Som de fleste af jer nok ved, præsterede FCK et imponerende flot comeback søndag aften mod Midtjylland. Som (stort set) neutral seer var det en fantastisk fodboldkamp, med en lang række spændende ting at trække ud af.
FC Midtjyllands dominans
FC Midtjylland startede fremragende ud og kom da også tidligt foran da Rilwan Hassan opsamlede en løs bold og fandt Sylvester Igboun, der efter en god førsteberøring kunne sparke bolden langs jorden i nærmeste hjørne. FCK kunne ikke komme i gang, og havde meget svært ved at få kontrol over kampen, grundet FCM’s imponerende og effektive presspil. Specielt Izunna Uzochukwu var meget imponerende i den del af spillet. Hans energi og generelle spilintelligens gjorde at han altid var ét skridt foran FCK’s centrale midtbane.
Det samme kampbillede fortsatte, men Sylvester Igboun’s mål var enligt i første halvleg. Kort efter anden halvleg brød FCM endnu en gang igennem FCK’s passive defensiv og gjorde det yderst fortjent til 0-2. Om det var arrogance eller manglende skarphed, der var skyld i FCK’s manglende energi og koncentration, er svært at sige, men det var tydeligt at FCM virkede mere oplagte end Københavnerne.
Vendepunktet
Med 20 minutter tilbage af kampen så Claudemir rødt for at “nikke en skalle” til Tim Janssen. I øvrigt helt fortjent, efter min mening, på trods af den minimale kontakt. Det provokerede en trodsreaktion, der kombineret med FC midtjyllands uprofessionelle attitude, fuldstændig vendte kampen.
Med en mand i undertal fik FCK indenfor 7 minutter af udvisningen reduceret og udlignet. Det reducerende mål kom som følge af en genialitet fra Cesar Santin, der indtil da havde været så godt som usynlig. Med en fremragende førsteberøring kom han i en 1 mod 1 situation mod Jonas Lössl, som kunne se Santin lobbe bolden over skulderen på ham. 2-2 målet kom efter et boldtab fra Midtjylland, der tilsyneladende fik gummiben efter FC Københavns reducering.
Efter Erik Sviatchenko’s andet gule kort var det bare et spørgsmål om tid før FC København scorede igen, og slutresultatet 4-2 blev cementeret i overtiden. FCK havde på trods af at have været udspillet i 70 minutter vundet i en kamp, som nok vil blive husket i meget lang tid af hjemmeholdets fans.
Kampens Spiller
3+ gav den til Santin, der havde været hovedaktøren i det flotte comeback, men jeg ville give æren til tidligere nævnte Izunna Uzochukwu. FCK havde intet svar på hans energi, og han dominerede midtbanen i de første 70 minutter. Fremragende præstation at få Superligaens nok bedste midtbane-duo, Claudemir og Thomas Kristensen, til at se så ordinær ud.
FC Københavns præstation
Det vanvittige comeback skubbede nogle af de tydelige problemer ud af kulissen. Der var mangel på energi overalt på banen, og de virkede i lange perioder uinteresseret. Dog vidner selve comeback’et om en vindermentalitet, som ingen danske hold kan matche. Store hold med store spillere kan score ud af ingenting, og bør aldrig afskrives.
FC Midtjyllands præstation
Fantastisk i de første 70 minutter. Izunna var central i deres taktiske oplæg og gav sammen med en solid bagkæde, offensiven frihed til at skabe store problemer for FCK. Midtjyderne har en meget spændende sammensætning af spillere med de driblestærke Sylvester Igboun og Rilwan Hassan, og en targetman i Tim Janssen. Deres totale kollaps var bekymrende. Man slækker ikke på spillet mod FCK uden at blive straffet. Dog mener jeg, at deres koncept fungerer rigtig fint, og undertegnede spår dem en solid sæson i Superligaen.
Tags: FC København, FC Midtjylland, Superliga
6
Stemmer
Kommentarer
Anmeld
2012-07-16 14:38:36
Konstruktiv kritik er meget velkommen.
2012-07-16 20:00:24
En joke?
FCM´s er notorisk dårlige til at holde en føring og uden at tage for meget fra comebacket så tvivler jeg på FCK havde vendt 0-2 til 4-2 mod ret mange andre hold i suppen. Riddersholms største opgave lige nu er at finde ud af hvorfor FCM ikke kan køre en føring en hjem, hvad han gør forkert og hvad der skal gøres i stedet.
2012-07-16 20:13:22
Hvilken del er en joke? Jeg er enig med det du siger, og mener også at de fleste hold burde kunne spille på deres præmisser med en mand I overtal.
2012-07-16 20:26:20
Claudemir og TK som suppens bedste midtbaneduo. Sort humor.
2012-07-16 21:15:10
"Superligaens nok bedste midtbane-duo, Claudemir og Thomas Kristensen"
Jeg griner endnu. Og nok stadig i morgen. Thomas Kristensen har knapt niveau til ligaen, og Claudemir har været en skygge af sig selv i over et år.
FCK var heldige at have Ndoye sidste år, og det bliver spændende at se om den nye træner får skik på tingene, eller om de ender med slet ikke at skulle deltage i guldkampen.
2012-07-16 22:12:44
Fair nok. Kan ikke ligefrem kalde mig ekspert på superligaen. Heldigvis er bemærkningen ikke så central for bloggen.
2012-07-16 22:15:52
Af ren og skær interesse, hvem mener i har den bedste midtbane?
2012-07-16 22:33:44
God blog og dejlig læsning til kaffen.
Fantastisk comeback, føler dog (lidt) med Midtjyderne, da de spillede en rigtig flot kamp.
Er enig med din vurdering af kampens spiller.
Keep up The good work.
2012-07-16 22:38:23
Som FCK fan, må jeg give de andre ret. Vi har LANGT fra den bedste midtbane i suppen. TK er ikke engang 1. division værdig, og Claudemir fungere bare ikke uden en stærk defensiv styrmand ved sin side.
Jeg er tæt på at sige at vi faktisk har den dårligste centrale midtbane i ligaen baseret på førsteholdspillere og reserver. TK og Grindheim er fuldstændig uduelige, Claudemir som nævnt før og Bergvold ikke på niveau og Delaney skadet. Jacobs burde stærkt overveje at flytte Vingaard ind centralt.
2012-07-17 00:49:24
Jeg ville glædeligt bytte TK og Claudemir for Adu og Stokholm, Jørgensen og Sloth, Albæk og Izunna, ja, eller Würtz og Augu for den sags skyld. Kan ikke engang sige uden at ryste på hånden at Semou og Fissemike ikke ville være et skridt op. Siden Kvist smuttede har Claudemir knap ramt Superliganiveau og TK spiller kun godt mod Brøndby.
2012-07-17 00:55:44
Nu havde jeg fornøjelsen at se kampen på stadion. Det er utroligt at se hvor vigtig Kristian Bak er for FCM, hver gang målmanden havde bolden, pegede han ud til den spiller der var mest fri og skulle spille til. 9 ud af 10 gange var det det han gjorde. Han styrede også de andre forsvarsspillere utrolig godt. Jeg kan kun bedømme det ud fra 1. halvleg for der var han i den ende af banen hvor jeg sad.
2012-07-17 15:33:17
synderene fra fcm var bagkæden som efter udvisningen var så fraværende og oppe af banen at man skulle tro at de var korrupte
2012-07-18 13:15:30
Kristian Bak er elendig.
Den absolut eneste grund til at han stadig spiller er i kraft af hans rolle som leder på et midtjylland hold med en god blanding forholdsvis unge spillere.