AILTON SKULLE HAVE TILLID. IKKE PRES
tirsdag, august 23rd, 2011Ailton José Almeida scorede her til aften 2 mål for sin cypriotiske klub, Apoel Nicosia. Dermed sender han sine arbejdsgivere i Champions League, den mest prestigefyldte turnering i verden. Han blev kåret som årets spiller i den cypriotiske liga for bare et par sæsoner siden. Selvom det lyder usandsynligt kunne sådan en spiller ikke bruges i en dansk mesterklub for bare 3 sæsoner siden. Hvorfor ikke det?
Han blev solgt fra Örgryte til FCK for enorme 22 mio. tilbage i 2007. Hvad siger det om en spiller i skandinavien?:
1- Et enormt pres på en så ung spiller. Han var dengang kun 22 år.
2- Et stort potentiale og talent.
Det kan godt være, at han havde et højt niveau på sine gode dage, Ailton, men han var kun 22 år, og de fleste ved, at det kun er spillere som Messi og Ronaldo, der i en så ung alder kan holde et så stabilt niveau, så at de leverer i hver kamp. Men alligevel var der pres på lille Ailton kamp efter kamp. Tilhængerene forventede nærmest en scoring i hver eneste kamp fra Ailtons fødder eller hoved, og vi snakker altså om en spiller, der ikke bare havde spillet i en lavere rangerende klub end FCK, men også i en dårligere liga. Og selv i Örgryte scorede Ailton “kun” i hver anden kamp. Altså et urimeligt pres.
Ailton leverede til gengæld i perioder, og kan sikkert kalde sig den eneste superliga spiller, som nogensinde har fået kåret sit mål som ugens bedste i Europa. Han var også en af de store faktorer i FCK’s superliga mesterskab 08/09. Med 11 mål på en sæson (de fleste i foråret), hvilket var fint for en angriber i FCK, så det ud som om, at han havde spillet sig ud af sit pres, men næh nej. Presset blev bare større og større indtil Ailton og FCK ikke orkede mere. Han drog til Cypern, hvor de udnyttede hans fulde potentiale, hvilket nu resulterer i Champions League deltagelse, hvor FCK ser ud til at få en mindre sjov tur i EL efter krampagtige præstationer i kvalen til CL. I FCK skulle man tro, at de havde lært af deres fejl, med at købe spillere, som måske ikke var helt klar til det pres der ligger på en hvid klædt FCK spiller, men også her begår de en stor fejl i FCK. De køber, gud hjælpe mig, den svageste angriber, jeg har set nogensinde, på internationalt niveau: Cesar Santin. Denne brasilianer tror så lidt på sig selv at det halve kunne være nok. Han scorer godt nok flere mål i snit end Ailton gjorde i den hjemlige liga, men lur mig om det ikke skyldes alle de dygtige medspillere han har, og alle de straffespark han for lov til at tage. Ailton derimod skabte tingene selv. Han havde potentiale, FCK vidste bare ikke hvordan man skulle finde det frem. Det ved jeg til gengæld. Ailton skulle have tid og tillid, og det skulle have været i større potioner.