Tre ud af fire nationer, i gruppe H, har rødder i spansk kultur, og det vil sikkert også præge spillestilen i gruppe H. Den eneste ”spillemæssige” outsider er de rød-hvide schweizere. I Schweiz har man siden 2008 haft den store tyske træner, Ottmar Hitzfeld, ved roret. Den dygtige taktiker har tidligere vundet titler i Champions League, Bundesligaen og mange andre ligaer og turneringer. Hitzfeld er blevet kåret som verdens bedste træner to gange (1997 og 2001), og ifølge flere store aviser, så takkede Hitzfeld da også pænt nej tak til det tyske landstrænerjob frem for at træne Schweiz. Tilbage i 2006 blev Schweiz kendt for at være det eneste hold nogensinde, som ved et verdensmesterskab blev sendt hjem uden at have indkasseret mål i ordinær spilletid. Denne flotte defensive form kunne schweizerne dog ikke holde, og i de nitten venskabskampe*, som Schweiz spillede mellem VM 2006 og EM 2008, lukkede de hele 26 mål ind. Samtidig vandt Schweiz kun ni ud af de nitten kampe, og der var allerede her tegn på, at Schweiz ikke gik sit bedste EM i møde. Under EM lukkede Schweiz da også i gennemsnit et mål ind per kamp, og selvom de sluttede af med en flot 2-0 sejr over Portugal, så havde ASF, det Schweiziske fodbold forbund, bestemt sig for at lade taktstokken gå videre til 60-årige Ottmar. Trods en lidt skidt start på kvalifikationen til VM i Afrika, så fik Hitzfeld styr på tropperne. Nu er Schweiz så med til det kommende VM, og med tre modstandere, som prioriterer offensiv frem for defensiv, så må Schweiz nok finde de defensive kvaliteter frem.
Gruppe H består af Spanien, Chile, Honduras og Schweiz. Jeg fokuserer som bekendt på Schweiz, og vil nu give analyser af de tre modstandere til Schweiz.
Spanien: Tjaa.. Lang historie, europamestre anno 2008, deres fodbold bliver kaldt verdensflotteste. En ting er sikkert: Schweiz skal virkelig præstere for at hente point mod Del Bosques tropper.
Profiler: Iker Casillas, Sergio Ramos, Xavi, David Villa.
Chile: Chiles kvalifikation havde alt det man kunne forvente af et velspillende sydamerikansk hold. Chile scorede via lob, saksespark, langskud og lignende. Eneste kæp i hjulet var Brasilien, som dog var en lidt for stor mundfuld for chilenerne. Chiles kvalifikation var på sit højeste, da Argentina blev sendt hjem med Chiles 1-0 sejr. Den helt store chilenske helt blev Humberto Suazo, som endte i toppen af topscorerlisten med sine 10 mål i de 13 kampe, hvor Chile formåede at putte bolden i nettet. Alt i alt et veloplagt chilensk mandskab, som bl.a. slog Danmark 1-2 for nylig. Chile har en lang VM-historie, og andesfolket agter at få succes. Når Schweiz tager i mod Chile er der lagt op til en sand gyser.
Profiler: Humberto Suazo, Matias Fernandez, Rodrigo Tello.
Honduras: Honduranerne er til VM for anden gang i historien, sidste gang var i 1982. Tilbage i 82, var Honduras også i pulje med Spanien, og på trods af kun at hente to point i puljen, så lykkedes det faktisk honduranerne at gå fra banen med en uafgjort, efter kampen mod et spansk hold med spillere som Sanchez, Xabi Alonsos far Miguel og mange flere. Selvom det egentlig var en fin præstation af en så lille fodboldnation, så har det nuværende mellemamerikanske fodboldhold ambitioner om mere end bare gruppespil. Honduras har en del spillere som spiller, eller har spillet, i Europa, og med resultater som 4-0 over Costa Rica og 4-1 over Trinidad og Tobago, så er Honduranerne stærke i troen om et godt VM. Honduras snuppede dermed 3. pladsen i gruppen for næsen af Costa Rica, og i momenter viste Honduras også glimt af verdensklasse fodbold, som honduranernes 2. mål i 3-2 nederlaget til USA. Honduras er på ingen måde en walk-over, men stadig den svageste deltager i gruppe H. Hvis Schweiz skal videre fra gruppe H, så skal Honduras nedlægges.
