt-opnås-mange-dødbolde-der-kan-give-en-løs-chance-i-boksen”-fodbold ganske enkelt ikke tilvejebringer de resultater, som man havde håbet - og måske også forventet.
Desillusionen er så småt ved at sætte ind hos elementer af West Hams loyale og ofte vældig humørsyge fanskare. Mange vil tøvende acceptere kynisk og kedelig fodbold, hvis det giver sikre og solide resultater. Hvis den kedelige fodbold ikke giver de ventede resultater, så kunne man vel lige så godt fucke op mens man prøver at dominere og spille positiv fodbold?
Bloggeren bakker dog som sædvanlig op om det siddende styre. En anden selvbestaltet ekspert ytrede det meget fint et andet sted på internettet:
“I’ve said all along that I didn’t think that Allardyce was the man who would make West Ham great again, what I do think is that he’s the man that stops us being so sh*t.”
- Brugeren Turns to Stone på verdens bedste West Ham-forum kumb.com
En delt førsteplads efter en turbulent tid med gigantisk udskiftning i truppen, mange skader og karantæner (mængden af unødvendige kort har i øvrigt været en klar skuffelse ved Allardyce-regimet…), samt et par stærkt tåbelige pointtab undervejs er svært at brokke sig over. Sidst West Ham var i den næstbedste række sluttede begge sæsoner med en sjetteplads, der blev skrabet til sig med det yderste af neglene. For slet ikke at tale om de seneste sæsoners perfektionerede ynkelig -og uduelighed i Premier League.
I 2012 har holdet alle muligheder for at sikre sig direkte oprykning, og måske noget så sjældent som en førsteplads! Hvis det kræver et forår med lange bolde, percentage football og professionelle frispark, så tager vi det med sygt og muntert sind. Stabilitet er nøglen til en lys claret and blue fremtid. Forhåbentlig får vi lov at se mere til nogle af de unge i processen: Christian Montano (med ghetto-latino-tuschen) og kometen Robert Hall ser lovende ud.
Altså, konklusionen på det hele: Onwards and upwards med Big Fat Sam og Kaptajn Tubby Nolan!
Godt nytår, og COME ON YOU IRONS!
Besøg bloggen på sygogmunter.dk
Bliv fan på facebook
Eller tjek sygogmunter ud på twitter