Mine fodbold tanker

Der er ingen vej udenom. KK duer ikke som manager i 2012. Især ikke en klub, hvis ambitioner er meget klart defineret.

Hvorfor skal King Kenny fyres:

1. Liverpool kan ikke opnå noget i denne sæson i PL. En ny manager ville kunne få givtige træningskampe op til næste sæson. Hvor Liverpool formentligt ikke ændrer på målsætningen.

2, Kan den nye manager finde FA cuppen, hvilket rygstød ville det ikke give til næste sæson. 

3. Hans indkøbs politik har slået helt fejl, så hvis Liverpool ikke ændrer målsætning, og acceptere rollen som midterhold så skal han væk. Personligt tror jeg Liverpool stadig går efter top 4 næste år. Det magter KK ikke.

4. Hver gang modstanderen skyder på mål, sidder man helt ude på stolen. Det bliver altid farligt, Liverpools modstander er farlige på alle deres chancer, omvendt bruger Liverpool rigtigt mange chancer på at score. Det blev igen bevist i kampen mod QPR. Det er managerens ansvar, og det kan han ikke leve op til.

5. Jeg mener ikke, at Fa cup triumf kan redde ham mere. Hellere give den nye chef en mulighed for at vinde et trofæ, og dermed få lidt selvtillid banket ind i spillerne.

6. Resultaterne Stinker

Der er garanteret flere.

Hvem skal overtage? Ja det kan jo kun være gætterier. Da KK endnu ikke er fyret, hvis han overhovedet bliver det. Personligt kunne jeg godt tænke mig Mourinho, dog jeg er blevet meget skeptisk efter Villareal kampen. Men Mourinho vinder kampe.

Bielsa kunne også være spændene, lige nu er der meget hype omkring ham, også her på bold.dk med bloggen omkring ham. Han har givetvis fået et navn i England efter han slog Man Utd ud. Jeg savner måske lidt succes over tid med ham. Men spørgsmåelt er om Liverpool er en stor nok klub pt, til at tiltrække trænerne fra højeste niveau, som har bevist der evner over tid. Og dermed må Liverpool måske satse med en træner endnu ikke helt er nået toppen. Her kunne Bielsa være ideel. Modsat KK har Bielsa været en del af fodbolden de sidste 20 år.

I Liverpool vil Benitez vel altid spøge, og om han er et bud, det aner jeg ikke.

Hvorfor nu denne overskrift. Jo jeg synes sammenhængen er klar. De bliver begge hentet ind som brandslukkere. Ove C i Randers, efter Faxe mildest talt elendige efterår. Randers har ca. 10 point op til stregen. Ove C. sørger for Randers overlever, AGF rykker ud. Ove C bliver endda nomineret i Årets Træner. Der hersker optismisme i Randers frem mod næste sæson. Som bekendt rykker Randers ud året efter Ove C, og i løbet af den sæson er Ove C. et glemt kapitel i Randers. Han var en super brandslukker, men ikke manden, der kunne føre Randers videre.

Kenny Daglish (KK), er lidt samme historie. Kommer til Liverpool efter at Roy Hogdson har kørt LFC halvvejs i sænk. Jeg har stor respekt for RH som træner, men hvordan han kunne se at Christian Poulsen og Paul Konchesky kunne være top PL-spillere? Med KK kom der en postiv hype omkrig Anfield, der blev købet spillere ind. Jeg synes dengang og stadigvæk at taktikken med at købe unge (rigtige) gode spillere på næstbedste niveau er rigtig. Det var et fornuftigt træk af KK at handle sådan. Der blev investerede i store summer op til denne sæson, samt i Januar 2011. Spillerne har bare ikke slået igennem, eller også spillerne ikke gode nok, til den målsætning som Liverpool selv sætter.  KK har ansvaret for det sportslige i klubben, jeg synes han har fejlinvesteret. Det kunne man selvfølgelig ikke vide, da han lavede indkøbet, som skrevet ovenfor var det en god indkøbstaktik. Her et år efter, må jeg konkludre at spillerne der blev købt, kun var gode på næstbedste niveau og ikke rigtigt gode. Suarez er dog i min bog en undtagelse.

