Schweiz’s VM-blog

Efteråret 2009 var et helt specielt efterår for schweizisk fodbold. Efter at have scoret atten mål i syv kampe og slået nationer som Tyskland, Brasilien og Nigeria, kunne det schweiziske U-17 landshold drage hjem med et fortjent U-17 VM-trofæ. Turneringen blev afholdt i Nigeria, og i finalen blev værtsnationen sat til vægs af det unge ”Schweizer Nati”. Tilbage i 2002 vandt Schweizses daværende U-17 hold europamesterskabet, og dengang var nuværende A-landsholdsspillere som Senderos, Barnetta og Ziegler at finde på U-17 holdet. Tre spillere er selvfølgelig ikke voldsomt meget, men taget i betragtning, at det var et U-17 hold, så vil jeg mene, det er rimelig pænt. De mest toneangivende spillere, på U-17 verdensmestrenes hold fra sidste år, var Haris Seferovic, Nassim Ben-Khalifa, Ricardo Rodriguez og Benjamin Siegrist. Tre af disse spillere er at finde i de største schweiziske klubber, mens Siegrist spiller i Aston Villa. De første tre spillere scorede alle mange mål på trods af deres pladser i den schweiziske opstilling, og Siegrist holdt målet rent som keeper i flere kampe, og endte da også med en kåring som den turneringens bedste målmand. Ben-Khalifa er endda med i Hitzfelds VM-bruttotrup, hvor han har en ok chance for at blive i truppen efter nedskæringen i starten af juni. De imponerende resultater, indenfor schweizisk ungdomsfodbold, må altså formentlig efterlade nogle tydelige spor på A-landsholdet ved næste VM-slutrunde. Allerede ved den kommende slutrunde er spændende ungdomsspillere som Derdiyok, Shaqiri og Lustenberger formentlig at finde i den endelige VM-trup, og jeg regner derfor også med at flere fra U-17 holdet vil få A-landshold debut inden næste VM. Der er især store forventninger til Seferovic og Siegrist. Trioen Khalifa, Seferovic og Siegrist virker også som naturlige arvtagere til Yakin, Frei og Benaglio, både som landsholdsprofiler, men også fordi de spiller samme type fodbold. Oven i hatten får Schweiz nok også et mere teknisk dygtigt hold til næste slutrunde, hvis spillestilen fra U-17 holdet videreføres. Selvom de unge spillere er en af Schweizses stærke sider, så er immigranter også meget indflydelsesrige på landsholdet. Fx har Yakin rødder i Tyrkiet, Valon Behrami har rødder i Kosovo, Gelson Fernandes har rødder i øgruppen Kap Verde og Gökhan Inler har også forfædre fra Tyrkiet. Der er en vedholdende tendens for succesfulde immigranter i Schweiz, og unge spillere som Khalifa og Seferovic har rødder i henholdsvis Tunesien og Bosnien. Dette fænomen tror jeg også, vi vil opleve i Danmark inden for de næste årtier, men i Schweiz er der tradition for flere kulturer og immigranter, og det kan være en fordel i sportsgrene som fodbold. Mange af immigranterne vælger også Schweizisk fodbold i stedet for deres hjemlige liga, da der er flere penge i Schweiz og bedre leveforhold. Klasseforwarden, Blaise N’kufo, er fx født i D.R. Congo, men pga., at Schweiz tilbyder ham bedre levevilkår, så stiller han op for ”Der Schweizer Nati” ved den kommende slutrunde. Næste år er der jo som bekendt U-21 EM i Danmark, og det vil undre mig, hvis Schweiz ikke slutter i top fire.

Her er nogle schweiziske ungdomsspillere, som er værd at holde øje med de kommende år. (Mange af nedenstående profiler har rødder i andre nationer end Schweiz, dvs. at de er af immigrantfamilier.)

Angribere

Eren Derdiyok: Høj og hurtig. God til at se hullerne i et forsvar, og god til at tage de rigtige løb. Han slog først igennem i Basel, hvor han var god til at være på det rigtige sted og putte den ind, enten med hovedet eller indersiden. Nu spiller han så i Leverkusen, hvor han primært scorer i hver tredje kamp, hvilket er en ok statistik for et tysk storhold. Har spillet godt for Schweiz op til VM i Sydafrika.

Haris Seferovic: Hurtig og teknisk. Han har et hårdt spark, og så fylder han godt på en bane. Minder lidt om Alexander Frei. Nykåret U-17 verdensmester.

Nassim Ben Khalifa: Teknisk type med giftige spark. Han tørrer gerne et par mand inden han skyder på mål. Han er en fornuftig arvtager til den aldrende playmaker Hakan Yakin. Nykåret U-17 verdensmester.

