Preview Dänemark – Sverige.
Indrømmet er denne kamp måske ikke just det bedste udgangspunkt for et comeback på vores blog. Fodboldmæssigt bliver det ikke noget skønsyn, og kun for ikke at give bestemte hjemmehjælpere patent på nationalfølelse- og stolthed hiver vi fat i et gammelt fjendskab.
KLOGE Niels Christian Holmstrøm har gennem tiderne givet os lingvistiske perler som DEN ARGENTINSKE DRIBLING, DEN SERBISKE NATIONALFØLELSE og DEN HOLLANDSKE WING. Kampen på lørdag kan kun give os beskrivelser som DEN DANSKE TÆMNING UD OVER BAGLINEN eller DEN SVENSKE TILBAGESPILNING.
Siden Danmark fik røvfuld af svenskerne i 1658, og hyklerisk forsøgt faktuelt ændret af en TV-serie med Søren Pilmark og Per Pallesen, har Sverige konsekvent altid været storebror. De laver våben, bedre musik og tydeligvis også sjovere fodboldspillere. Selvom Christian Poulsen prøver at træde i karakter med at give MÆLKEDUKSEN Marcus Rosenberg en mavepumper, så er han ikke mere end en ny-opdateret udgave af Jonas Thern. Og selvom Daniel Agger køber Centerpubben og diverse restaurationer i Liverpool er det stadig intet imod FLÆSKE-Bolins præstation i Yorkshire og omegn for 15 år siden.
Brolin er efterhånden blevet så FLÆSKE-LERBY-FED ( http://www.stureplan.se/articles/3784/images/article_image_36415284d1f6748d.jpg ), at der ikke er langt til et helt klassisk britisk kvindeudseende (http://reborn.urbanblog.dk/files/2007/08/onslow12.jpg ). Svenskerne var i midt-halvfemserne udstyret med en mørklødet angriber i Martin Dahlin – opkaldt efter Martin Luther King, der udover at scorer en del mål i Möchengladbach(På sukkerballer fra EFFE og Karl-Heinz Pflipsen), bør huskes for to ting: 1) Hans fiasko i Roma 2) for et udsædvanligt pænt hovedstødsmål imod Rusland i Pontiac Silverdome tilbage i 1994. Danmarks modtræk var selvfølgelig Carsten Dethlefsen.
Generelt har Sverige været god til det med integration i fodbolden, hvor Danmark måske-måske ikke kan acceptere halv-spanieren Kenneth Perez, så kan man ikke påstå at Henke Larssons mægde af pigment hører til gennemsnitssvenskeren eller at ZLATAN rimer på köttbullar. Når vi fejrer Søren Larsens genkomst til bænken er det unægtelig svært ikke automatisk at tænke på Kennet Anderssons irriterende stritende pegefingre.
Når nu at Sverige så er SÅ gode til at producere angribere og integrere, så er det enormt heldigt for Danmark, at LAME DUCK Lars Lagerbäck tilsyneladende maksimalt kun spiller med 1 styk, og så kontrolleret pindsvinefodbold for resten af pengene. For kigger man på resten af Sveriges trup så er den ikke marginalt bedre (eller værre) end Danmarks. Andreas Isakson falder sikkert ud af sengen, og derfor kommer Rene Hiuguita-wannabee’n Eddie Gustafsson sikkert til at stå på mål. Forsvaret består suspekte typer som Petter Hansson, Daniel Majstorovic og Olof Mellberg. Mellberg som tilsyneladende har indledt sig på denne samme hastighedsspiral som Ulrik Laursen. Som backs har Sverige udover KIKSEDE Mikael Nilsson og Oscar Wendt, manden med det mest svenske og rareste navn, venstrebacken Behrang Safari som frister en anonym tilværelse under EX-Oliver Kahn-vennen Thorsten Fink i Basel. Dette ligner altså en marginalt bedre løsning end Danmarks på venstre back. 1-0 Sverige.
MATUZALEM’ET Daniel Andersson er stadig et aktiv for Lagerbäck som manden der skal sparke danskerne ned på midten. Af mangel på bedre – og fordi Christian CHIPPEN Wilhemsson er afskibbet til Saudi-Arabien, og ikke set siden (måske troede de han var dansk?) – har Sverige meget svært ved at finde nogle rigtig gode wings. Derfor ynder Lagerbäck også at spille med en mere kompakt diamant, hvor han tit finder plads til SØSTRENE ELM (Kylle, Pylle og Rylle) eller endnu værre MIDDELMÅDIGHEDER som Samuel Holmén eller Sebastian Larsson. I den stramme svenske disciplin er der dog fundet plads til den venstrebenede Kim Källström som først nu er ved at bide sig fast hos Lyon, hvor han scorede sæsonens første mål forleden imod RC Lens.
