GoonA’z

Resultatet mod Sunderland er der ikke så meget at sige til. Black Cats i vores egen baggård skal selvfølgelig give tre point - også selvom selvfølgeligheden ikke længere er helt så selvfølgelig, som den før har været.

Og drengene gjorde det da også svært for sig selv. Første Sunderland skud på mål blev krøllet op i krogen af ex-gunner Sebastian Larsson, og længe så det ud til, at vi for andet år i træk måtte nøjes med remis mod Steve Bruces mandskab.

Men vores Captain Fantastic, Robin van Persie, trådte i karakter, da det var nødvendigt. Efter tre fejlslagene frisparksforsøg, viste han, hvordan den kat skulle barberes.

De sidste ti minutter var ikke så nervepirrende, som man kunne have frygtet. Alligevel var der flere gange, hvor jeg måtte råbe af computeren i frustration over vores spil.

Jeg forstår udemærket, at holdet ikke satser alt hen mod kampens slutning. Det er helt fint at holde på bolden og trække ud mod hjørneflaget i bedste Kanu-stil for at trække tiden. Men det går simpelthen over min forstand, at drengene, når de nu har mulighed for en kontra, ikke giver den fuld skrue for at få det forløsende tredje mål. To, tre gange i løbet af sidste ti minutter havde vi gode omstillingsmuligheder, men i stedet for at rykke direkte mod mål med en fire, fem mand, trak de ud mod fløjen og hev tempoet ud af kampen – ach du lieber.

Det må være en konsekvens af den manglende selvtillid på holdet i øjeblikket. Man så det med det samme, vi kom foran (igen). Efter scoringen til 2-1 begyndte Sczcesny at sparke bolden op på modstanderens banehalvdel, i stedet for, som han havde gjort i de foregående 85 minutter, at spille den ud til en af forsvarsspillerne, der så kunne føre spillet frem.

Sczcesny stod ellers en god kamp. Han blev fanget på skovtur en enkelt gang, men det siger meget om hans mentale styrke, at han ikke lader sig slå ud og senere hiver en fantastisk redning ud af handskerne på et tidspunkt, hvor vi i den grad er på hælene.

Situationen opstod efter Jenkinson mistede bolden på vej frem af banen. Det var en af den unge højre backs mange nervøse aktioner i første halvleg, men han fandt åbenbart modet til at rykke mere med frem i anden halvleg. Jeg har intet at udsætte på Koscielny og Mertesacker, som spillede solidt. Gibbs spillede også fint indtil at måtte skiftes ud med Santos, der spillede en fremragende halvleg, og som i den grad bider Gibbs i de ellers så fragile ankler.

Song var stærkere end Samson må midtbanen, og Rosicky spillede bedre, end jeg længe har oplevet. Arteta skal nok øve sig lidt mere på sine frispark, men spillede en okay kamp. Benayoun viste professionalisme, da han blev skiftet ind og var med til at stabilisere midtbanen mod kampens slutning. Oppe foran var der dog kun én mand på banen: Robin van Persie.

The Guardians David Hynter indleder sit kampreferat med at stille følgende spørgsmål: Hvor ville Arsenal være uden Robin van Persie? På den ene side er det et naturligt spørgsmål oven på den seneste uges presse-palaver om den hollandske angribers fremtid. Men på den anden side er det også et fuldstændigt håbløst spørgsmål. Jeg mener, hvor ville Moan U være uden Rooney, Real Madrid uden Ronaldo, Barcelona uden Messi. Fjerner man den bedste spiller – og der er ingen tvivl om, at van Persie er vores bedste spiller – så vil et hvilket som helst hold lide under det.

Hele sidste år gik snakken på, hvordan Arsenal ville klare sig uden Cesc. Svaret ser vi nu – ad helvede til. Men er det ensbetydende med at Cesc er uerstattelig? Næppe. Og det er Robin van Persie heller ikke, selv om det ville blive svært at erstatte ham. Desuden kan jo ikke blive andet end en akademisk diskussion (syv, ni, tretten).

Men David Hynter har en pointe. For det er svært at se, hvor målene skal komme fra, hvis vores kaptajn skulle blive skadet. Kigger man til højre for ham, har vi Theo Walcott - den hurtigste mand i engelske fodbold. Men til gengæld har han ikke meget andet. Jeg har forståelse for, at Theo er ung, og stadig udvikler sig, samt at teknikken bliver sværere i det tempo, han bevæger sig, men han skuffer mig altså gang på gang. De nævenyttige personager i mit cerebrale cortex er begyndt at råbe i kor: ”Are you Rommedahl in disguise?” Og jeg fanger ofte mig selv i at nynne med.

På den anden side har vi Gervinho. Foreløbigt er han også en skuffelse. Han skal naturligvis have tid til at vænne sig til det angelsaksiske spil. Han fik en assist mod Sunderland, men der er stadig langt hjem. Og det siger alt, at Arshavin i de 32 minutter, han var på banen leverede mere end Gervinho formåede på mere end den dobbelte tid.

Park og Chamakh virker ikke lige som et alternativ lige nu, men fodbold er et foranderligt spil. Lige nu er Robin van Persie i fantastisk form. Det træk han lavede i første halvleg, hvor han efterfølgende lobbede en måløs målmand, var intet mindre end bergkampsk i sin genialitet, og havde fortjent bedre.

Det har nok ikke gjort noget for at mindske interessen fra andre klubber. Vi må nok forberede os på, at det nu er Robins tur til at blive sat i forbindelse med alle mulige og umulige klubber. Han siger selv, at han føler sig forpligtet over for Arsenal, men det går vel hurtigt over med udsigten til £200.000 om ugen. Men lad os græder over det til den tid. I øjeblikket et han vores. Han er vores Captain Fantastic.