Midtbanespillere

Valentin Stocker: Målfarlig midtbanespiller. Han har en del kampe på cv’et allerede, og han har scoret jævnligt de seneste år i den schweiziske liga. Han er også med i bruttotruppen, og der er derfor en chance for at se ham i aktion allerede til sommer.

Xherdan Shaqiri: Spiller til dagligt i F.C. Basel, og han kan være at finde ved sommerens slutrunde. Han scorer mål, og er ivrig efter at få succes på landsholdet.

Fabian Lustenberger: Defensiv spiller med stort potentiale. Har indtil videre mest spillet for U-21 landsholdet, men er med i Hitzfelds bruttotrup. Hans chancer for en VM-plads er fordoblet, efter at Christopher Spycher er skadet sommeren over.

Forsvarsspillere

Ricardo Rodriguez: Målfarlig centerforsvarer, som scorede tre mål ved sidste U-17 VM. Han er meget ung, og har derfor ikke spillet forfærdeligt meget for F.C. Zürich denne sæson, men han skulle meget gerne være med for Schweiz ved VM i 2014.

Målmænd

Benjamin Siegrist: Han er allerede spiller i Aston Villa, og har da også været inde og imponere i den bedste engelske række. Han vandt U-17 VM sidste år, og han er en sikker mand på det schweiziske landshold til den næste VM-slutrunde de kvalificerer sig til.

Tre ud af fire nationer, i gruppe H, har rødder i spansk kultur, og det vil sikkert også præge spillestilen i gruppe H. Den eneste ”spillemæssige” outsider er de rød-hvide schweizere. I Schweiz har man siden 2008 haft den store tyske træner, Ottmar Hitzfeld, ved roret. Den dygtige taktiker har tidligere vundet titler i Champions League, Bundesligaen og mange andre ligaer og turneringer. Hitzfeld er blevet kåret som verdens bedste træner to gange (1997 og 2001), og ifølge flere store aviser, så takkede Hitzfeld da også pænt nej tak til det tyske landstrænerjob frem for at træne Schweiz. Tilbage i 2006 blev Schweiz kendt for at være det eneste hold nogensinde, som ved et verdensmesterskab blev sendt hjem uden at have indkasseret mål i ordinær spilletid. Denne flotte defensive form kunne schweizerne dog ikke holde, og i de nitten venskabskampe*, som Schweiz spillede mellem VM 2006 og EM 2008, lukkede de hele 26 mål ind. Samtidig vandt Schweiz kun ni ud af de nitten kampe, og der var allerede her tegn på, at Schweiz ikke gik sit bedste EM i møde. Under EM lukkede Schweiz da også i gennemsnit et mål ind per kamp, og selvom de sluttede af med en flot 2-0 sejr over Portugal, så havde ASF, det Schweiziske fodbold forbund, bestemt sig for at lade taktstokken gå videre til 60-årige Ottmar. Trods en lidt skidt start på kvalifikationen til VM i Afrika, så fik Hitzfeld styr på tropperne. Nu er Schweiz så med til det kommende VM, og med tre modstandere, som prioriterer offensiv frem for defensiv, så må Schweiz nok finde de defensive kvaliteter frem.

Gruppe H består af Spanien, Chile, Honduras og Schweiz. Jeg fokuserer som bekendt på Schweiz, og vil nu give analyser af de tre modstandere til Schweiz.

Spanien: Tjaa.. Lang historie, europamestre anno 2008, deres fodbold bliver kaldt verdensflotteste. En ting er sikkert: Schweiz skal virkelig præstere for at hente point mod Del Bosques tropper.

Profiler: Iker Casillas, Sergio Ramos, Xavi, David Villa.

Chile: Chiles kvalifikation havde alt det man kunne forvente af et velspillende sydamerikansk hold. Chile scorede via lob, saksespark, langskud og lignende. Eneste kæp i hjulet var Brasilien, som dog var en lidt for stor mundfuld for chilenerne. Chiles kvalifikation var på sit højeste, da Argentina blev sendt hjem med Chiles 1-0 sejr. Den helt store chilenske helt blev Humberto Suazo, som endte i toppen af topscorerlisten med sine 10 mål i de 13 kampe, hvor Chile formåede at putte bolden i nettet. Alt i alt et veloplagt chilensk mandskab, som bl.a. slog Danmark 1-2 for nylig. Chile har en lang VM-historie, og andesfolket agter at få succes. Når Schweiz tager i mod Chile er der lagt op til en sand gyser.

Profiler: Humberto Suazo, Matias Fernandez, Rodrigo Tello.

