Schweiz’s VM-blog

FCK blev i går slået ud af franske Lille, og skal derfor “kun” at deltage i Europa League i år. Men er det virkelig så slemt for dansk fodbold og FCK?

Danmark har i de seneste sæsoner gjort det godt mht. pointindsamlingen i de europæiske turneringer Europa League og Champions League. Det er dog ikke hver sæson at et dansk hold er med i Champions League, hvor de danske hold til gengæld er mere aktuelle i den “dårligere” europa league. Pointmæssigt er det faktisk også ganske ok, at vi ikke når til himmeriget Champions League, for pointene findes også i europa league. Her giver en sejr og en uafgjort lige så mange point som i champions league nemlig 2 for en sejr og 1 for et “remis”. Til gengæld giver champions league deltagelse og videre finale deltagelse 4 point hver gang, hvor dette ikke findes i europa league. Men realistisk set er der så ikke større chance for at hold som FCK henter mere end 2-3 sejre i “EL” end at de kommer videre til 8. dels finalerne i “CL”? Man kan sige at EL er en slags “bagdør” til direkte Champions League deltagelse. Et godt eksempel er den yderste bastion på den iberiske halvø, Portugal. Her har flere sæsoners dominans i Europa League fra Porto, Braga, Benfica og Sporting givet en top 5 placering i Europa for bedste landkoefficient og dermed 2 direkte CL pladser + en playoff plads til 3. pladsen. Ikke dårligt for et land der husere 3 millioner flere end Danmark. Men hvis man vil tage denne bagindgang ad den lidt undervurderede EL turnering, så må man satse 110% ligesom Portugal. Det kræver at man smider al CL ærgelse væk og starter på en frisk, hvis kvalen mislykkedes til den “store turnering”. For på lang sigt kan man jo se at der er guldgruber at hente med direkte CL pladser i ligaen osv, hvis mission EL lykkes. FCK ligger formentlig i seedningslag 1 eller 2 i år ved EL lodtrækningen. Dvs. muligheder for videre kvalifikation og evt. kvartfinale/semifinale. Til den tid vil de formentlig have skrabet 10-12 point sammen, hvilket er mindst ligeså meget som de ville kunne gøre i Champions League. TV-penge vil der også være nok af. Selfølgelig er præmiepenge og TV-penge ikke ligeså meget i EL som i CL, men hvad er sjovest? EL kvartfinale/semifinale eller CL 3./4. puljeplacering. Hvis man altså er realistisk. For Danmark som koefficientsland er det ligegyldigt.

Ailton José Almeida scorede her til aften 2 mål for sin cypriotiske klub, Apoel Nicosia. Dermed sender han sine arbejdsgivere i Champions League, den mest prestigefyldte turnering i verden. Han blev kåret som årets spiller i den cypriotiske liga for bare et par sæsoner siden. Selvom det lyder usandsynligt kunne sådan en spiller ikke bruges i en dansk mesterklub for bare 3 sæsoner siden. Hvorfor ikke det?

Han blev solgt fra Örgryte til FCK for enorme 22 mio. tilbage i 2007. Hvad siger det om en spiller i skandinavien?:

1- Et enormt pres på en så ung spiller. Han var dengang kun 22 år.

2- Et stort potentiale og talent.

Det kan godt være, at han havde et højt niveau på sine gode dage, Ailton, men han var kun 22 år, og de fleste ved, at det kun er spillere som Messi og Ronaldo, der i en så ung alder kan holde et så stabilt niveau, så at de leverer i hver kamp. Men alligevel var der pres på lille Ailton kamp efter kamp. Tilhængerene forventede nærmest en scoring i hver eneste kamp fra Ailtons fødder eller hoved, og vi snakker altså om en spiller, der ikke bare havde spillet i en lavere rangerende klub end FCK, men også i en dårligere liga. Og selv i Örgryte scorede Ailton “kun” i hver anden kamp. Altså et urimeligt pres.

Ailton leverede til gengæld i perioder, og kan sikkert kalde sig den eneste superliga spiller, som nogensinde har fået kåret sit mål som ugens bedste i Europa. Han var også en af de store faktorer i FCK’s superliga mesterskab 08/09. Med 11 mål på en sæson (de fleste i foråret), hvilket var fint for en angriber i FCK, så det ud som om, at han havde spillet sig ud af sit pres, men næh nej. Presset blev bare større og større indtil Ailton og FCK ikke orkede mere. Han drog til Cypern, hvor de udnyttede hans fulde potentiale, hvilket nu resulterer i Champions League deltagelse, hvor FCK ser ud til at få en mindre sjov tur i EL efter krampagtige præstationer i kvalen til CL. I FCK skulle man tro, at de havde lært af deres fejl, med at købe spillere, som måske ikke var helt klar til det pres der ligger på en hvid klædt FCK spiller, men også her begår de en stor fejl i FCK. De køber, gud hjælpe mig, den svageste angriber, jeg har set nogensinde, på internationalt niveau: Cesar Santin. Denne brasilianer tror så lidt på sig selv at det halve kunne være nok. Han scorer godt nok flere mål i snit end Ailton gjorde i den hjemlige liga, men lur mig om det ikke skyldes alle de dygtige medspillere han har, og alle de straffespark han for lov til at tage. Ailton derimod skabte tingene selv. Han havde potentiale, FCK vidste bare ikke hvordan man skulle finde det frem. Det ved jeg til gengæld. Ailton skulle have tid og tillid, og det skulle have været i større potioner.

Har lige studeret de tranfers, som er hændt over sommeren, og jeg kan konkludere at der er røget præcis lige så mange spillere til udlandet som der er hentet hjem. Altså skulle niveauet på en måde være lig sidste sæson. Selfølgelig er der forskel på at hente Killerich og sælge Pospech, men taget i betragtning, at spillere som Larsen,  Grindheim og Diouf er hentet til, så gør det ikke det store, at Kvist, Wass og Pospech er røget. Man kan så mene at Roland Nillson ikke er af samme kaliber som Solbakken, men hvem ved?