I angrebet har Sverige fire spillere som let og elegant kunne komme i Danmarks startelva. HAA ESS FAU strikeren Marcus Berg viser glimrende form. Udover MÆLKEDUKSEN Rosenberg og HINKE Larsson, så er der selvfølgelig ham knægten fra Rosengården med den store næse. ZLATAN. Selvfølgelig bør ZLATAN ikke vide noget om dansk fodbold. Der er ikke noget at særligt at huske på. Dræbende kedeligt 4-4-1-1 og Rommedahlske tæmninger og ditto indlæg, gør at man som dansker stadig længtes efter typer som Henning Munk Jensen (før han gik på røven) og Søren Lerby (før han fik benskinner), og stadigvæk sukker når navne som Sophus Krølben eller Carl Aage Præst svæver i luften. Had til ZLATAN er misundelse. Stiller man spørgsmålet; Hvem er den bedste danske angriber siden Preben Elkjær? Nogle ville svare Jon Dahl Tomasson, midtbanespilleren fra Køge. Andre ville svare Ebbe Sand, den stille ingeniør fra Hadsund.
Når man så alligevel siger Preben Elkjær så er der også noget omtåget omkring selve Elkjær. Der er få danskere der rent faktisk har set ham husere i ÉN enkelt sæson i Verona sammen med smækre Hans-Peter Briegel. Alligevel huskes Elkjær primært for tre ting. Evnen til at brænde, hul i shorts og en fantastisk evne til at ryge smøger.
Vores helt, Danmarks helt, en ægte ANTIHELT.
(… Lars Elstrup er vores hemmelige farvorit)
Danmark stiller med minimum en lige så ringe en trup.
På mål har vi EVIGHEDSTALENTET Thomas Sørensen akkompagneret af BILMEKANIKEREN/FRITIDSBOKSEREN Stephan Andersen og det dansk svar på DIRK HEINEN Kim Christensen.
I forsvaret er der comeback til Daniel Agger, som har glemt hvordan man spiller 90 minutter, han får en solid makker i Simon Kjær, som naturligvis havde en agent uden papirerne i orden, men det hører vel med når man spiller for Palermo. Hvordan MALERMESTER Olsen sætter sine backs er hip som hap. Især på højre backen hos Lars Jacobsen, hvor det sagtens kan blive William Kvist. Lars Jacobsen er desuden den eneste vi har hørt om som skal have fuld bedøvelse for at få sat sin skulder på plads. Skal Kurt Asle Arvesen så fryses ned? Venstre back kunne godt blive en gentagelse med Michael Silberbauer. Som back-ups til et (stensikre) senere skader har vi Atle Roar Håland, TOFFEE Per Krøldrup og DAMPBARNET Michael Jakobsen.
Danmarks svar på Darren Anderton AKA Sick Note, Daniel Jensen har fundet plads i Bruttotruppen, som udover Kevin Pavlik, tæller GF’eren Jakob Poulsen. Det bliver formentlig blandt de tre af to af midtbanepladserne besættes. Af mangel på bedre og for ikke kan udtage hele Mexico ’86-holdet, så har MALERMESTER Olsen fyldt eventuelle huller ud med rookies som Thomas Enevoldsen, Jesper Bech og Johan Absalonsen. Det lyder som en bulletproof plan.
Martin Jørgensen og DARLINGEN Dennis Rommedahl får formentlig kanterne i Olsens 2002-ish 4-3-3 opstilling. Når Martin Jørgensen efter 25 minutter løber tør for luft, så får Michael Silberbauer travlt. Medmindre Olsen sætter en debutant ind. Vi antager at træningslejren primært går på hjørne/frisparksøvelser med Rommedahl i centrum. Og så Olsens UHYGGELIGT TAKTISKE KNEB OF DOOM. Periodevise positionsskift Rommedahl og Martin Jørgensen imellem. Vi håber at det er en LUKKET træningslejr. Mikael Lustig ved knap hvad han skal gøre.
Beregnende på et truende nederlag har Danmark to angribere med som man kan losse boldene op til. POKERHAJEN Morten Duncan Rasmussen og Søren Larsen. Og så har vi haft Danmarks potentielle superstjerne. Thomas’ søn. Nicklas Bendtner. Han kan gøre os alle bløde i knæene. Lyserøde støvler, bukserne nede om røven, OK driving skills.
