GoonA’z

Okay, man behøver ikke nogen IQ på 160 for at regne ud, hvor vigtig dagens sejr over Aston Villa var. Januar har mildest talt ikke været nogen god måned for Arsenal-fans, og da vi var 0-2 nede ved pausen, var jeg klar til at smide håndklædet i ringen for hele 2011/12-sæsonen. Nu har vi stadig en mulighed for at vinde noget sølvtøj.

Men langt vigtigere end det viste vi stor klasse ved at komme tilbage i anden halvleg og vinde kampen. Jeg har ikke så meget at sige om selve kampen. Jeg havde ikke mulighed for at se den, og måtte nøjes med arsenal.coms ellers fremragende live-dækning på nettet.

Derfor vil jeg bruge denne blog på en spiller, der har været en af de få positive lyspunkter i denne møg-sæson.

Laurent Koscielny blev i torsdags kåret som en af Premier Leagues bedste forsvarsspillere. Og selv om udtalelsen kom fra Arsène Wenger, så vil jeg mene, at der noget om snakken.

Spoler vi tiden tilbage til februar 2011, var Laurent Koscielny indblandet i en af det mest latterlige forsvarskiks i mands minde. Jeg snakker selvfølgelig om Carling Cup-finalen. Efterfølgende blev han hånet af venner og fjender og blev vel betragtet som et af de mange svage led i Arsenal-forsvaret.

Der blev råbt på forstærkninger, og i sommer hentede Arsène Wenger den tyske landsholdsspiller Per Mertesacker. Nogle vil mene, at handlen - måske mest på grund af timingen - var et panikkøb, og at Cahill eller Jagielka havde været bedre løsninger. Men da Mertesackers navn først poppede op på rygtebørsen, var der mange, som slikkede sig om munden.

Ligegyldigt hvad så var der tale om en spiller med mere end 70 landsholdskampe, og jeg er ret sikker på, at fleste mente, at de skulle være Mertesacker, der skulle danne partnerskab med Thomas Vermalen i centerforsvaret.

De mange skader i forsvaret har dog betydet, at kampen om pladsen ved siden Vermalen ikke er kommet på tale endnu, men baseret på spillernes nuværende form, er der ingen tvivl om, at Laurent Koscielny ville vinde den duel.

Nuvel franskmanden er stadig lidt klein og mangler lidt i hovedspillet, men mand mod mand er han uovertruffen, han har en fremragende placeringsevne og hans timing i tacklingerne er sublim.

Jeg har tidligere udnævnt Koscielny til den spiller, der har udviklet sig mest i indeværende sæson. Det kan måske virke paradoksalt med alle de mål, vi har lukket ind. Men han har sammen med spillere som Robin van Persie og Wojciech Szczesny været de eneste stabile kræfter på et Arsenal-hold, som i den grad har haft svært ved at finde benene oven på salget af Samir Nasri og iCesc Fabrègas. Og jeg kan ikke andet end være imponeret over den mentale styrke Koscielny har vist ved at overkomme nedsmeltningen i Carling Cup’en.

Dermed ikke sagt, at Mertesacker er et fejlkøb. Selvom om han har haft det svært ved at tilpasse sig det engelske spil, er han banelængder bedre end Johan Djourou og Sebastien Squillaci.

Med købet af Mertesacker har Wenger fået flere strenge at spille på i forsvaret. Mod modstandere som Stoke og Sunderland, der har det med at knalde høje bolde hen over midtbanen, kan det være en god idé at bruge den tårnhøje tysker til at heade væk. Og mod hold, som holder bolden på jorden, kan han bruge Koscielny.

Kigger vi på resten af forsvaret, så er Sebastien Squillaci helt færdig og skal væk. Djourou får lidt længere snor fra min side. Men med et forsvar bestående af Sagna – Koscielny – Vermalen – Gibbs - og med Metersacker, Santos, Ignasi, Bartley og Jenkinson Yennaris som back-up - mener jeg, at Wenger kan begynde at fokusere på andre område end forsvaret. Venstrekanten er måske stadig et svagt punkt, men jeg kan godt lide Kieran Gibbs og ser gerne, at han får chancen lidt endnu.

Bacary Sagny fik et par minutter mod Villa og er ved at være tilbage. Også Kieran Gibbs er tæt på come-back. Og med den mentale styrke, som drengene viste mod Aston Villa, er der altså god grund til at være forsigtig optimistisk om succes i FA-cup’en.

Gotta get behind the mule.

Følg GoonAz på Twitter