Honduras: Honduranerne er til VM for anden gang i historien, sidste gang var i 1982. Tilbage i 82, var Honduras også i pulje med Spanien, og på trods af kun at hente to point i puljen, så lykkedes det faktisk honduranerne at gå fra banen med en uafgjort, efter kampen mod et spansk hold med spillere som Sanchez, Xabi Alonsos far Miguel og mange flere. Selvom det egentlig var en fin præstation af en så lille fodboldnation, så har det nuværende mellemamerikanske fodboldhold ambitioner om mere end bare gruppespil. Honduras har en del spillere som spiller, eller har spillet, i Europa, og med resultater som 4-0 over Costa Rica og 4-1 over Trinidad og Tobago, så er Honduranerne stærke i troen om et godt VM. Honduras snuppede dermed 3. pladsen i gruppen for næsen af Costa Rica, og i momenter viste Honduras også glimt af verdensklasse fodbold, som honduranernes 2. mål i 3-2 nederlaget til USA. Honduras er på ingen måde en walk-over, men stadig den svageste deltager i gruppe H. Hvis Schweiz skal videre fra gruppe H, så skal Honduras nedlægges.

Profiler: Wilson Palacios, David Suazo, Pavon, Figueroa. *Hvis Honduras er heldige, så kan angriberen Carlo Costly blive klar.

Nu har Ottmar Hitzfeld så offentliggjort den tredivemandstore bruttotrup. Truppen skæres lidt ned senere. Der var ikke de store overraskelser i truppen. Oppe foran er den rutinerede trio Frei, N´Kufo og Streller de mest sikre angribere sammen med den unge Derdiyok. På midtbanen er teknikere som Barnettta og Yakin sikre, plus slideren Huggel. I forsvaret har Ziegler, Grichting og Lichtsteiner nok også sikret sig Hitzfelds tillid, og selvom Senderos burde være rimelig sikker, var han ikke udtaget til landsholdet i starten af kvalifikationen. Målet vogtes af Benaglio uden den store konkurrence. Blandt reserverne kan spillere som Coltorti og Lustenberger måske gå ind og give konkurrence til de mere sikre valg, men ellers tror jeg, at de fleste bliver sorteret fra.

Truppen har ti spillere fra den hjemlige Super League, hvor Basel kvittere med profiler som Frei, Streller og Huggel. Ellers har mange af de Schweiziske spillere masser af erfaring fra store hold i store ligaer som fx Ziegler og Padalino, som har hjulpet Sampdoria til deres fortjente topplacering i dette års Serie A.

Her er Bruttotruppen:

Målmænd: Diego Benaglio (Wolfsburg/Tyskland), Johnny Leoni (Zurich/Schweiz), Marco Woelfli (Young Boys/Schweiz)

Forsvarsspillere: Mario Eggimann (Hanover/Tyskland), Stephane Grichting (Auxerre/Frankrig), Stephan Lichtsteiner (Lazio/Italien), Philippe Senderos (Arsenal/England), Christoph Spycher (Eintracht Frankfurt/Tyskland), Steve Von Bergen (Hertha Berlin/Tyskland), Reto Ziegler (Sampdoria/Italien)

Midtbanespillere: Tranquillo Barnetta (Bayer Leverkusen/Tyskland), Valon Behrami (West Ham/England), Gelson Fernandes (St Etienne/Frankrig), Benjamin Huggel (Basel/Schweiz), Goekhan Inler (Udinese/Italien), Marco Padalino (Sampdoria/Italien), Pirmin Schwegler (Eintracht Frankfurt/Tyskland), Xherdan Shaqiri (Basel/Schweiz), Hakan Yakin (Lucerne/Schweiz)

Angribere: Eren Derdiyok (Bayer Leverkusen/Tyskland), Alexander Frei (Basel/Schweiz), Blaise Nkufo (Twente/Holland), Marco Streller (Basel/Schweiz)

Reserver: Fabio Coltorti (Racing Santander/Spanien); Francois Affolter (Young Boys/Schweiz), Fabian Lustenberger (Hertha Berlin/Tyskland), Albert Bunjaku (Nürnberg/Tyskland), Nassim Ben Khalifa (Grasshopper/Schweiz), Valentin Stocker (Basel/Schweiz)