Og så alligevel modsat Søren Larsen hvis målscore er pyntet af 1000 mål imod svære modstandere som Malta og Albanien, så har Bendtner vist at han i landsholdssammenhæng godt kan. Altså så længe det ikke stiger ham til hovedet. Men indtil vi ser hælscoringer mod Italien, forholder vi os retten til skepsis.
Selvfølgelig kan man slå Sverige, vi taler om et hold der har tabt til Costa Rica til en slutrunde.
93
Stemmer
Kommentarer
Anmeld
2009-10-09 02:29:58
Fodboldjournalistik skulle være sådan. TOMMER OP.
2009-10-09 09:04:39
Det er fandenme i orden. Tak for det. Det gjorde lige min dag meget sjovere. ENDELIG en som gider og bruge noget viden i hans blog.
2009-10-09 09:07:46
FEDT comeback af SUPERBLOGGEREN Centofanti
2009-10-09 09:31:00
Enig....Superfedt indlæg!
2009-10-09 10:04:19
Endnu en gang alt for kritisk, kun tilnærmelsesvis sjov 1/10 gange forsøgt, og at kalde det her for ideelt fodboldjournalistisk (i følge Tourdenbusk) forstår jeg intet af. Det er jo mere satire end indhold.
2009-10-09 10:29:49
Det du mener er nok, at det er mere satire end journalistik - i så fald giver jeg dig ret, hvilket jo også er grunden til at indholdet havner i en blog og ikke i en artikel.
2009-10-09 11:20:32
@Centofani
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange I er, der skriver dette blog-indlæg?
2009-10-09 11:20:56
Det er altså pænt provokerende med CAPS i hver 3 ord.. Jeg ved godt at glæden ved at holde shift nede er stor, men come on.. Ellers fint indlæg
2009-10-09 11:28:26
Er ikke videre imponeret... En større omgang selvfed ordgejl, hvor der gives en masse unyttig sideviden på en småprovokerende og nonchalant facon, så´n bare for at vise, at man ved noget.
2009-10-09 11:35:41
I den her omgang må jeg alligevel ta hatten af. Jeg var ikke særlig stor fan af conte/nestor-skalaen, men den her gang får din bitre sarkastiske tone mig dog alligevel til at trække på smilebåndet. Og jeg går ud fra det var dens primære formål. Well done :-)
2009-10-09 11:45:12
Det var dog en ufatteligt træls måde at skrive på. Jeg opgav ret hurtigt at læse indlægget, selvom du ellers skulle være den mest populære blogger.
Fint nok, at du prøver at være sjov - men du kan i det mindste skrive ordentligt. Det andet er bare træls.
2009-10-09 11:47:01
Jeg synes egentlig heller ikke det var særlig sjovt. I min verden er det langt ved siden af, og har de andre blogs været på denne måde, har jeg svært ved at se hvorfor de skulle være ´de bedste´.
Just my 34 cents
2009-10-09 11:51:13
Intetsigende uden indhold.
Satire??? Ja, måske - det trak da lidt i mundvigende... men det var nok bare da jeg krummede tærene.
Der er da i hvert fald ikke nogen dybere analyse af spillerne.
2009-10-09 12:01:00
Super sjovt at læse men jeg vil nok næppe bruge analysen til min oddskupon. Kampen lugter lidt af en sejr til Danmark, men Sverige kan også godt løbe med sejren hvis ikke det bliver uafgjort...
2009-10-09 12:02:30
"En større omgang selvfed ordgejl, hvor der gives en masse unyttig sideviden på en småprovokerende og nonchalant facon, så´n bare for at vise, at man ved noget."
Kunne ikke ha´ sagt det bedre selv!
2009-10-09 12:06:12
Det er da vist det man kalder en helgardering!
2009-10-09 12:07:57
Haha, for helvede Yo Rolle!
2009-10-09 12:09:10
Hvad fanden er det her? Hvor kommer den her oprørske stemning fra? Det er en sammensværgelse mod en af bold.dk´s efterhånden gamle institutioner. Røvhuller.
2009-10-09 12:20:20
Forstår slet ikke hvad folk brokker sig over. IMO sidder det lige i skabet, well done.
<3Rommedahl<3
2009-10-09 12:21:17
Lækkert, Cento. Bare lækkert.
2009-10-09 12:55:03
Mon ikke der er en til flere her, der burde spille noget happy jazz, ligesom munkene fra tibet.
Suveræn blog!