KK har altså ikke formået andet end at være en brandslukker i mine øjne, hvor lang tid kan en klub som Liverpool leve med en Brandslukker? Han kan dog reddes af, hvis Liverpool vinder Fa Cuppen. Så skal han muligvis prøves endnu en sæson, da han så har vundet to trofæer. Lykkes det ikke at vinde FA cup og ende på 7-8 plads i PL. Så skal Liverpool ændre målsætning eller KK skal ud. 

Fodbold er et bevægeligt spil, både på banen og på direktør gangen. Fortiden i fodbold er en svunden tid, der er ikke tid til at kigge tilbage. Det er imorgen, der tæller. Derfor mener at også at KK ikke skal være fredet, bare fordi han har været Liverpool mand igennem sit liv.  Brøndby viste eksempel med at Fyre Tom Kølhert, at der på top niveau ikke er plads til nostalgi og føleser, så længe resultaterne ikke er der.  

Er Mourinho fri til sommer. Skal Liverpool i mine øjne, gå efter ham med alt hvad de har. Jeg tror der en mulighed for at han gider Anfield. Hvilken historie kunne han ikke skrive. At genoprejse tradiontions klubben Liverpool, så de for alvor blandede sig. Jeg tror han kunne klare det

Jeg har tit undret mig over udtrykket “medløber”, når man skal beskrive en anden persons forhold til et fodboldhold. Jeg er ganske godt bekendt med betydningen af begrebet. Især synes jeg man er god til, at give børn dette prædikat. Hvilket leder mig hen til det egentlig formål med denne blog.

Hvordan vælger/ finder man det hold man skal holde med?

Lad os kigge på eksempelet med børn. Der er ingen tvivl om, at der i de sidste år er kommet en del Chelsea fans blandt børn (Sikkert også blandt voksne). Hvorfor han Chelsea fået så mange nye og unge fans. Selvfølgelig spiller resultaterne ind, det er altid sjovere at holde med dem der vinder. Det er dog i mine øje, langt fra den vigtigste grund. En anden og vigtigere årsag, er at børn ikke har en fortid, de kender ikke til Peter Schmeichel i Manchester United. De kender ikke til Liverpools storhedstid i 70-80erne. De kender ikke til at italiensk fodbold var toppen af poppen, for 10 år siden. De kender til nutiden. Jeg tør godt vædde på, at Liverpool også fik mange danske fans, da de toppede i sén 80erne. Disse fans var vel datidens svar på medløbere. Det er bare så lang tid siden, at nu er de blevet trofaste fans.

Således er det ikke med børn, bare qua deres leve tid. De er slet ikke gamle nok, til at kunne blive kaldt trofaste, ifølge dem der bruger begrebet medløber. Der er ingen tvivl om, at medierne spiller en stor rolle for valget af fodboldklub. Her må man sige, at Chelsea gør det godt. De er ofte i medierne, både på godt og ondt. For få år tilbage mest godt, nu også lidt ondt. Børn ser fodbold, de ser ikke alle hele kampe, men højdepunkter. Chelsea med i toppen, flere højdepunkter med dem. Dermed større udbud med den blå trøje. Så det kan ikke være den store overrakselse, at Chelsea har fået flere fans igennem de sidste år. Nu får Man City også flere fans. Om tyve år vil disse Medløber fans være trofaste, især hvis deres klubber får modgang. Fordi det kræver modgang, for at være rigtigt fan. Det er i mine øjne bullshit, men ikke desto mindre den gængse holdning. Sagt på en anden måde Manchester United har ikke fået en rigtig fan siden 1992, og Liverpool fik først rigtige fans efter 1992.