Profiler: Wilson Palacios, David Suazo, Pavon, Figueroa. *Hvis Honduras er heldige, så kan angriberen Carlo Costly blive klar.
Tags: Schweiz
4
Stemmer
Kommentarer
Anmeld
2010-05-13 21:23:29
PS: Stjernen ved ordet venskabskampe er pga., at Schweiz ikke spillede turneringer mellem VM og EM, da de var værter til EM. -God læsning
2010-05-14 09:42:18
Hvor bliver Chiles markant og bemærkelsesværdige person af? Jeg tænker på Alexis Sanchez, såfremt navnet siger sig selv.
2010-05-14 11:08:15
Status: Han ledte jeg også efter. Mener også at Mauricio Isla er værd at nævne, meget offensiv back. Ellers en meget god analyse af Schweiz. Synes dog at det er værd at nævne at i det centrale forsvar er det kun Stéphane Grichting der har holdt niveau i denne sæson. De andre har enten været skadet, bænket eller spillet som et pund pølser. Inler på den defensive midt har bestemt heller ikke holdt sit ellers høje niveau. Alt i alt tror jeg at det bliver meget svært for Schweiz at få point mod andre end Honduras. Spanien giver sig selv, og Chile spiller simpelthen for hurtigt for de rimeligt langsomme Schweizere.Glæder mig egentligt generelt til at følge Chile,der kan blive VM helt store positive overraskelse.
2010-05-14 11:13:04
Jeg er ked af, at jeg ikke har fået alle detaljer med, men jeg er ikke stødt på spilleren i mine kilder. Og så vidt jeg har hørt, er han mere et stjerneskud end en veletableret profil. Der skal nok være delte meninger, men nu er jeg heller ikke blogger for Chile.
2010-05-14 11:31:27
Bonaldinho: Angående "langsomme Schweiz", så vil jeg henvise til Schweizses VM-kvalkamp mod Grænkenland. Her er Schweiz på udebane mod det bedste hold i gruppen,og alligevel henter de en sejr. I løbet af kampen synes jeg også, at Schweiz spiller hurtig pasningsbold som ved 1-2 målet. Kampen kan ses ved at indsætte følgende link i søgefeltet på din browser:
http://www.youtube.com/w…Ev8g9JW5dZg
2010-05-15 09:10:55
Med langsom mente jeg egentligt forsvars mæssigt . Grichting og Senderos er ikke just kendt for deres hurtighed, og hvis Spycher bliver klar spiller han formodenligt venstre back.Han er vel endnu langsommere end Michael Jakobsen der var fulstændigt ude at skide i Parken overfor Sanchez. Ziegler kunne dog være en mulighed. Den central/defensiv midtbane med Inler og Huggel er nu heller ikke de hurtigste. Men det er rigtigt at offensivt med Barnetta og Behrami på kanterne kan der spilles hurtigt og god kombinationsbold. De bliver bestemt spændende at følge, for på en god dag(og med lidt held) kan de jo tage point fra selv Spanien. Men holder nu stadigvæk på at Chile er alt for hurtige for dem, ligesom de var det mod Danmark i Parken.
2010-05-15 09:50:51
Ja, du har nok ret. Schweiz skal ned og sparke den væk foran mål. I hvert fald mod Spanien. Men til gengæld er Schweiz super giftige på deres dødbolde, og det kan give dem succes mod et ikke voldsom højt chilensk mandskab.
2010-05-19 18:52:56
Mange tak, men hvorfor skal jeg sende dig en mail?