I de sidste årti har Schweiz været en nogenlunde fast del af VM-slutrunder og EM-slutrunder. Schweiz har dog ikke formået at imponere meget, selvom de egentlig har haft rutinerede kræfter, og en bred vifte af forskellige spillere. Men i stedet for at kigge på de mindre gode slutrunder, så vil jeg fokusere på det sidste VM, som blev afholdt i Tyskland. Her leverede Schweiz, efter min mening, en overraskende god indsats, hvor Sydkorea og Togo blev elimineret med to 2-0 sejre i gruppespillet. Frankrig var heller ikke stærke nok til at putte bolden ind bag den storspillende Zuberbühler, som vogtede målet, og Schweiz gik videre som etter i gruppen uden de store problemer. I ottendedelsfinalen ventede så Ukraine, som på det tidspunkt også havde en stærk offensiv med navne som Shevchenko. Heller ikke de kunne overløbe den Schweiziske defensiv, og efter 120 min. spil var det så tid til straffesparkkonkurrence. Her klarede Schweiz sig dog historisk dårligt, og de scorede ikke en eneste gang fra ellevemeterpletten. Schweiz kunne så, trods nederlaget, se tilbage på et VM, hvor de som det første hold nogensinde i VM’s historie, havde forladt turneringen uden at have lukket et mål ind i ordinær spilletid.

Jeg mener så, at grunden til, at Schweiz mistede de gode takter fra 2006 ved EM i 2008, er pga. af de høje forventninger, som landet led under som værtsnation. Under EM 2008 blev topscorer Frei også skadet, og Yakins giftige frispark manglede kvalitet.

Men her under kvalifikationen har Yakin genfundet formen, og Frei bomber igen. Schweiz har også fået nye spændende spillere ind på holdet som Derdiyok, Padalino og N´kufo. Noget jeg også har lagt mærke til er, at når Schweiz får hurtige spillere som Magnin og Padalino til at deltage på kanterne i angreb, så bliver spillet bredt mere ud, og det ender tit i farlige indlæg, som N´kufo og Frei kan stå og prikke ind. Jeg tror meget på, at Schweiz har genfundet VM-formen, og med den nye supertræner, Hitzfeld, så vil jeg faktisk mene, at Schweiz sagtens skulle tangere deres bedste resultater fra tidligere VM, hvor de nåede helt til kvartfinalerne. Det er dog meget vigtigt, at alle spillere er klar til slutrunden, da den Schweiziske trup ikke er særlig bred.

Jeg har her et par ting, som vi skal holde øje med, når Schweiz indtager den afrikanske grønsvær til sommer.

Vigtigt at holde øje med ved Schweiz:

De scorer mest på hovedet og fra dødboldsituationer. Frei og N´kufo kan dog i ny og næ tørre et par mand og sætte den i kassen.

Forsvaret er afventende, og det virker som om, at Schweiz lokker modstanderen til at skyde udefra, hvorefter de dygtige målmænd, som Schweiz er gode til at producere, klare skærene. Denne forsvarsmetode kan dog være farlig, og i visse tilfælde kan den koste et par mål.

Læg også mærke til den hurtige kant Padalino, teknikeren Behrami, og Yakins ekstremt giftige frispark.

I min næste blog vil jeg fokusere på de hold, som Schweiz er kommet i gruppe med.

For niende gang har Schweiz kvalificeret sig til FIFA’s verdensmesterskaber i fodbold. Det bedste Schweiz har præsteret ved et VM er en kvartfinale, og det er over halvtreds år siden, men i år vil alpelandet forbedre den rekord, og det er da heller ikke en umulig opgave.

Schweiz klarede kvalifikationen efter en ellers meget svag start, med et nederlag til ministaten Luxembourg. Men heldigvis, for Schweiz, fandt den tyske mestertræner, Ottmar Hitzfeld, sejrsopskriften frem, og i de sidste otte kval. kampe hentede “Schweizer Nati” seks sejre hjem og to uafgjorte. Med Hitzfelds utrolige erfaring, og med skarpskytterne N´kufo og Frei oppe i front, satte de dannebrogsfarvede midteuropæere hold som Grækenland og Israel til vægs. Nu er Schweiz så havnet i gruppe H, bestående af meget tekniske hold som Chile og Spanien. De toptunede spanske europamestre vil hente endnu en titel, og med spillere som Casillas, Torres og Xabi Alonso, må Schweiz formentlig indstille sigtekornet mod andenpladsen i gruppen. Den bliver nu heller ikke helt nem at få fat i, når de stærke outsidere fra Chile også er fulde af selvtillid oven på deres gode kvalifikation. Honduras er derimod en mindre mundfuld, da de næsten ingen international erfaring har. Men alt i alt en spændende pulje, som jeg vil vende tilbage til med mine kommende blogs.

Jeg vil som VM-blogger prøve at finde de interessante sider af det schweiziske mandskab, og give et bedre overblik over en fodboldnation, som få danskere vel egentlig ved så meget om. Jeg tror alligevel at Schweiz kan gå hen og blive lidt af en forhindring for de større hold ved dette års VM. Jeg håber, at der er nogle VM-entusiaster derude som vil kommentere mine indlæg, og så håber jeg, at I læsere vil nyde godt af mine Schweiziske input.