Der er naturligvis også andre måder at finde sit hold på. For de gamle, altså dem der kan huske tipslørdag. For dem er det ofte det hold, de så aller første gang de så tipslørdag. På den måde, er der jo en slags tilfældighed over det. Hvilket på den måde er sjovt og fornøjligt, men på den anden side skræmmende. Igen her gør medierne sig gældende. Dengang var der bare kun DRs monopol, og ikke nutidens mange kanaler, som sender fodbold. Derfor var udbuddet af klubber at holde med nøje afregnet med, hvor mange hold der var i den engelske 1. division. Senere da TV2 kom på banen, begyndte italiensk fodbold at gøre sig på det danske fodbold markedet.

Hvor mange blev ikke overvældet af de tre hollændere i Milan eller Maradona/ Careca/ Alemao i Napoli. Dermed fik disse klubber mange fans i Danmark. Jeg tror ikke mange danskere begyndte at holde Atalanta i den periode, de var aldrig i medierne. Hvem husker ikke Van Bastens saksespark mod Ravelli. Den der blev fans af disse kluber, var vel også medløbere.

 Det samme gør sig gældene i spansk fodbold, som for alvor fik sin opblomstring i Danmark, da Michael Laudrup skiftede til Barcelona og derfra videre til Real Madrid. Jeg tror mange danskere fulgte med ham, da de skulle finde et favorit hold i Spanien. Nogle blev hængende ved Barcelona andre fulgte med Laudrup til hovedstaden. Dette er en anden måde, at finde sit favorit hold på, nemlig der hvor der spiller danskere. Igen er medierne skyldige, det viser ofte klip med danskerklubber.

Jeg tror mange, skal føle sig betaget af noget ved klubben. Det kan være: En enkelt spiller, der bliver til kærligheden til en klub. Det kan være der nuværende spillestil, der gør at man begynder at holde med dem. Det kan være klubbens politik omkring forskellige emner, der er sikkert flere ting.

Den sidste med politikken, kan eksempelvis være sagen med Pepe og Real Madrid måske manglede konsevens, der skræmmer ny fans væk, eller får ældre fans til trække lidt i håndbremsen. Omvendt kan det måske også virke positivt på andre, at Pepe går igennem ild og vand og forsvarer den hvide trøje.

Spillestilen eksempelet kan man de senere år naturligvis fremhæve, ovenståendes rival, FC Barcelona. FC Barcelona har fået mange fans, de sidste par år. Et andet eksempel er Dortmund, hvis spillestil jeg er meget imponeret over. I den modsatte grøft findes hold som Norge, som har fået mange hug for deres spillestil. Dog vil jeg mene, at der er noget taktisk snilde over deres fodbold. Men det skaber ikke fans, det skaber måske nærmere det modsatte.

Enkelt spiller bliver til kærlighed til en klub. Alan Shearer gjorde næsten Newcastle berømt alene herhjemme. Man må også sige, han var ekstrem godt til at score mål. I mit eget tilfælde, var Steven Gerrard manden, der gjorde mig til Liverpool dreng. I den legendariske finale mod Milan, hvor Milan første 3-0 ved pausen. Fra anden halvlegs start og til enden af kampen stod der Gerrard over alt. Han Scorede Liverpools første, lagde op til Hamann, fik Straffesparket. Erobrede bole, fordelte dem. Rev holdkammereraterne op ved roden. Fik “desværre” ikke love til at sparke det sidste straffespark. I den forlængede spilletid, var han stort set eneste Liverpool man, der var en trussel for Didas mål. Denne bedrift Gerrard lavede denne aften, affødte mit forhold til Anfield. Jeg var garanteret ikke den eneste.

Af andre lidt mere kuriøse måder, at finde sit fodboldhold. Man vælger et tilfældigt hold i et af de mange Managers spil, og holder med dem for resten af livet. Det er en meget speciel måde, men også lidt lakrids.

Kære læser, Hvordan fandt du dit favorit hold?