2009-10-09 13:02:52
LOL!!! - det er sgu den fedeste ´seriøse´ analyse af en kamp jeg længe har læst. Ha ha. Fedt fedt fedt og så på en fredag... Mit humør er lige steget 100 grader :D
Hel kanon, Yo Rolle, tak skal du have!
God weekend folkens!
2009-10-09 13:16:42
Kanon! Fremragende!
"unyttig viden" - hold nu kæft. Med mindre man, på den ene eller anden måde, er professionel indenfor fodboldverden, findes der ikke noget som unyttig viden. I så fald er al viden unyttig viden.
Det er netop fedt med en masse sjov info, man ikke normalt får serveret.
tak for´ed
2009-10-09 13:27:27
Når vi sætter os ned og skriver et indlæg, så tænker vi utroligt lidt på modtageren, faktisk skriver vi kun dét vi selv syntes er sjovt. Vi kan kun beklage hvis vi ikke kan tilfredsstille alle, men så ville det være på bekostning af noget. Og den vej vil vi ikke gå.
Til gengæld tror jeg at man skal være vokset op fra 1985-2000 for at få det optimale ud af vores indlæg (og her taler jeg generelt). Vi er nogle der stadig der kan diskutere om Jordan Letchkov skal staves med "Y" eller "J".
Og ikke mindst smile af det.
Ebbe H,
Det er en offentlig hemmelighed, hvem, hvad og hvornår. Men i dette indlæg er det primært mig, med censor på.
2009-10-09 13:29:41
"Som back-ups til et (stensikre) senere skader har vi Atle Roar Håland, TOFFEE Per Krøldrup og DAMPBARNET Michael Jakobsen."
Er det kun mig der undre sig?
2009-10-09 13:41:29
Spot on :D
2009-10-09 13:42:34
Letchkov staves med Y. Den gode gamle Zidane look-a-like.
2009-10-09 14:00:43
Genial blog endnu engang, Men kunne der måske blive lavet skal ala conte/nestor skalaen bare med fodboldspillere? jeg tror det kunne være uhyggeligt sjovt..
Ellers så bare fortsæt det gode arbejde.
2009-10-09 15:08:12
Made my day. Ser frem til dit næste påfund.
2009-10-09 16:01:04
Yo_Rolle:
Kampen lugter lidt af en sejr til Danmark, men Sverige kan også godt løbe med sejren hvis ikke det bliver uafgjort...
-
Ha ha, ubevidst humor af højeste klasse, total til grin kommentar :D (ironi)
2009-10-09 16:08:25
Hold da op et elendigt blogindlæg. Hvis det er meningen at det skal være sjovt, så er det skudt helt ved siden af. Hvis det er meningen det skal være lødigt kritisk journalistik, så er det skudt helt ved siden af. Hvis det er meningen det skal være bare en smule seriøs subjektiv kritik, så er det skudt helt ved siden af.
Det eneste det indlæg gør, er at fodre de folk der hader MO og Rommedahl og er totalt blottet for bare lidt realistisk sans, i forhold til fodboldanalyse.
2009-10-09 16:18:41
SerbianHool "Men kunne der måske blive lavet skal ala conte/nestor skalaen bare med fodboldspillere? jeg tror det kunne være uhyggeligt sjovt.."
Hvad tror du conte/nestor skalaen er?
2009-10-09 16:48:00
Lækker blog :D
2009-10-09 18:31:36
Fantastisk.
Meget mere interessant, og sjovt, end samtlige fodboldinspirerede programmer på dansk tv. Tak for det :)
2009-10-09 19:15:06
For nemt! Og det må på ingen måde forveksles med ordet fornemt..
Ting som er skrevet 1000 gange før, blir altså ikke pludseligt sjove, fordi man sammenigner med engelske 90´er spillere, eller laver lidt om på navnene.
Pinligt!
2009-10-09 19:18:34
Det var da en omgang fuldstændig ligegyldigt, og negativt ordgejl. Virkelig taberagtigt i den grad at tilsvine vores landshold, bare fordi man kan. Jeg savner i den grad kompromisløs opbakning til drengene, og især Morten Olsen. Gad godt vide hvad kritikere og pessimister synes der skulle ske med eksempelvis spillervalget? Er den trup Olsen udtager virkelig helt hen i vejret? Der er naturligvis altid fans af diverse superligaklubber der ikke kan forstå, at deres persolige favorit ikke er på landsholdet, hvilket vel ikke er videre sagligt, men bortset fra det mener jeg holdet stiller sig selv med undtagelse af 2-3 pladser. Og er Olsen også galt på den når han vælger spillere som Romme og Jørgensen til startelleveren? Nej, det er nu engang nogen af de mest rutinerede kræfter vi har, og derfor et naturligt valg.
Drop bebrejdelserne og kom med noget opbakning, gerne blindt og kompromisløst, på samme måde som det forventes af vores særligt udvalgte. Gem det der evindelige selvtorturerende, lad os jamre os over egne manglende kvaliteter væk, og kom ind i kampen. Gerne inden :"Der er et yndigt land".... er sunget til ende. Medmindre bevæggrunden er, at kunne side efterfølgende og sige, hvad sagde jeg, er jeg ikke dygtig. Her har i andre gået og bakket op om et hold der alligevel ikke kunne vinde, godt det ikke var mig, så er jeg ikke en del af den tabende lejr sådan rigtigt, nej du har din helt egen, for rigtige tabere, dem der er så bange for ikke at vinde, at de ikke tør deltage i noget helhjertet.
Kom så Danmark!
2009-10-09 19:25:06
Endnu engang meget underholdende med store overdrivelser:)
Hvis du hentyder til bokseren Pavlik, så hedder han faktisk Kelly og ikke Kevin bare lige for at være lidt strid..
2009-10-09 19:28:27
Arhh..det blog indlæg fik sgu også mine tæer til at krumme en anelse. Dog mest fordi jeg, under læsningen, havde svært ved at abstrahere fra mental billedet af en selvhævdende teenager med en fremmedordbog og floskel-dosmer under armen.
2009-10-09 20:46:32
Mindre kompromisløs opbakning. Mere kompromisløs fortsættelse.
Hils redaktionen fra mig.
2009-10-10 03:36:23
Såfremt indlægget kommer fra Bold.dk må man undre sig, da indholdet er infaltilt og ganske enkelt bare ringe uden reelt indhold. Det tiltaler selvfølgelig nogen, men set i forhold til at bold.dk ønsker at tages seriøst, går det selvfølgelig ikke med en relation som Centofanti (Det svarer lidt til Søren Pind og Venstre).
2009-10-10 03:59:21
Synes egentlig det er okay at de gør lidt reklame for deres bedste og mest populære blogger. Men man skal nok være fan af den måde der bliver skrevet på, da det sjældent er dybdegående og vildt seriøst. Personligt synes jeg altid det er spændende når Centofanti skriver:)
2009-10-10 10:24:56
lai
Smukt.
2009-10-10 10:45:02
Det er med Y. Yordan. Og sikke en turnering han og Bulgarien havde. Deefter hørte man ikke meget til dem. Tog han ikke til HSV ?
Fsva bloggen synes jeg den er lidt for ordgejlet, men ok. Og tilnavnene ? Please. Det bliver lidt trættende.
2009-10-10 11:10:01
Han var i HAA ESS FAU.
Han tog til Marseille i deres første store satsning.
2009-10-10 11:11:47
Synes det er virkelig fantastisk skrevet. Skal jeg finde noget negativt, så hop ned af CAPS. Det vil gøre det mere venligt at læse men alt i alt godt skrevet.
Til alle jer kritiker tag det nu som det er - Spas gak og løjer istedet for at tage det så pisse højtideligt. Der er en årsag til det havner i blokken og ikke som en artikel. :)
2009-10-10 23:03:40
hhaahahahahahaah vi vandt synd for dig!!!!!!!!!!!!
2009-10-11 07:49:12
Gider ikke læse den nu når overskriften er forkert ;-)
2009-10-11 13:11:22
Dem der brokker sig over overskriften har åbenlyst ikke læst sidste sætning i indlægget. Som i øvrigt er helt fantastisk godt. Selve formuleringerne kunne trænge til en redaktør med skarp sans for korrekt sprog, men egentlig er de små fejl blot med til at forstærke mit indtryk af at forfatteren er en rabid, ubarberet fodboldtosse.
Og så hedder han altså Iordan Letchkov. Med I. FIFA er enig med mig: http://www.fifa.com/worl…ayer=52856/
2009-10-11 17:09:41
Letchkov spillede i HSV samtidig som Stig Tøfting. De kunne vist ikke rigtig sammen de to.
2009-10-12 16:26:20
He he meget sjovt indlæg - Danmarks svar på Senzasenso, som huserer på diverse italienske fodboldfora, især Milans og Juves....
2010-03-08 02:09:19
Har misset disse blogs. Helt igennem fremragende fra A til Å. Det er længe siden jeg har grint så meget. Den ene perle efter den anden.
¨
Edit: Sorry for bump, men jeg måtte give det kredit.